Tørbørstning af ansigtet og mit nye skønhedsritual

Søndagsbekendelser

PYTT Living

Jeg er virkelig blevet glad for de her søndagsupdates. Ikke mindst fordi det tvinger mig til at reflektere og være 100 % ærlig. Som altid starter det ofte med de skøre bekendelser, hvorefter det bliver mere personligt og til sidst lidt en øjenåbner. For mig selv i hvert fald. Så vi fortsætter selvfølgelig den ugentlige føljeton med flere bekendelser. Men først lidt om vores weekend.

Denne her weekend har nemlig været skøn, hvilket de fleste af slagsen selvfølgelig er. Men det er som om jeg nyder dem lidt mere for tiden. Måske er det tanken om jeg snart får min egen business og derfor er lidt mere positiv end normalt? Jeg ved det ikke, men jeg nyder hvert et sekund af livet. At solen skinner lidt ekstra meget for tiden spiller selvfølgelig også ind.

I lørdags startede jeg således dagen med at vågne af mig selv tidligere end mit ur normalt ringer. Det sker meget sjældent. Efter at have været produktiv fra morgenen af med bloggen og lidt oprydning, nød jeg en fælles morgenmad med Rasmus & Sylvester. Normalt er det kun Sylvester og jeg, der spiser morgenmad sammen i hverdagene, så fællesmorgenmad i weekenden er noget helt specielt. Efter morgenmaden stod den på løbetur i Amager Fælled. Jeg gad egentlig ikke, men det er netop når jeg ikke gider, jeg skal tvinge mig afsted. Det endte med en skøn tur på 6,5 km. løb. Mere end normalt, men jeg for vild 3 gange derude og til sidst måtte jeg tage Google Maps i brug for at finde hjem.

Da jeg kom hjem havde vores søde naboer arrangeret spontan fælles lørdagstur i Amager Fælled med snobrød & hygge, og således brugte jeg størstedelen af min lørdag i Købehavns største baghave. Efter 3 timer var vi alle trætte og vendte hjem til sofahygge og afslapning.

Søndagen har indtil videre budt på morgenyoga, rengøring, indkøb, havearbejde, blogarbejde, fotoopgaver for samarbejdspartnere og sortering i gamle blade. Der har dog også været tid til Keeping Up With The Kardashians, kanelsnurrer, kaffe og leg med Sylvester. Og det er her jeg sidder nu. I sofaen med kaffe imens jeg overværer Sylvester spille Mario Karts ?

Nu til ugens søndagsbekendelser…

♦ I går puttede Sylvester mig kl. 19, hvorefter aftalen var jeg skulle putte ham bagefter. Vi kom dog aldrig så langt og jeg vågnede først 12 timer senere. Han er virkelig god til at putte.

♦ Til gengæld føler jeg mig virkelig gammel idet jeg brugte hele lørdag aften på at sove. Altså jeg gik jo tidligere i seng end små børn normalt gør.

♦ Om en lille uge sker der store blogmæssige ændringer herinde..

♦ Jeg glæder mig helt vildt til at optage YouTube videoer til jer men er samtidigt nervøs for om jeg er for gammel til formatet.

♦ Jeg laver en to-do liste hver dag, og når jeg krydser et punkt af bliver jeg simpelthen så glad & stolt.

♦ Næste tirsdag skal jeg på mit livs andet juicekur. Denne gang fra Slowjuice Copenhagen, som jeg tror passer lidt bedre til mig.

♦ Jeg overvejer seriøst et nyt spisebord i marmor med guldben. Det er ikke en midlertidig modetendens for mig, hvilket købet af vores sofabord har overbevist mig om. Nu har vi haft det i et år og jeg elsker det stadigvæk.

♦ Jeg har fået en ny seriebesættelse og det er IKKE Skam. Den hedder 11.22.63 og handler om hvordan hovedpersonerne kan forhindre mordet på Kennedy. Det er med skønne James Franco og der er kun 8 afsnit. Se traileren HER.

♦ Jeg vil ønske jeg var bedre til at vise folk, at jeg holder af dem. Især fysisk & verbalt. Der er ikke noget bedre end en god krammer og nogle søde ord med på vejen.

Vil I dele jeres søndagsbekendelser?

   

4 kommentarer

  • Ida

    Hvilken juicekur har du tidligere været på? 🙂
    Overvejer også selv at kaste mig ud i Slowjuices.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Jeg har været på Joe & The Juice’s 3 dages detox. I og for sig fin nok, men jeg følte lidt der manglede lidt variation.

      Jeg glæder mig virkelig til Slow Juices variant. Den virker mere gennemtænkt med tebreve, kokosvand og havsalt i juicen om morgenen. Skal nok dele det på bloggen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Du er bestemt ikke for gammel til YouTube. Jeg er 28 år og er vild med YouTube, så jeg glæder mig til at se dine videoer 🙂 Det er der sikket også andre, der gør 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Det er jeg virkelig glad for at høre. Det gør mig lidt mere rolig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tørbørstning af ansigtet og mit nye skønhedsritual