Random facts part II

Opskrift: Grøntsagslasagne

Vi har fået en ny favorit opskrift herhjemme. Vi laver den ugentlig. Ikke mindst til Sylvester, som i den grad har godkendt den 😉 Selvom der ikke er kød i den, er den også godkendt af min kæreste og venner, så det skal ikke skræmme jer. Den er smagfuld, mættende og gør sig godt med hummus og en lækker salat. Jeg har fundet opskriften hos Anna og har så lavet lidt småændringer i den.

Grøntsagslasagne

Du skal bruge (til ca. 4/5 mennesker):

– 2 poser frossen spinat

– 500 gr. hytteost

– Friske lasagneplader

– 1 grøntsagsbouilllonterning

– Butternut græskar eller ca. 3 store søde kartofler.

– Evt. 200 gr. revet ost til at toppe lasagnen med (kan undlades)

Fremgangsmåde:

Tø spinaten op og vrid det for vand som det første. Skræl derefter butternut/søde kartofler og skær dem i tern. Kog stykkerne med bouillonterningen indtil det er helt blødt. Hæl det kogte vand fra og gem det. Anvend en stavblender og blend stykkerne i gryden. Brug noget af det kogte vand til at opnå en cremet konsistens. Du kan også anvende en normal blender. Smag til med krydderier, så det opnår den ønskede smag. Start derefter med at fordele de forskellige ting i et fad. Først mosen, så spinat, så hytteost og afslutningsvis de friske lasagneplader. Afslut det sidste lag mos med revet ost. Put lasagnen i ovnen i 25 minutter ved ca. 200 grader. Hold øje undervejs, så den ikke får for meget. Lad den afkøle efterfølgende og server med chilihummus og en lækker salat til.

Skal lasagnen være sundere så erstat de friske lasagneplader med fuldkorns og undlad osten.

Velbekomme 🙂

Psssst… Der vil inden for et par dage komme flere opskrifter herinde. Jeg deltager nemlig i en konkurrence udarbejdet af Lidl, og jeg har i den grad brug for jeres støtte, så stay tuned 😉 Det er lækkert mad, der kommer på bordet!

Signature

   

15 kommentarer

  • Hvor lyder det lækkert! Og ikke mindst lidt sundere end den almindelige kød-lasagne. Glæder mig til at se flere opskrifter i løbet af de næste par dage! Vi er gået lidt i stå med inspirationen herhjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fit For Livin

      Ja, og det smager, efter min mening, bedre 🙂 Jeg glæder mig også til at dele opskrifterne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Uhm ja den der lasagne har jeg også gerne ville prøve længe, men synes det er umuligt at finde et godt og billigt græskar allerede, men alle er jo helt vilde med den opskrift, så det må jo prøves snart! Er den lidt sød grundet græskar egentlig? Besøg gerne min og min søsters blog på http://www.colorfulfunliving.blogspot.dk vi har masse af lækre sunde opskrifter men også nogle lidt syndige opskrifter indimellem 🙂
    God tirsdag til dig/jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fit For Livin

      Græskarsæsonen er allerede næsten overstået. Siden start oktober har de været over alt 🙂 Men nu er de sværere at finde, hvorfor jeg har erstattet butternut med søde kartofler. Den er sød i det, både med butternut og søde kartofler.

      Jeg kigger forbi 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja det er nemlig lige det, og desværre for det, for græskar er lækkert 🙂 Men super god idé at bruge søde kartofler, det vil jeg prøve! Suppe af søde kartofler er forresten også virkelig lækkert 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhm! Det ser så lækkert ud. Tak for inspirationen!
    – Kærligst K.
    http://www.kateinfrench.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg har tænkt på, siden jeg så Annas opskrift dengang, om man mon kan lave græskar/kød i stedet for græskar/plader? Tror du det er muligt, eller vil det blive lidt for smattet? 😀 Jeg skal helt sikkert afprøve – og god idé med de søde kartofler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fit For Livin

      Det tror jeg sagtens du kan 🙂 Så er man også udover pladerne, hvis man vil holde den lowcarb 🙂 Generelt er det en lasagne, hvor man kan tillade sig det meste 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også fan af butternut-græskar! Jeg har selv et indlæg om “vegetar for en dag”, hvor den indgår. Fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fit For Livin

      Butternut er fantastisk 🙂 Og en rigtig god vegetarspise 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud, hvor ser det lækkert ud! Og super godt tip med butternut, det må give en dejlig sødme til retten? Nu kan jeg ikke tåle gluten, så jeg springer lige de friske lasangeplader over, men det ville sikkert smage skønt bare at putte lidt ekstra butternut i. Normalt bruger jeg tynde skiver knoldselleri i stedet for lasangeplader, men nu har du lige inspireret mig til at prøve med skiver af butternut i stedet for.

    Det er altid dejligt med inspiration til sund hverdagsmad! 😀

    Hilsen Anna
    http://thewonderwomanwannabe.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fit For Livin

      Det bliver meget sødt og appetitligt 🙂 Ja, du kan sagtens hoppe de plader over. Evt. mere buttternut, eller flere grøntsager? Måske squash eller aubergine.

      Lækkert med knoldselleri, det var en god ide 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille

    Søde kartofler går det ikke ind under sweet potato?
    Eller hvad hedder de i butikkerne?
    Jeg har aldrig set den før nemlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor ser den lækker ud! Butternut, hytteost og spinat i en lasagne kan aldrig blive helt dårligt 😉
    – Anna
    anna-mad.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Random facts part II