En dag i mine sko

Jeg er altså ikke perfekt!

img_0182

Forleden dag delte jeg det her blogindlæg, hvor jeg stillede jer et par spørgsmål, som flere af jer var så søde at tage jer tid til at reflektere over. Som altid, når man spørger, får man også sandheden, og én af mine søde læsere var for nylig returneret til bloggen, efter at have taget en pause. Grunden hertil var, at hun syntes bloggen, og mit liv, havde tendens til at virke perfekt, og det gav hende ikke noget brugbart i hendes hverdag.

Det skal lige siges, at det her ikke er et modsvar på kommentaren, da hendes følelse er 100 % berettiget. Derimod var det en mavepuster til mig, da jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet, at jeg kunne have den effekt på andre mennesker. Det fik mig til at tænke, og det ved vi alle, at jeg gør rigtig meget, hvilket der også kom indestående blogindlæg ud af. Bare fordi jeg selv mener, at jeg er realistisk, jordnær og viser flere sider af mit liv, kan jeg godt følge læserens synspunkt. Her er jo meget pænt med opstillede billeder, æstetisk Instagramprofil og hyggelige små (og nogle gange overfladiske) indblik i mit liv. Hvis man ikke kender mig, som mange af jer jo ikke gør, eller har læst med i flere år, ved man ikke nødvendigvis hvad jeg står for eller hvad formålet med bloggen er.

Kommentaren fungerede derfor som en øjenåbner, da man nemt kan føle man er på en bestemt måde, men hvor man faktisk slet ikke fremstår sådan udadtil. Det er ikke fordi min blogstil kommer til at ændre sig, overhovedet ikke, jeg elsker den som den er, men jeg synes faktisk I fortjener en omgang sandheder, som definerer mig. For jeg er bare et menneske, og jeg kan love jer for jeg ikke har et perfekt liv. Sandheden er, at det har ingen mennesker. Heller ikke hende modelpigen, der rejser hele tiden – selvom det fremstår sådan. Og det er jo kunsten med medier i al almindelighed. I får kun et lille glimt af de mennesker I følger. I ved så bare ikke, at de første 50 billeder, hvor man ligner en kegle, bliver sorteret fra, før man har det lækre smilende billede, hvor alt spiller.

Hvis man kigger på min Instagram, kan jeg måske godt forstå man tror det hele bare er pæne møbler, fine outfits, glæde hele dagen, lyserøde drømme, opstillede stilleben og hyggelige planer. Man skal dog huske på, at Instagram er et billedmedie. Folk, der følger mig, følger primært med fordi de følger bloggen eller pga. det æstetiske univers. Jeg elsker at tage billeder, vælge det rigtige ud, redigere, finde på en god tekst og se hvordan I tager imod det. Det synes jeg helt oprigtigt er sjovt, og det er en stor del af min hverdag, da jeg booker flere konsulentjobs alene på baggrund af min fotostil. Billederne på bloggen er også æstetiske, med et personligt touch, og forsøger at fange stemningen i det skrevne ord. Det er en kunst for mig, at fange et blogindlægs udtryk via billeder.

Totalt sidespor, men at fotografere og fange livets rare og pæne øjeblikke, er en stor passion for mig. Det giver mig øget livskvalitet og minder mig om, jeg skal finde frem til det fantastiske i de små ting. Dermed ikke sagt, jeg ikke kan have en dårlig dag. Dem har jeg også mange af. Men I ser jo ikke ALT, hvad der foregår, hvilket bringer mig til dagens emne. Nemlig helt (uperfekte) sandheder om mig. Det er ikke redigeret eller fundet på. Det er sandt og menneskeligt. Let’s go..

1. Min far er italiener og bor, sjovt nok, i Italien. Det har han altid gjort. Jeg ser ham ca. 1 gang om året. Fordi jeg ikke ser ham mere end jeg gør, er jeg meget følsom omkring det emne. Jeg har en fantastisk stedfar, som har været der hele mit liv, og som jeg også anser som min far. Men jeg ærgrer mig ofte over, at jeg ikke har et tættere forhold til min biologiske far. Jeg tror helt klart det har været afgørende i forhold til, at jeg altid søger anerkendelse eller bekræftelse i om det jeg gør nu er godt nok. Daddy issues…

2. Jeg har en fantastisk 4 årig søn, som jeg elsker SÅ ualmindeligt højt. Han gør mig til en bedre person, hver eneste dag, og jeg kunne ikke forestille mig et liv uden ham. Alligevel vil vi ikke have flere børn, og det er udelukkende af egoistiske årsager. Både i forhold til økonomi, ønsket om mere tid til mig selv, selvrealisering, rejser og fritid. Min mand har det lige sådan, så vi nyder vores dejlige søn, men i den grad også alle de muligheder vi har som par. Livet er nemmere, når man kun har ét barn. Det er i hvert fald min opfattelse uden selvfølgelig at vide det, da jeg ikke ved hvad en 2’er vil ændre.

