Kjolen til din julefrokost

Opskrift: Morgengrød med kiwicreme

morgengrød

Opskriftsonsdag og så endda på en morgengrød! Jeg har endnu en skøøøøn opskrift klar til jer. Fælles for dem alle er, at de er nemme at gå til og utrolige smagfulde. Når det er weekend har vi ekstra tid til morgenmaden og således kastede vi os ud i en morgengrød fra Urtekrams nye kogebog, “Mere Smag – Hver Dag”.


Find opskriften på morgengrød med kiwicreme nedenfor


Jeg ELSKER grød og har fornyligt også fået øjnene op for caféen af samme navn. Grød gør sig godt til alle anledninger – især med topping. Morgengrød er en klassiker og så holder den mig mæt i mange timer. Det i sig selv er fantastisk.

morgengrødmorgengrød

Er I også grødelskere derude på den anden side af skærmen? I så fald skal I prøve den her geniale opskrift på morgengrød. Den har den perfekte kombination mellem det søde og sure, ja, jeg vil nærmest sige dessertagtige smag. Hvis det ikke er lækkert om morgenen, ved jeg ikke hvad er ♥

Skålen til servering af morgengrød, er faktisk et resultat af et vellykket samarbejde mellem GRØD & Broste Copenhagen. Jeg har allerede sat flere på ønskelisten til jul, da den muligvis er en af de fineste jeg har set og det ved vi alle gør en stor forskel, når maden skal nydes 😉

Velbekomme!


Opskrift på morgengrød med kiwicreme


Opskriftstype: Morgenmad

Forberedelsestid: 15 min

Kogetid: 10 min

Total tid: 25 min

Antal: 2

morgengrød

Ingredienser til trekornsgrød:

  • 3 dadler
  • 1/2 æble
  • 1 dl trekornsflager
  • 1 dl hel boghvede
  • 1 dl havregryn
  • 1 knsp. stødt ingefær
  • 4 1/2 dl vand

Ingredienser til kiwicreme:

  • 1 avokado
  • 1 kiwi
  • 1 spsk. kokos- eller fibersirup
  • 1 tsk. citronsaft

Sådan gør du:

  1. Lav først avokado- og kiwicremen. Skræl avokado og kiwien, og skær begge i grove stykker. Blend med en stavblender til en ensartet masse, og smag til med sirup, et nip salt og citronsaft. Stil cremen på køl.
  2. Skær dadler og æbler i tern.
  3. Kom flager og boghvede i en kasserolle og rist dem ved jævn varme.
  4. Tilsæt dadler, salt, ingefær og vand. Rør grundigt og lad det simre i 5-8 minutter.
  5. Servér grøden toppet med cremen, æbletern og blåbær.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kjolen til din julefrokost