I denne uge skal jeg..

10 skønne ting at bruge december på

Jeg ELSKER lister, hvor jeg som oftest plotter alle mulige skønne ting ind, jeg godt kunne tænke mig i den nærmeste fremtid. Og julen er jo lige om hjørnet, hvorfor jeg vil dele alle de skønne ting man kan foretage sig i december. Dem er der masser af!

Jul

I december kan man eksempelvis:

? Besøge et af de utallige julemarkeder rundt omkring i landet. Vi var forbi HER sidste år og det resulterede i, at vi kom i julestemning på meget kort tid. Det handler blot om at finde de gode julemarkeder og til det kan man bruge den her kalender eksempelvis.

? Lave sin egen gløgg. I fredags holdte vi julehygge på kontoret, hvor der blev handlet ind til hvid æblegløgg. Det smagte virkelig godt. I kan finde en opskrift HER.

? Tage forbi Tivoli. Ja, fordi det er super smukt og de har en god lumumba (kakao og cognac). Sylvester elsker det og derfor har vi erhvervet os årskort, så vi kan besøge Tivoli hele tiden. I kan se fine billeder derfra lige HER og det er endda bare et smugkig.

? Overveje en smuttur til en af de mange europæiske hovedstader og komme i julestemning i en helt anden by. Priserne er helt i bund lige nu, så det er værd at undersøge. Vores tur til London har i hvertfald været vildt billig og det er endda selvom det er midt i juletiden.

? Starte en tradition. Det kan være oppyntning den samme dag hvert år efterfulgt af æbleskiver, pebernødder og gløgg. Det kan også være I skal ud at fælde jeres eget juletræ eller på en årlig juletur til et af de mange julearrangementer rundt omkring i landet. Det er en oplagt mulighed for at samle de folk man holder af.

? Købe en sød julesweater du kan hive frem år efter år. Den HER kan din kæreste matche dig med 🙂 Helt vildt for meget men også sødt.

? Nyde det er koldt og man kan pakke sig ind i lækre striktrøjer, lag på lag, huer, halstørklæder og andet varmt. Med det hører sig også litervis af varm kakao med flødeskum. Julestemning!

? Holde julefilmaften med dyner og varme drikke. Hver december genser jeg gamle juleklassikere eller finder nye hyggelige julefilm. Netflix har et hav af dem og ellers kan man altid gense The Grinch, Fars Fede Juleferie eller Alene Hjemme 1 & 2. I finder en liste over de bedste julefilm of all time HER.

? Undgå alt hvad der hedder julestress. Det nytter ikke noget. Vi tager det meget cool og har eksempelvis ikke arrangeret pakkekalendergaver til Sylvester i år. Udover vi er ude at rejse meget af tiden, har han altså så meget, at 24 random gaver ikke vil nytte noget. Så vi giver ham nogle få gaver i løbet af december og selvfølgelig til jul. Derudover giver vi små gaver til hinanden og mine forældre. Det er til at overskue 🙂

? Tage ud at skøjte med en man holder af. Se hvor man skøjter bedst i København HER og der er også et fint overblik over resten af landet HER.

Husk at holde dig opdateret på Instagram // Facebook // Bloglovin?
   

6 kommentarer

  • Åh, sikke nogle gode ideer til december hygge:-)
    Jeg rejser allerede den 17. december til syden for at holde jul i solen, så allerede nu er eg begyndt at jule lidt, for ligesom at nå at få duften (hvis du forstår) inden jeg stikker af på ferie:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Ej, hvor sjovt. Vi rejser også den 17. december, så det er med at nyde i fulde drag inden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan slet ikke fatte at de er jul lige om lidt 😀 Juletiden bliver skudt rigtig igang 1. søndag i advent, hvor vi altid er inviteret til julemiddag hos min kærestes mormor sammen med resten af familien. Dét er så hyggelig en tradition!

    I år har vi også endelig plads til et lille juletræ, så nu er der mere rum til julehygge. Vi fik ikke rigtig pyntet op sidste år overhovedet, men det skal der (forhåbentlig) laves om på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Sikke en hyggelig tradition <3

      Vi havde også juletræ for første gang sidste år. Hvis vi var hjemme hele december i år, havde vi også købt et. Det øger lige julestemningen gange 100!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Sikke en god liste! Det er så hyggeligt med lister. Og Desember, elsker jul. Kan du fortælle, hvilket hotel i bor i i London? Vi har også overvejet London med en tre årig nemlig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Det er jeg glad for du synes 🙂

      Vi boede på Hampton By Hilton i East Croydon. Et virkelig godt hotel til gode penge og som er børnevenligt. Det eneste minus er, at det ligger lidt uden for London (ca. 1/2 time med tog).

      Jeg kan virkelig anbefale London med børn 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I denne uge skal jeg..