3. Jeg elsker mit eget selskab og trives bedst i rolige omgivelser. Derfor er det til tider også hårdt arbejdsmæssigt, da jeg arbejder i en branche, hvor der er MANGE møder, snak, sociale aktiviteter, forhandling og anden menneskelig kontakt. Rart i små mængder, men så er jeg også meget træt.

4. Jeg er meget magelig og kan faktisk sjældent overskue de helt store aktiviteter – sådan generelt. Sagt på en pæn måde, er jeg en livsnyder, der tager sig god tid til alt. Jeg tvinger mig selv til mange ting, men hvis jeg kunne og vi havde økonomien til det, vil jeg ikke have noget problem med at gå hjemme i en rum tid og bare være housewife.

5. Jeg føler mig ofte anderledes sammenlignet med andre. Jeg får tit en ud-af-kroppen oplevelse, hvor jeg observerer det hele oppefra. Her er en af mine første tanker altid “Jeg passer ikke helt ind her”.

6. Jeg har få tætte folk i mit liv, som jeg stoler på og vil gøre ALT for. Jeg er ikke god til overfladiske nye bekendtskaber, og holder igen indtil jeg føler mig sikker på, jeg kan åbne op. Generelt kan det være rigtig svært at nå indtil mig og min sande personlighed. Mine parader er oppe, og jeg er ikke glad for at vise følelser foran andre.

7. Jeg går meget op i om ting er fair eller unfair. Det er rent ud sagt pisseirriterende, for tingene er sjældent retfærdige. Det resulterer ofte i at jeg bruger unødvendig energi på noget, som jeg alligevel ikke kan ændre på. Måske jeg til tider er lidt for god til at sige fra.

8. Tro det eller ej, men jeg kan have tendens til at se flere negative ting end positive. I hverdagen, parforholdet, arbejdsmæssigt. Det er en dum vane, som jeg hader, men jeg forsøger hele tiden at tro på det bedste og være lidt naiv – indtil det modsatte er bevist.

9. Jeg kommer fra, en til tider, dysfunktionel familie, hvor der er mange personlige ting, der fylder utrolig meget og påvirker os alle. Det er aldrig noget, jeg vil åbne op for herinde, men I skal vide at alle familier har deres kampe. Nogle mere end andre.

10. Jeg er bange for rigtig mange ting. En køretur, hvor jeg forudser biluheld, at flyve, hvor jeg tror jeg skal dø, at Sylvester pludselig stopper med at trække vejret (jeg kigger stadigvæk til ham hver nat), at miste folk jeg holder af, sygdomme, ulykker etc. Jeg bekymrer mig ofte så meget, at jeg glemmer at leve livet her i dag.

Sikke en omgang. Der er selvfølgelig mange andre ting, der definerer mig som person, men de her var dem jeg tænkte på først. Det er ikke fordi det indlæg skal vise hvor “uperfekt” jeg nu er. At være uperfekt er lige så meget et statement, som at være perfekt. Jeg er bare mig. Med bagage og livserfaringer, der gør mig til den person jeg er i dag. Ligesom alle jer derude har jeres bagage.

Jeg har heller aldrig mødt en perfekt person i mit liv. Perfekt er en illusion fra film, blade og sociale medier. Jeg har til gengæld mødt mange seje mennesker, der hviler i sig selv og bare er dem, de nu engang er. Det er inspirerende! Jeg håber derfor I ved, når I læser et blogindlæg, et magasin eller scroller rundt på Instagram, at det hele som ofte er redigeret og opstillet. Ikke for at “snyde” nogen, men fordi vi mennesker ofte gerne vil putte glimmer på vores liv og dele de rare øjeblikke fra hverdagen.

En blog vil aldrig vise livet 100 % som det er. Det tror jeg simpelthen ikke på findes. Der vil altid være ting, der ikke berøres eller som “skjules” for andre, da vi jo er sårbare individer, der beskytter vores nærmeste og os selv. Præcis på samme måde som din kollega eller veninde holder noget igen, fordi hun ikke deler ALT med alle. Jeg vil rigtig gerne være mere mig herinde end det er tilfældet nu. På trods af pæne billeder i små firkanter, for jeg er faktisk utrolig tilfreds med hvem jeg er og hvor jeg er kommet til. Jeg er lige præcis sådan som jeg skal være ♥

Vil I dele nogle sandheder om jer selv? 


