Mit nye hjemmekontor

Hjemmekontor

Hurra! Jeg har endelig fundet en løsning, der gør jeg kan sidde komfortabelt og arbejde fra mit hjemmekontor. Indtil fornyligt har jeg, udover at sidde i alletiders Andedam, primært arbejdet fra sofaen.

Hyggeligt, men ikke særligt sundt for ryg eller min irriterende iskiasnerve. Jeg har desværre bare ikke haft et godt alternativ. Før nu!

HÅG kontorstol

HÅG kontorstol

Jeg har nemlig fundet og customized min helt egen fantastiske kontorstol fra danske HÅG til mit lille hjemmekontor.

Det er den mest behagelige af slagsen, jeg nogensinde har siddet i, og når man som mig ynder at bruge alt for mange timer foran computeren, er det grundlæggende at arbejdsmiljøet er i orden.

HÅG kontorstol

^ Til de nysgerrige har jeg valgt min kontorstol i Divina (tekstilfarve), hvid metal og gråt plast

HÅG har faktisk formået at udvikle og fremstille kontor- og arbejdsstole siden 1943, så de ved hvad de snakker om. Deres nyeste skud på stammen er deres HÅG SoFI, der indeholder alt det, jeg kræver af en god kontorstol + mere til.

Således har jeg valgt den med armstøtte, så jeg kan hvile armene og undgå uudholdelige nakke- og skuldresmerter. Den har en indbygget inBalance, der sørger for man er balanceret og i konstant bevægelse, selvom man sidder ned i mange timer.

HÅG kontorstol

HÅG kontorstol

Man kan derudover regulere på ALT. Fra sædedybden og lændestøtte til sædehøjden, armstøtte og vippemodstand. Det tog mig godt og vel 2 minutter at indstille alt, så den passer perfekt til mig.

HÅG kontorstol

Designmulighederne talte i den grad også til mit æstetiske hjerte. Hvor ofte kan man lige vælge mellem så mange fine farver? Jeg kunne faktisk vælge mellem 40 forskellige, men endte med den fine Divina tekstilfarve produceret af danske og bæredygtige Kvadrat. Derudover kunne jeg selv vælge farvet på stellet samt armlænet.

MIT HJEMMEKONTOR OG EN NY TILFØJELSE

Faktisk er det den mest bæredygtige arbejdsstol i branchen, og der er tænkt på miljøet i alle henseender. Komponenterne består nemlig af genanvendelige materialer, og der er ingen kemikalier eller kemi i stolen.

Det virker måske ikke overraskende for jer, men hvis I vidste hvor meget skidt og kemi langt de fleste møbler indeholder i dag, vil I blive overrasket. Jeg tror virkelig på det er vejen frem. At shoppe lokalt, bæredygtigt og med fokus på kvalitet.

HÅG kontorstol

Stolen har det hele og mine fordomme er blevet gjort til skamme. Der findes nemlig pæne, praktiske og yderst behagelige kontorstole til mit hjemmekontor. Den pynter så fint herhjemme, med sin sarte pastelfarve, og lyser vores ellers farveløse hjem op.

Vigtigst af alt har jeg nu gode arbejdsforhold, og nu mangler jeg bare et stativ til min computer og en eventuel mus. Nu er jeg godt nok min egen chef, men hvis jeg havde en arbejdsmiljørepræsentant, vil de være stolte af virksomheden, tror I ikke?

Alle de danske HÅG forhandlere kan ses her, hvor man kan komme ud og prøve dem og se de mange muligheder. De fleste HÅG kontorstole kan også købes online forskellige steder, men det kan være en god idé lige at prøve modellerne fysisk først.

Kan I have en dejlig lørdag? Sylvester og jeg har en hel dag sammen, hvor vi skal få tiden til at gå. Hvor meget end jeg elsker at hygge med ham, ved jeg også jeg er godt træt i aften. Man løber bare lidt ekstra stærkt, når en 4-årig sætter dagsordnen

P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments