GÖTEBORG GUIDE: Den ultimative Guide til vidunderlige Göteborg

Göteborg guide
Göteborg guide

3 dage efter vi kom hjem fra vidunderlige Göteborg (eller Gøteborg på dansk om man vil), har jeg strikket den ultimative Göteborg guide sammen til jer. Vi blev på de få dage fuldstændig forelskede i Sveriges anden største by, der ligesom Malmø kan noget danske byer ikke kan.

Læs også:
Doha guide: Min insider rejseguide til vidunderlige Qatar
Min fantastiske guide til Malmø, som du skal bogmærke NU

Jeg har tidligere besøgt byen tilbage i 2010, men kunne faktisk ikke huske noget fra sidst udover lidt shopping og byture. Så taler vi ikke mere om det…

Göteborg er virkelig undervurderet. Med kun knap 3 timer i toget fra København, lander man i en by som har meget at byde på. Både gastronomisk, sightseeing-mæssigt, shopping samt den afslappede stemning, der hersker.

Vi var afsted bare os to uden Sylvester. Den her Göteborg guide kan dog bruges af alt fra familier til kæresteture og venindeferier.

Okay. Lets go..

Her skal du bo:

Hotel Bellora = Vi var så heldige at have fornøjelsen at to forskellige hoteller på de to overnatninger vi havde, idet ejeren af hotellerne havde inviteret os på en uforglemmelig kærestetur.

Hotel Bellora tjekkede vi ind på den første dag og havde således godt og vel 24 timer her. Hotellet er et oldschool Italiensk-inspireret lifestyle hotel med tilhørende inspiration fra det moderne NY og London. Stemningen er ikke til at tage fejl af og jeg fik associationer til nogle af de skønne hoteller beliggende på Amalfikysten.

Hvis jeg skulle give det en filmbetegnelse, må det næsten være The Talented Mr Ripley, der er en af mine all-time yndlingsfilm. Og det siger ikke så lidt. Vi fik et værelse på 7ende etage på hotellet, der ligger centralt midt på hovedgaden Avenyn.

Göteborg guide

Göteborg guide

Göteborg guide

Udover at huse den charmerende Restaurant Bellora, der laver italiensk mad til UG, bør man også besøge den populære Cielo Rooftop Bar. Heroppe har man udsigt over hele byen mens der sippes apperol spritz samt cocktails ad libetum til bløde loungetoner. Husk at komme i god tid, da der hurtigt bliver fyldt op. Du kan se åbningstider samt booke bord HER.

Hotel Pigalle = På andendagen pakkede vi vores tasker og satte kurs mod det syndige pariser Boutique hotel anno 1900’erne – Hotel Pigalle. Jeg tror de fleste, der besøger hotellet, føler de går mere end 100 år tilbage i tiden og indlogerer sig i datidens Paris. Det er pikant, dekadent og overdådigt luksuriøst.

Medarbejderne var klædt ud i oldschool tøj og høje hatte, hvilket gjorde det hele meget realistisk. Hver eneste detalje var velovervejet. Fra de gamle hotelnøgler til elevatoren, de mange pikante malerier, gardinerne, værelserne, restauranten. Ja, selv stemmen i elevatoren, der sendte dig afsted med små pirlige beskeder.

Vi synes det var genialt og jeg elsker at et hotel formår at tage dig tilbage til en anden tidsalder og give os en oplevelse udover det sædvanlige. Der er virkelig en grund til det hotel har vundet de priser det har.

Göteborg guide

Göteborg guide

Göteborg guide

Göteborg guide

Vi spiste også på Restaurant Atelier, der ligger i toppen af hotellet med en dertilhørende smuk tagterrasse. I receptionen på Bar Amuze nød vi den gratis kaffe, som gæsterne kan nyde i de store veloursofaer eller på den smukke udendørs terrasse.

Jeg tænker at lave et selvstændigt blogindlæg om hotellerne, da de virkelig var noget udover det sædvanlige.

Her skal du drikke fantastisk kaffe og nyde stemningen:

Göteborg guide

Göteborg guide

Göteborg guide

Göteborg guide

Kale’i Kaffebar = Med prisen Sveriges bedste kaffe 2016, skylder man sig selv et besøg hos en af verdens bedste og mest hyggelige kaffebarer. Generelt er kaffestederne i Göteborg ovenud hyggelige med masser af plads og udendørsarealer, hvor de varme gyldne dråber kan nydes. Derudover har de fleste caféer havremælk på køl, hvilket gør det muligt at få lækre smagfulde alternativer til traditionel komælk. Det blev jeg glad for undervejs.

da Matteo = Et råt og urbant kaffested med masser af plads, god kaffe og små lækre desserter til gode priser. Nyd kaffen indenfor i de rå omgivelser eller ude i solen med udsigt til den populære plads fyldt med boligbutikker, foodtrucks og kolde drinks. Et vaskeægte kaffested, hvor den svenske fika kan nydes.

Viktors Kaffe = En lille charmerende kaffeperle for enden af Kungsportsavenyen. Kan med fordel kombineres med vegansk take-away hos Jonsborgs.

Mahogny Coffee Bar = Vi nåede desværre ikke her forbi grundet for lidt tid, men eftersigende skulle den være besøget værd. Her kan man nyde sin kaffe i solen med dertilhørende kage. Det må blive næste gang, hvor vi planlægger at kombinere det med et besøg i Liseberg forlystelsespark.