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

   

23 kommentarer

  • Dejligt indlæg Danica.
    Jeg har også fået sådan et par kommentarer med på vejen et par gange og det sætter tankerne igang. For sådan havde jeg slet ikke selv set det. Som “offentlig” person vil man jo gerne have at folk ved at man netop er lige så almindelig, nede på jorden og menneskelig som alle andre derude – og selv har sine issues i hverdagen – selvom man, som du så fint udtrykker det, ofte strør lidt glimmer udover universet.
    God dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Præcis! Men det er også ganske fint lige at reflektere lidt over det man sender ud i cyberspace 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow, jeg er nærmest i tvivl om, om det er dig eller mig du beskriver her, haha. Lige udover, at min far ikke er italiener kan jeg godt nok nikke genkendende til alle de ting du skriver om at være tæt knyttet til få personer fremfor at have flere overfladiske venskaber, at være doven og kunne hygge sig derhjemme (ups), at bekymre sig om alt, at have svært ved altid at se de postive ting først. Men måske det bare er nogle af kendetegnene for en introvert personlighed? I hvert fald virkelig fedt indlæg, der netop giver et større indblik i hvem du er, så tak for det 🙂 Og jeg synes også din søn er skøn, og at han skal blive danser, hvis han engang får lyst til det, hehe. Sejt at I melder ud, at I kun vil have ham!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Hvor vildt! Jeg ved faktisk ikke engang om jeg er introvert. Kender slet ikke nok til de begreber, men jeg foretrækker nok bare mit eget selskab eller at være sammen med mine nærmeste, frem for at være social og netværke 🙂

      Haha, jeg synes også kan kunne blive en god danser med de færdigheder han render rundt med 🙂

      Tak fordi du læser med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Kære Danica.
    Så fint og velskrevet indlæg. Først vil jeg lige sige, at jeg ikke håber min kommentar fik dig til at føle, at du skulle forsvare den måde du blogger på eller udlevere dele af dig selv du ikke har lyst til. For du er nemlig lige præcis som du skal være, som du selv skriver.
    Dernæst vil jeg gerne sige tak fordi du deler! Fik virkelig en (mere) klar følelse af, hvem du er, og at det her er dig. Jeg vil egentlig bare gerne sige tak, for du får mig faktisk til at tænke over hvordan jeg selv anskuer livet. Og at man skal huske at drysse lidt glimmer på, hvis det hele ser lidt sort ud.
    Knus og god weekend til dig og dine ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Overhovedet ikke! Det fik mig blot til at tænke lidt over min eksistens i den digitale verden. Det er ganske sundt! Hvis ikke jeg fik kommentarer som din, vil jeg aldrig skænke sådan noget en tanke 🙂

      Dejligt du kunne lide det ❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Måske det bedste indlæg til dato?
    Jeg føler, at du lige er kravlet lidt mere ind under huden på mig. Fordi de ting du nævner også er iboende scenarier i mig. Dejligt at læse det fra en andens hånd, tak for din åbenhed ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Hold da op! Tak ❤

      Det gør mig virkelig glad, at det har den effekt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine K

    Dejligt indlæg, som rammende viser, hvordan du reflekterer meget over tingene – både på godt og ondt.

    Nummer 6 og 9 kunne lige så godt være skrevet af mig.

    Tak fordi du deler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Tak fordi du læser med ❤ Jer, der læser med, og mig herinde, minder jo ofte mere om hinanden end vi lige går og tror 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Dit bedste indlæg til dato, synes jeg.
    God weekend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Bortset fra nr. 1 (har dog en far fra et andet land også), så kan jeg genkende mig selv i alle punkterne, wow – egentlig lidt som at læse om sig selv. Godt at vide at man ikke er alene 🙂 Dejligt indlæg, Danica.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Tak – og kæmpe møs i panden til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Dejligt befriende indlæg efter jeg lige har læst om din morgenrutine, som lå øverst i min mail. 🙂 Tak for det og tak for ærligheden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Super fint indlæg!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Danica. Jeg følger Sneglcilles blog og læste derfor dit fabelagtige ‘I øvrigt’ indlæg her i torsdags, hvor du gæstebloggede 😊 Og jeg skylder da Sneglcille en stor tak for at introducere mig for dit univers – jeg listede herover, og har nu læst nogle af dine indlæg, bl.a. dette utrolig inspirerende og livsbekræftende af slagsen. Og jeg er da kommet for at blive 😉 Jeg glæder mig til at følge dig i dit skønne digitale univers!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Hej Louise

      Sikke en dejlig kommentar! Tusind tak! Det betyder mere end du aner 🙂

      Jeg glæder mig og håber du fortsat har lyst til at følge med.

      Rigtig god uge 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva Maria

    Kom tilfældigt forbi efter læsningen af dit indlæg hos SneglCille !

    Som en af dine andre læser kunne jeg ved læsningen af dette indlæg ligeledes snydes til at tro, at et var mig selv der blev skriblet om. Nemlig den introverte-feeling du beskriver – ligeledes har jeg kæmpet en del m. OCD i mange år – nu helt fri af det, men den konstante bekymring man har overfor ting man ikke har eller kan tage kontrol over kender jeg utrolig godt ! & mit middel har været kognitiv terapi – til at kunne finde mere overskud og tankefrihed i hverdagen. Egentlig bare et kæmpe skulderklap herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danica Chloe

      Først og fremmest – beklager det sene svar. Jeg har været lagt ned af influenza hele ugen 😷

      Dejligt du har fundet bloggen. Det er jeg virkelig glad for. Og sikke et godt tip. Jeg kender slet ikke til kognitiv terapi. Det må jeg undersøge ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dag i mine sko