Babynavne favoritter + Hvad Sylvester først skulle hedde

Babynavne

Det her indlæg synes måske lidt random, når nu vi har en skøn 4-årig og ikke har planer om at udvide med en mere. MEN jeg elsker babynavne og æder det råt, når andre deler deres favorit babynavne til kommende babyer. Er jeg den eneste, der har det sådan?

I har efterspurgt det og jeg skriver det med glæde. Hermed mine favorit babynavne samt hvilke overvejelser, vi gjorde os, da vi skulle finde på et navn til Sylvester.


Mine favorit babynavne


Jeg har haft en navneliste så længe, jeg kan huske. Altså lang tid inden jeg overhovedet havde planlagt at få et barn. Mest af alt, fordi navne har så stor en betydning og siger utrolig meget om personen. Jeg forstår godt, at folk kan bruge lang tid på at finde det helt rigtige, da det trods alt gerne skal holde i al tid, med mindre barnet selvfølgelig får lyst til at ændre det.

Det første navn, jeg blev fuldstændig forelsket i, var Luca. Luca er et italiensk drengenavn, selvom de fleste herhjemme bruger det til piger. Dog ofte stavet Lucca, som også er ualmindeligt pænt. Men i min optik er det et drengenavn og jeg elsker alt ved det. Faktisk havde vi allerede tidligt i graviditeten besluttet os for, at det var det Sylvester skulle hedde, men jeg vidste godt at Rasmus ikke var lige så glad for det, som jeg, og det var vigtigt, at vi begge fandt et navn vi var tilsvarende glade for.

På en krydstogtferie forslår jeg Sylvester, da jeg også synes det er det fineste navn. Rasmus var naturligvis på fra start, da han trods alt er et barn af 90’erne med Sylvester Stallone som idol for datidens drenge. Jeg er ikke en speciel stor Sylvester Stallone fan, haha, men elsker alt hvad, der kom ud af 80’erne og 90’erne, og derfor kalder vi ofte vores Sylvester for Sly, som er Sylvesters Stallones “kælenavn”.

Vi havde ikke en speciel tilknytning til navnet, som jeg havde med Luca. Det handlede bare om vi begge kunne lide det og vi ikke fandt andre, der toppede netop det navn.

Men jeg havde også en lang liste med andre babynavne og kan stadigvæk mentalt sætte et navn på listen, hvis jeg falder over et smukt af slagsen.


Favorit drengenavne

Luca (naturligvis) – Vilfred – Storm – Hector – Samuel – Anakin – Bjørn – Bille – David

Favorit pigenavne

Filuca – Caroline – Aya – Freja – Zoe – Emily – Alva – Celine – Safia – Sally


Det er ikke en lang liste, men til gengæld er det alle navne, der har stået på listen siden før Sylvesters ankomst, så det tyder på de alle er holdbare navne i min optik.

Nu kunne jeg så godt tænke mig at høre, hvilke babynavne I er vilde med eller hvad jeres børn hedder? Det skader jo aldrig at finde endnu et smukt navn til listen.


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

En kærlighedserklæring ♥

Sylvester 4år

Jeg har svært ved at få ordene ned på skrift, da der her er tale om den største kærlighed i mit liv. Nemlig kærligheden til min skønne, følsomme, omsorgsfulde, kærlige, sjove, intelligente og smukke dreng. Min søn, Sylvester, som bliver 4 år i morgen.

Sylvester 4år Sylvester 4år

Det er det vildeste at være mor til en 4-årig dreng, og jeg forstår på ingen måder, hvordan der allerede er gået 4 år siden han kom ud efter 26 timers veer. En kold november formiddag, mens sneen faldt så blidt udenfor Skejby Sygehus. Det var i sandhed et smukt øjeblik. Jeg glemmer aldrig følelsen af at få ham op i mine arme og ikke mindst se ham i Rasmus’ arme. Det første møde med 4.065 grams kærlighed.

