At give det videre uden at forvente noget igen

Hvor er der egentlig sket meget..

Tiden flyver og jeg forsøger bare at følge med. Jeg kan nemlig på ingen måde begribe det er præcis et år siden vi begyndte at planlægge bryllup eller at jeg på det tidspunkt endnu ikke gjorde mig tanker om at hoppe ud som selvstændig. Nogle gange føler man virkelig man ingen vegne kommer, men det er kun  indtil man kigger tilbage og faktisk ser hvor meget man har rykket sig.

Blot et lille tip, hvis I også til tider føler I sidder fast.

vores-bryllupsinvitationer-e299a51-2

^^I april sidste år modtog vi vores bryllupsinvitationer. Jeg var meget tilfreds med resultater og det hele forløb heldigvis nemt. 

ugens-opture-nedture-180-2

^^Jeg delte ugens opture og nedture. En type indlæg I generelt virkede glade for, så måske jeg skal indføre det igen? 

en-weekend-paa-comwell-korsoer0-2

^^Jeg forberedte mig på at fylde 30 år og havde i den forbindelse arrangeret et spaophold med Rasmus i Korsør. 

bryllup-min-kommende-vielsesring3-2

^^Jeg viste vores vielsesringe frem. De er stadigvæk så fine, og jeg kunne ikke forestille mig et bedre resultat end dem vi endte med at vælge. 

naar-man-laerer-sig-selv-lidt-bedre-at-kende1-2

^^ Jeg skrev et indlæg om smerter og at være desperat. Her et år efter kan jeg slet ikke genkende mig selv. Nærmest hverken udseendemæssigt, selvværdsmæssigt eller dét faktum, at jeg har formået at kvitte smerterne. Dét at jeg begyndte til yoga, og samtidigt forfulgte mine drømme, ændrede alt for mig. 

Derudover bød april ikke på det store begivenhedsmæssigt. Når jeg tænker tilbage var det faktisk den måned, hvor jeg for alvor begyndte at lytte til mig selv og mine behov. Hvad drømte jeg om, hvad gjorde mig glad og hvorhenne så jeg mig gerne?

Bloggen bar også præg af jeg havde en lille krise, da jeg ikke havde det store at berette om, og jeg stod et sted, hvor jeg ikke vidste hvad der skulle ske med den.

Jeg håber I nyder de her små tilbageblik? Ikke fordi I skal se ALT det, jeg har lavet, men fordi jeg også rykker mig som menneske. Det har kun været godt for mig at gøre mig alle de tanker, da jeg her et år senere er et meget bedre og sundere sted.

Ha’ en dejlig morgen! Jeg vil pakke Sylvesters ting og tage ind i Tivoli. Vi har nemlig arrangeret en lille familietur dertil nu hvor de endelig åbner igen. Jeg kender i hvert fald en dreng, som bliver ellevild 💙


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At give det videre uden at forvente noget igen