Tour de Amager - Favorit steder og min guide

I utilpashedens navn

me

Et lille skriv fra vores sofa, hvor jeg er plantet i dag, da jeg venter på et stort møbel bliver leveret. Egentlig skulle jeg have været på kontoret, men når man skal have leveret en pakke af Post Nord, skal man åbenbart være hjemme mellem 08 og 16 for at tage imod. Også selvom man har betalt 600 kr. for levering og håbede på lidt mere fleksibilitet. Men nej…

Ikke fordi det er det som dagens indlæg skal handle om. Jeg har nemlig længe gjort mig nogle tanker om det at være utilpas. Helt bevidst. Modsat lige nu, hvor jeg sidder i min sofa og har det både varmt og trygt, har jeg efterhånden lært at mulighederne opstår, når jeg bliver utilpas.

Jeg startede året med at holde et oplæg foran en masse mennesker i samme brance som mig selv. Jeg havde inderst inde egentlig ikke lyst, men jeg gjorde det alligevel og bød utilpasheden, som jo ofte følger, velkommen. Et par dage efter vinterbadede jeg. Ikke fordi det nødvendigvis fører til nye muligheder, men jeg kom ud af min tryghedsboble og prøvede nogle grænser af. Ergo kan jeg mere end jeg lige umiddelbart tror.

Jeg tror der er sket et skift i den på måde, jeg gør tingene på. Hvor jeg førhen søgte trygheden og ikke altid forstod dem, der skulle udfordre sig selv, når nu man kunne have det så mageligt og sikkert, er jeg i dag én af dem, der er nødt til at finde utilpasheden. Jeg har nemlig tendens til at blive lidt for tryg – og selvom det er hyggeligt og rart, sker der ikke så meget lige dér.

Men når jeg hiver tæppet væk under mig, selv er herre over min indtjening, takker ja til en kontorplads uden at have råd, bliver freelancekonsulent uden at have særlig meget erfaring, holder oplæg, deltager i møder, jeg aldrig havde troet jeg skulle, så opstår der en form for magi.

Jeg har lært at byde nye muligheder velkomne, hvor jeg førhen var lidt sortseer på forhånd. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på, hvor glad jeg er for vi flyttede til København, da livet ellers havde set helt anderledes ud. Jeg prøver at tænke langsigtet, men er blevet fan af at tage en dag ad gangen. Både fordi det holder stressniveauet nede, men også fordi jeg godt kan lide at vurdere de valg og muligheder, jeg skal tage stilling til lige nu.

I går da jeg sad i toget på vej hjem fra en 14 timer lang arbejdsdag, hvor jeg som konsulent var med til en masse spændende møder, tænkte jeg lidt over, hvordan jeg mon endte her. Var det tilfældigheder? God timing? Held? Nej, det var ingen af delene. Jeg har opsøgt det hele selv, og selvom jeg til tider kan tvivle på mig selv, er jeg glad for jeg gjorde noget, jeg troede på. Udelukkende for min egen skyld. Man rykker sig som menneske, når man møder utilpashed. Så næste gang du får tilbudt en spændende udfordring på dit arbejde, studie eller andetsteds, så prøv at se det som en mulighed fremfor en problematisk udfordring. Ligegyldigt hvad udfaldet er, så rykker det dig til et andet sted og den proces lærer man meget af.

Lev, rejs, tag chancer, flyt væk, sig dit job op, kræv en bedre stilling, uddan dig, mød nye mennesker, prøv dine grænser af, bevæg dig væk fra sikkerhedsnettet, mærk efter og nyd processen.

Hvis man nu er interesseret i emnet, ligesom jeg, og gerne vil læse et fantastisk blogindlæg om dét at søge mod utilpasheden, kan jeg anbefale det her blogindlæg: GET COMFORTABLE BEING UNCOMFORTABLE.