Sylvester4år

Når man bliver 4 år er man officelt ikke en lille dreng længere. Man er over alle stadier, der er relateret til tumletiden og småbørnslivet. Man kan snakke uafbrudt, man er selvkørende i nærmest alt, man har hobbyer (børneyoga) og så er man fan af bestemte figurer. I vores tilfælde alt med Hulk, IronmanCaptain America og Starwars.

Således er vores hjem også plastret ind i farvestrålende superheltepynt. Et evigt minde fra de to fødselsdage, hvor vi fejrede Sylvester, og som jeg endda overvejer at lade hænge. Bare for hans skyld.

Sylvester 4år

Jeg kan stadigvæk chokeres over hvor meget kærlighed sådan et lille væsen kan rumme. Til os, hans familie, venner, dyr. Et barns menneskesyn, og tilgang til livet, er bare så beundringsværdigt. De er umiddelbare på en måde, som man vil ønske hele verden var.

Vi er så heldige, at det var netop ham vi endte med at blive forældre til. Han gør mig til et bedre menneske og han er en stor grund til man står op hver eneste dag med glæde og smil. Uden ham var vores liv ikke hvad det er i dag – og gudskelov for det!

Sylvester, vi elsker dig til månen og tilbage ♥


Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side,  som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

Sylvester og chokoladefabrikken

Magasins Chokoladefabrik

Præmien er sponsoreret af Magasin


I torsdags havde jeg lovet Sylvester vi skulle holde en fridag sammen. En hel dag hvor det kun handlede om ham og mig. Normalt, når vi har sådan en dag, er vi gerne herhjemme for at hygge i roligt tempo. Denne her gang havde jeg dog andre planer, der både indebar pizza på toppen af Illum, et besøg i Faros Cigar samt varm kakao i indre by.

Magasins ChokoladefabrikMagasins Chokoladefabrik

Skæbnen ville det, at vi samme dag fik mulighed for at komme forbi Magasins chokoladefabrik. Ja, sådan en fabrik findes nemlig i Hvidovre. Her skulle vi, i selskab med de dygtige chokoladefolk, kreere vores helt eget chokolade.

Magasins Chokoladefabrik

Her taler vi altså om alt fra pålægschokolade til slikkepinde samt “fyldte chokolader”. Vi fik tilmed lov at se hvordan en normal dag på Magasins chokoladefabrik foregår, ligesom vi fik en bedre forståelse for hvor meget arbejde, der faktisk ligger bag det lækre kvalitetschokolade.

Sylvester var i (chokolade) himlen og det var jeg selvfølgelig også. Vi fik spist så meget, at aftensmad nærmest var udelukket, og alt det chokolade vi havde lavet, kom selvfølgelig med hjem. Jeg var seriøst dagens helt og Rasmus påpegede da også, at det var svært at leve op til næste gang, de skulle have en fridag sammen..

Magasins Chokoladefabrik

Både Sylvester og jeg fik en chokoladejulekalender med hjem, og det er her det bliver rigtig interessant! Jeg har nemlig fået lov til at udlodde den lækreste og mest luksuriøse chokoladejulekalender til en heldig læser. Jeg tror nærmest ikke der findes en mere velsmagende eller pænere af slagsen.


KONKURRENCE


For at deltage, skal du blot hoppe ind forbi min Facebook side og kommentere på DET HER OPSLAG. Jeg finder allerede en vinder onsdag den 30. november, så skynd jer at deltag HER

P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side,  som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

Kan børn gå til yoga?

Børneyoga Islands BryggeJA, det kan de i den grad har jeg erfaret og nu skal I høre hvorfor! Allerede da Sylvester var 2,5 år begyndte vi at tale om hvad han kunne gå til. Fodbold, gymnastik, svømning og dans var alle oppe at vende, men han var lidt for lille og mange af aktiviteterne var enten for langt væk eller passede dårligt i forhold til hans alder. Da han blev 3 år faldt snakken igen på fritidsaktiviteter og vi var nok præget af at alle andre på hans alder gik til et eller andet. For det skal man vel?

