FLASHBACK

13 TING BLOGGEN HAR LÆRT MIG

 photo CPH_zps5bc415d2.jpg

Jeg har erfaret en del i min tid som blogger. Nogle ting er jeg vildt glad for, andre kunne jeg godt have været foruden (på den sjove måde altså). Derfor får I hermed en omgang 13 ting bloggen har lært mig – på godt og ondt:

  • At når man blogger, slapper man aldrig helt af. Alle ting vendes og drejes i forhold til hvordan det kunne bruges til et potentielt indlæg. Til tider en lille smule belastende..
  • At man altid skal tænke i smukke billeder. Hvordan fremstår min mad? Er den billedevenlig eller går den kun til Instagram? Overdrivelse fremmer forståelsen 😉
  • At man bliver nødt til at være med på beatet inden for sociale medier anno 2015. Instagram? Okay så. Facebook? Jaja, måske i morgen? Snapchat? Hvad fanden er det? Google +? Nu står jeg altså af. Det er altså også meget at holde styr på.
  • At man helst skal tjekke mailbakken hver dag. Ellers kan det tage maaaange timer at få den i bund. Luksusproblem for mig. Jeg elsker mails. Pånær spam.
  • At man kommer til at tro, at man kender andre bloggere uden nogensinde at have mødt dem. Jeg føler jo jeg kender dem fra deres respektive blogs og siger hej som om vi kender hinanden. Uden at tænke over det. Det er ikke altid gengældt 😉
  • At læserne aldrig må tages for givet. Det er dem der gør det sjovt at blogge, så derfor skal man værne om dem. Ikke noget med ikke at svare kommentarer, mails eller lignende. Det holder simpelthen ikke. Det er trods alt tovejskommunikation.
  • At man åbenbart skal gå helt vildt op i sine læsertal, followers og likes. Jeg forstår det ikke helt, men det er meget vigtigt hvem der har hvilke tal, hvem der samarbejder med hvem og hvad folk inviteres til…
  • At folk der ikke blogger, ikke helt forstår os der gør og hvorfor vi frivilligt bruger så meget tid på det. Det har bare ikke verdens bedste omdømme – desværre.
  • At man faktisk kan blive genkendt. På gaden. Helst de dage, hvor man bare ligner en hængt kat 😉 Men jeg elsker det alligevel. Folk er altid så rare.
  • At blogverdenen faktisk godt kan være intimiderende. Jeg er dog blevet rimlig relaxed efter jeg er flyttet til København og jævnligt ses med andre bloggere. Før var det ligesom at se en halvkendis, haha.
  • At man er nødt til at være lidt kæphøj, hvis man skal have en blog. Andet kan ikke undgåes. Men det er også okay. Altså at tro på sig selv og at det man laver faktisk er helt i orden. Ikke noget med at tale det ned længere.
  • At man er nødt til at sætte sig ind i HTML, opbygning af hjemmesider, WordPress, SEO og andet “sjovt” frivilligt.
  • At bloggere kan bitche rigtigt meget over andre bloggere. Fornemmer jeg. Hver blog har sin personlighed og vi er ikke alle ens – heldigvis. Accepter selvsamme forskelligheder. Det er netop dét der gør mediet spændende.
   

16 kommentarer

  • Haha den med at føle man kender de andre bloggere… Når jeg har mødt “kollegaer” er man virkelig på venneplan hurtigt. For man kender jo nærmest hinanden ud og ind! Min blog er vokset meget i løbet af min barsel, og jeg har lagt meget energi i den, så er virkelig kommet ind i en lille blog-osteklokke. Og for udenforstående er det sgu en lidt mærkelig verden. Men jeg elsker det! Og med at pleje læsere… Enig! Jeg ved godt de store bloggere har meget at se til, men man skal sgu svare kommentarer. For det meste i hvert fald 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Det kommer man nemlig – man begår sig jo ofte i en verden, hvor de eneste der forstår én, er de andre bloggere 🙂

