Ønskeliste idéer. Se her, hvad jeg ønsker mig

Opskrift: Sunde romkugler

Det her er min ultimative favorit opskrift på sunde romkugler. De er fri for sukker og kalorielette. Du kan derfor tillade dig at spise flere, men samtidigt mætter de så godt, at du ikke kan spise ret mange ad gangen. De er perfekte som en eftermiddagssnack eller post-træningstreat. Jeg har fået flere venner, kollegaer og familiemedlemmer til at teste dem nu, og den generelle holdning er, at de smager som “the real deal” fra bageren! Det er altså vildt! Og så egner de sig perfekt til den kommende konfekttid.

Opskriften har vi fundet her og fulgt godt og vel hele vejen, på nær at vi løbende eksperimenterer med proteinpulveret.

Sunde romkugler

Du skal bruge (til ca. 12 kugler): 

– 25 g most banan

– 35 g havregryn (blendet)

– 40 g affedtet kokosmel. Har du ikke det, kan du enten blende ekstra havregryn eller kokosflager

– 5 g ren kakaopulver

– 20 g sukrin

– 35 g mælk

– 40 g proteinpulver. Jeg skifter lidt løbende, men mine favoritter er verdens bedste chokoladeproteinpulver (chocolate deluxe, den duer til alt) eller denne (i crispy cookie varianten).

– 10 g romessens (1 ½ spiseske)

– 5 g kokosflager til at trille kuglerne i

Fremgangsmåde:

Mos bananen i en skål for sig. Derefter blander du alle de tørre ingredienser sammen i en anden skål. Hæl derefter bananmos, mælk og romessens sammen med de tørre ingredienser og rør rundt. Det kan være nødvendigt at bruge hænderne for at få en fast masse. Tag stykker af massen og form kuglerne. Hæld lidt dråber vand på kuglerne og tril dem i kokos. Put dem derefter i køleskabet i en times tid, hvis du foretrækker dem helt faste. I en lufttætbeholder kan de holde sig i en 3/4 dage, så du kan sagtens lave dobbelt portion, som vi plejer.

Velbekomme.

Signature

   

3 kommentarer

  • Årh, sunde romkugler er bare det bedste! De smager fantastisk og det er min erfaring, at alle kan li dem! Her op til jul plejer jeg at skifte romessens ud med et sprøjt ægte rom, men det er kun til de voksne 😉

    Nu får jeg helt lyst til selv at gå i køkkenet og lave julegodter! 😀

    Kh Anna
    http://thewonderwomanwannabe.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fit For Livin

      Det er nemlig rigtig lækkert og så nemt at lave 🙂

      Ægte rom lyder skønt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er også, selv efter så lang tid, stadig en af mine egne favoritopskrifter 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ønskeliste idéer. Se her, hvad jeg ønsker mig