I utilpashedens navn må I have en dag fyldt med muligheder ♥


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

   

9 kommentarer

  • Tusind tak for det her indlæg i dag. Som jeg sidder her, midt i det ukendte, ubekvemme, så tænker jeg tit på “hvorfor det”.
    Mit mønster er dog anderledes; jeg har altid opsøgt de ting der var lige uden for hvad man forestillede sig af mig. Og der er som regel kommet gode ting ud af det. Det bliver jeg nødt til at tro på, at der fortsætter med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Du er også i opstarten. Det var spændende men utrolig nervepirrende. Allerede om 3 måneder vil man være mere rolig og tro mere på processen. Det skal nok gå 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har det meget lig dig -når det kommer til mit arbejdsliv. Allerede under min uddannelse opdagede jeg, hvor givende det er at opsøge og udforske de ting, der tricker mig og det har hængt ved lige siden. Jeg tænker det ikke, som at jeg påtager mig opgaver, som ligger urealistisk langt fra mine kompetencer og jeg kaster mig heller ikke ud i ting, som jeg ikke tror på kan lykkes -men lidt ad gangen og små bidder af det som (måske i virkeligheden) udfordrer mig som menneske.. måske fordi de små sejre ikke kun sætter sig i min faglige stolthed -men i høj grad også hos mig som menneske. Jeg arbejder i sundhedssektoren, så det er et arbejde med og for og om mennesker, som er noget af det sværeste at arbejde i -men også noget af det mest livsbekræftende, jeg kan komme i nærheden af!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Hvor spændende. Hvordan fandt du ud af det? Jeg er fuldstændig enig. Man skal ikke bare tage chancer eller påtage sig udfordringer, for spændingens skyld. Det skal ligge til én/falde én naturligt.

      Og så har jeg stort respekt for dit erhverv. Der findes ikke noget bedre end at gøre en forskel for andre mennesker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      For det første tror jeg bare, at jeg har en grundlæggende idé om, at jeg altid kan blive et bedre og klogere menneske -ment på den mest positive måde! Og derfor ser jeg muligheder og chancer fremfor risici og ubehag, som du beskriver det.. dernæst er man jo som studerende/elev/trainee i praktik for at lære og jeg var vist bare heldig, at min vejleder var god til at omsætte vores samtaler til handling og var god til at skubbe til mig, når hun vidste der kom en mulighed for mig. Og sidst men ikke mindst vælger jeg at fokusere på det positive, når en udfordring ikke går helt som jeg havde håbet. Altså hvad kan jeg tage med, hvad kan jeg gøre anderledes, og hvad gik rent faktisk godt.. det er sjældent at alt bare var noget lort..!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene Madsen

    Hold nu op! Det var lige dét indlæg jeg havde behov for at læse idag.
    Jeg er lige startet i nyt job, hvor jeg blev headhuntet. Jeg sagde ja, og sagde mit faktisk ret gode job op. I den her uge har jeg godt nok tit tænkt hvorfor jeg sagde ja, og ikke bare istedet blev i mit gamle job hvor jeg kunne alting.
    Jeg ved også, at det i sidste ende er den her udfordring der gør at jeg rykker mig meget og kommer nærmere på de jobmæssige mål jeg har 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Dejligt det faldt på den helt rigtige dag og stort tillykke med dit nye arbejde. Det må virkelig været et skulderklap at blive headhuntet. Jeg har aldrig prøvet det, men altid tænkt det er SÅ sejt!

      Bare vent. Om 1 til 2 måneder forstår du det og er glad for du tog chancen. Man skal bare lige lære menneskerne at kende og selve opgaverne, og så kører det derud af. Stort tillykke igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Super godt indlæg! Jeg kan se meget af det i mig selv. Selvom jeg på nogen punkter udfordrer mig selv, er der er lang række punkter hvor jeg godt kan blive bedre. Jeg nyder at være tryg, at være i min tryghedsboble, men samtidig er det jo heller ikke der hvor man bliver bedre eller forandrer sig. Meget af det handler også om troen på sig selv. På nogen områder tror jeg meget på mig selv, andre områder, not so much.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Altså det med at tro på sig på nogle områder og andre slet ikke. Til gengæld skal man bare have en god oplevelse, før det vender. Så jeg tror på dig 🙂

      Men når alt kommer til alt, er tryghed rart og hvis man elsker at være der, hvor man er, er der heller ingen grund til altid at skulle udfordre sig selv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tour de Amager - Favorit steder og min guide