      Jeg forstår, som du siger, godt de store bloggere ikke kan svare alle kommentarer og at der kan gå lidt tid. Det er jo langt mere overskueligt for mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha du er sød 🙂 Især alt det med maden, kan jeg sagtens relatere til 😉 Min kæreste spørger nogen gange, om vi ikke bare kan lave samme gode kage som sidst. Han må da være sindssyg – jeg skal da finde på en ny! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Haha, ohh the joy of foodblogging, Jeg vil få stress af at have en madblog. Man skal jo hele tiden opfinde den dybe tallerken – respekt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Haha! Du er en af de få bloggere, som jeg har lyst til at drikke kaffe med Danica – du virker simpelthen så sød 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Haha, hvor er du sød – tak 🙂 Jeg kan dog garantere dig, at langt de fleste bloggere er lige så cool som de fremstår 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så rigtigt 🙂 Og ja, nogle af punkterne ved at være blogger, kan til tider godt være en smule belastende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Helt vildt – men det er luksusproblemer 🙂 Jeg elsker det! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uha den med maden sidder lige i skabet – og det behøver ikke engang være blog-relateret, den passer også på flittige instagram-brugere, som du selv nævner. Dét medie synes jeg også har rykket sig en del. Det er som om, at fotos taget med mobilkamera ikke længere er godt nok. Det er ikke det afslappede medie, som i starten, synes jeg. Men stadig et fedt sted for at få inspiration.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Lige præcis 🙂 Det har rykket sig helt enormt, så ofte kan man slet ikke følge med på noget som helst længere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • 10 eller 13 på listen? 😀
    Rigtig fed liste 🙂 Og om et par måneder, når der er “sket noget nyt” kan man sikkert tilføje lidt mere til listen 🙂 Bider især mærk i “tovejskommunikation”, hvilket jeg selv synes er rigtig vigtig 🙂

    Kan godt selv på Unitate.dk mærke, at en masse bloggere føler at de bliver nød til at lære mere og mere kodning, design og SEO 🙂 Det er kun fedt at folk ønsker at få mere viden – håber blot de ikke føler sig for presset, så det “sjove” fra disse elementer forsvinder 🙂

    Rigtig indlæg Danica

    /Nicolaj – Unitate

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      13 😀

      Ja, der sker hele tiden nye ting og man lærer noget nyt.

      Det er også nødvendigt, at vide hvad man beskæftiger sig med i dag. Især når der er så mange blogs, er det vigtigere end nogensinde at skille sig ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønt indlæg og sjov læsning omkring “livet som blogger”. Grinte lidt af punktet med de sociale medier. Så sent som i går skrev en af mine kollegaer i sin status på facebook, at hun værdsatte sine fødselsdagshilsner via fb, sms og snaps. Der gik lidt før jeg fandt ud af, at det ikke var en (drikke) snaps haha. Er det mon for tidligt i en alder af 31, at synes, at den digitale udvikling går aaaaalt for hurtigt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er virkelig fin læsning, og nogle erfaringer jeg tror mange bloggere gør sig.
    Jeg synes selv at det er rigtig ærgerligt at blogging ikke er noget som bliver taget seriøst, og noget, som jeg ikke altid selv nævner når folk spørger hvad jeg laver. Nu vel, det er en hobby for mig, men alligevel.
    Jeg prøver på at blive bedre til at stå ved min blogging. Jo flere vi er som gør det (også os små bloggere – for ja, størrelse har noget at sige) jo flere vil stå ved det og til sidst vil det forhåbentlig være mindre udskældt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Du har fuldstændig ret, og det er synd. Man skal være stolt af det man laver – hvad end man laver. Og flere af de store bloggere har heldigvis bevist, at man godt kan tage blogging seriøst i dag. Så forhåbentlig bliver det endnu bedre indenfor den nærmeste fremtid 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FLASHBACK