Her skal du spise:

Göteborg guide

Göteborg guide

Gøteborg guide

Göteborg guide

Kafé Frilagret = Et perfekt sted at nyde dagens fika med vegetariske og veganske retter. Tilmed gratis wifi samt gratis refill af kaffe.

Restaurant Bellora = Fordi det er italiensk med et twist, når det er bedst. Spørg efter en plads i de store bløde blomstrede sofaer. Bare fordi!

Jonsborgs = Ekstremt velsmagende vegansk take-away, som dog også kan nydes på de få siddepladser. Vi fik en vegansk durumrulle og den var fantastisk! De har alt fra falafelmix til plantebaserede burger. Sådan et sted kunne jeg godt tænke mig i København. Husk at der godt kan være lidt kø. Folk kommer langvejsfra for en bid af udvalget.

Rawfoodbaren = God rawfood midt i Vasastaden. Og så endda til bedre priser end herhjemme.

En Deli = Min personlige favorit. Midt i det charmerende byområde, Haga, finder du denne mellemøstlige perle. Du kan vælge 3, 4 eller 5 retter eller endda prøve lidt af det hele. Maden er nærende, velsmagende og lækker. Vi fik også et glas hjemmelavet lemonade og nød begge dele på de udendørsbænke. Det eneste jeg ærgrer mig over er, at jeg ikke nåede at smage de hjemmelavede desserter.

Her skal du spise en kanelbulle:

Göteborg guide

Göteborg guide

Café Husaren = Åbenbart det bedste sted at få den berømte kanelbullen (også kendt som Hagabullen). Den var god ja! Man skal bare huske, at det nærmere minder om en bolle fremfor en kage. Vi spiste den efter en frokost på En Deli og kan klart anbefales. Caféen er mange år gammel og emmer af historie.

Her skal du drikke cocktails og sippe vin:

Göteborg guide

Göteborg guide

Tagterrassen på Hotel Pigalle = Svenskerne kan noget med tagterrasser og stemning. Med masser af plads i de bløde loungemøbler, kan du nyde din mad eller drinks i godt selskab mens de blide toner spiller. En oplevelse du bør unde dig selv.

Celio Rooftop Bar = Endnu en rooftop bar, du MÅ besøge. Jeg forestiller mig at Celio ligger inde med ét af de bedste udsigtspunkter i byen. Vi havde heldet med os, da vejret var forrygende. Solen gik ned over Göteborg den aften, hvor de mange festglade mennesker nød synet mens de drak kolde drikke.

Her skal du shoppe:

Göteborg guide

Göteborg guide

Göteborg guide

Området omkring Haga = Haga er det gamle kvater i Göteborg og her du virkelig får en indikation om, hvordan det så ud for mange år tilbage. Bygningerne er gamle, charmerende og stemningen er afslappet. Her ligger et hav af specielle nichebutikker, der sælger alt fra vintage ting til designertøj og interiør. Jeg tror vi besøgte samtlige interiørbutikker på vores tur. Aldrig har jeg været så fristet til at skifte hele vores bolig ud. Sverige har simpelthen den hyggeligste boligstil.

Sidegaderne omkring Kungsportsavenyen = Her finder du alle mainstream butikker samt nogle få unikashops. Jeg skal altid forbi Lagerhaus og have fyldt lageret op af sjove boligting. Derudover købte vi igen lidt pynt til brylluppet.

Vasastaden = Endnu et hyggeligt kvarter i Göteborg, der huser en masse butikker, caféer og kaffespots.

Disse sightseeings skal du besøge – Göteborg guide:

Göteborg guide

Göteborg guide

En 60 minutters sejltur = For 150 kr. per person får du en kanalrundfart rundt omkring i Göteborg. Der er altid et eller andet skønt ved at se en by fra en båd. Vejret var med os, så vi fik slappet af i solen mens guiden delte historiske facts med et twist.

Hop on-hop off bussen = Jeg er én af dem, der elsker de her busser. Man får set en helt masse på kort tid. Desværre havde vi ikke tid den her gang, da vi valgte versionen på vandet. Men jeg vil alligevel tippe om muligheden.

Et besøg i Liseberg = Endnu en ting vi ikke nåede, fordi man alene kan bruge en dag i forlystelsesparken. Når vi kommer tilbage, for det gør vi, tager vi Sylvester med derind.

Ekstra tips:

Göteborg guide

Göteborg guide

Yelp App = Gør dig selv den tjeneste at downloade Yelp inden du tager afsted og bruger min Göteborg guide. Jeg brugte lidt tid inden turen på at researche området og bogmærke de steder vi fandt interessante. Da vi så kom derop havde vi overblik over bydelene samt de spisesteder, kaffebarer og sightseeings vi vil besøge. App’en kan bruges offline, hvor du anvender kortet til at finde vej. Vi bruger altid netop Yelp, når vi skal ud at rejse. Endda også i København selv.

Grønne områder = Ligesom Malmø har Göteborg også et hav af grønne parker og områder, hvor folk hygger og soler sig. Lang kanalerne er der masser af grønt, hvor man kan nyde udsigten og byen.

Snabbtoget fra København = Med hurtigttoget, Snabbtåg, kommer man hurtigt og behageligt frem til Göteborg. DSB kan godt pakke sammen. Det her tog er tusinde gange bedre med masser af plads, bedre stole, café ombord og meget andet. Vi betalte ca. 500 kr. per person tur/retur.

Rigtig god tur til de af jer, der har i tankerne at besøge vidunderlige Göteborg. Kunne I bruge min Göteborg guide? 

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

7 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments