Bryllup: Cocktaildispensers & tag-selv-bord

Justserveit

Jeg har oprigtigt fundet den bedste løsning til vores bryllup og det vil jeg virkelig gerne dele med jer. De af jer, der har fulgt med i bryllupsprocessen, ved, at vi holder et casual bryllup på en budgetvenlig facon.

Vi har nemlig ikke sparet op, som man burde, og så er vi på ingen måder til traditionelle bryllupper. Det er ikke noget jeg siger for at være anderledes, men fordi jeg ikke vil føle mig tilpas til et bryllup med mange mennesker eller for mange formelle traditioner.

LÆS OGSÅ:

Få opskriften på verdens bedste velkomstdrink med hyldeblomst her

Vi har virkelig været i tvivl angående cocktails til brylluppet. Man kunne vælge at få en bartender ud, men det er altså både dyrt og måske lidt overkill i forhold til vi bliver maks 25 mennesker.

Vi har også været ude i bland selv drinks, men det kommer hurtigt til at blive tamt i længden. Det må jo gerne være kreative løsninger, som gør brylluppet unikt ?

Derfor blev jeg så glad, da jeg stødte på JUST SERVE IT via Instagram. Det er et helt nyt cocktail-koncept, som jeg selv vil ønske jeg havde fundet på. Ideen bag er baseret på det skal være nemt, lige til og lækkert at forkæle sine gæster. Det kan både være til receptioner, fødselsdage, polterabend, firmafester eller i vores tilfælde et hyggeligt & intimt bryllup.

Som cocktail-elskeren jeg er, er det perfekt til vores budget & humør. Det er afslappet men samtidigt enorm lækkert, at gæsterne blot skal tappe de forskellige cocktails, som vi helt selv har valgt. Drinksene skal selvfølgelig serveres i nogle cool glas med fine sugerør. Kan I se det for jer? De bliver leveret til døren på dagen med is og frisk frugt til at hælde i, så de er klar til at servere.

Det er jo oplagt til vores sommerbryllup og jeg glæder mig allerede til at se, hvad gæsterne synes om konceptet. Vi kommer også til at servere lidt vin og non-alcoholic cocktails, men de her kommer faktisk til at være det grundlæggende i forhold til vores valg af drikkevarer. Store tanker kan I nok høre jer, men når man går i planlægningsmode tæller alle detaljer altså ?

Til de nysgerrige har vi bestilt 6 X 5 liter dispensers. Fire af dem er alcoholic cocktails, én er non-alcoholic og den sidste skal fyldes med isvand og frisk frugt. Lækkert! Vores valg af cocktails er desuden endt med den friske Kyoto, den bitre men søde Espresso Martini, den delikate Passion Daiquiri samt den friske & søde Summer Breeze.

Andre der er ved at planlægge bryllupper, sommerfester, receptioner, polterabend eller andre sjove begivenheder? Hvilke detaljer SKAL man bare have med?

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

8 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments