Hvilke vitaminer og mineraler tager jeg? TakeDaily

Banankage – sund, nærende og nem at lave

Banankage

Så er vi midtvejs i ugen. Dagene smuldrer mellem hænderne på mig, men det betyder jo som oftest blot at man trives. Og det gør jeg! Weekenderne går med langsomme morgener, familiehygge og ikke mindst kagebagning. For findes der noget mere afstressende end at bage en god dessert?

Derfor har jeg i dagens anledning en sund og nærende banankage klar til jer, som faktisk er et resultat af sidste weekends kagepræstation. Jeg har bare sjusset mig lidt frem ud fra hvad vi havde i skabene, men jeg synes resultatet blev vældigt acceptabelt.


Nem banankage, der både er sund(ere) og nærende


Sunde kager smager jo ikke altid godt, hvis vi nu skal være bundærlige, men den her smager altså bare skønt og slet ikke “sund”. Tilmed undgår man overspisning og ondt i maven, og det er jo værd at tage med, når man er lige så kageglad, som jeg er.

Banankage

Er I banankageelskere ligesom mig? Jeg tror grunden til banankagen er så populær i alle mulige afskygninger, er fordi det er så nemt. Man kan altid lige bikse nogle brune bananer sammen med lidt fra skabene, og på den led stykke en god kage sammen, og hvis der er noget jeg elsker, så er det når noget er NEMT!


Opskrift på nem, lækker og sund(ere) banankage


Opskriftstype: Dessert/Bagværk

Forberedelsestid: 15 min

Bagetid: 50 min

Total tid: 1 t. ca.

Antal: Banankage til 4-6 mennesker

Banankage Banankage

Ingredienser:

3 bananer

2/3 dl. kaffe (gerne kold eller lunken)

2 spsk. kokosolie

2 dl. kokossukker elle rørsukker

1 tsk. vaniljepulver (alternativt vaniljesukker)

2 æg

1 tsk. bagepulver

2 1/2 dl. kokosfibermel (alternativt blendede havregryn eller mandler)

1 plade mørk chokolade

Banankage

Sådan gør du:

1. Mos først og fremmest bananerne.

2. Tænd ovnen på 175 grader varm luft.

3. Tilsæt de resterende af ingredienserne lidt ad gangen, pånær chokoladen, og rør rundt imens.

4. Sørg for “dejen” er blød og at alle “klumper” er rørt ud.

5. Hak 1/3 af chokoladen i fine stykker og tilsæt i dejen. Rør godt sammen.

6. Hæld dejen over i et kagefad smurt med lidt rapsolie, og overdrysset med lidt mel, og sæt i ovnen.

7. Bag i ca. 50 min, men kig til den løbende. Nogle kager skal have mindre og andre mere.

8. Tag den ud og lad kagen køle lidt af. Smelt det resterende chokolade i et vandbad eller mikrobølgeovn, og smør udover kagen.

9. Nyd kagen lun eller stil den i køleskabet en halv time, hvorefter den nydes kold.


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

   

2 kommentarer

  • Lika

    Uhm, den lyder lækker. Skal klart prøves i weekenden. Lider af forfærdelige chokolade-cravings pt og så er jeg ikke engang gravid. Gad altså godt få det til at holde op, men har ingen rygrad til det heller.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Kender ALT til det. Jeg lider også af chokoladecravings konstant, men jeg har det fint med det. Chokolade er jo sundt i de rette mængder, og når det er mørk chokolade, spiser jeg bare løs 🙂 Chokolade gør altså livet sjovere.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilke vitaminer og mineraler tager jeg? TakeDaily