Århh, alle de forventninger og pres. Jeg føler normalt ikke jeg lader mig påvirke af hvad andre gør, men inddirekte gør jeg jo alligevel til tider. Det tror jeg er svært at undgå. Gymnastikholdet blev dog hurtig udsolgt og han virkede ikke som om han havde nogle præferencer i forhold til hvad han skulle gå til. Han var trods alt også kun netop blevet 3 år og var på dét tidspunkt bagud sprogligt. Det var mere et spørgsmål om vores forventninger end hans lyst.

Børneyoga Islands Brygge

Vi droppede det derfor igen, for at forsøge med fodbold i august, da han var 3,5 år. Nogle af de andre drenge fra børnehaven gik nemlig til fodbold og Sylvester vil gerne, når de også gjorde det. Det var dog ikke nogen succes og han fik skæld ud af en mor, der hjalp til med træningen, den første dag, da han ikke forstod øvelsen de lavede. Jeg var desværre ikke til stede, for så havde jeg nok sagt fra og desværre prægede det også hans ønske om at spille mere fodbold. Han græd nemlig så snart vi bragte det op.

Det satte tingene i perspektiv, for hvorfor vælger man fritidsaktiviteter til sine børn? Fordi man føler man skal eller forbi barnet faktisk ytrer et ønske om det? I vores tilfælde havde han jo aldrig rigtig gået til noget og så er det også svært at vække en interesse.

Nede i mit yogacenter (læs også hvad yoga har gjort for mig her), så jeg en dag de tilbød børneyoga. I første omgang kunne jeg ikke helt se det for mig, men da jeg undersøgte lidt nærmere gav det så meget mening. Det drejede sig nemlig kun om 45 minutter hver anden lørdag, og det var da en god start. Vi har nu været til det 3 gange og skal igen på lørdag. Han kan godt brokke sig lidt inden, men så snart vi er afsted er han glad. Også selvom han ikke deltager i alt. Men alt er tilladt til yoga – også blot at observere – og jeg kan se hvordan hans hjerne arbejder på højtryk.

Børneyoga Islands Brygge

Som mor er jeg glad for at kunne give yogaen videre til Sylvester. Ikke fordi han skal aktiveres eller holdes igang, det er han fremragende til i forvejen, men fordi yoga handler om at være til stede i nuet, finde sig selv, motorik, afslapning, balance og tilmed styrker den vores mor-søn forhold. Det havde jeg ikke troet på forhånd.

Vi laver øvelserne sammen i børnehøjde og til slut har vi shavasana, hvor vi slapper af på yogamåtten. Nogle gange kigger vi hinanden dybt i øjenene og sidst fortalte han mig, at han elskede mig højt. SÅ begyndte jeg selvfølgelig at tude – til børneyoga. Det lyder næsten for sødt, men det er rigtigt. Vi har virkelig fundet noget der giver mening sammen og jeg er så glad for vi ikke tvang ham til fodbold, gymnastik eller hvad der lige hitter blandt hans venner. Hverdagen er generel allerede tætpakket og efter en dag i børnehaven har han, eller os for den sags skyld, sjældent overskud til andre aktiviteter end at tage hjem for at slappe af.

Så JA! Børn kan godt gå til yoga, hvis altså de har lyst. Her handler det ikke om at blive bedre eller at se en udvikling fra gang til gang. Det handler om at lære sin krop at kende, have det sjovt, høre spændende yogafortællinger, balance, barnets bevidsthed og afslapning. Børnene sætter selv tempoet og hvis de ikke føler for en øvelse, kan de bare sætte sig ned og observere. Forældrene deltager på lige plan med børnene og der er plads til alle. For os er det ikke bare endnu en stressende fritidsaktivitet, som skal gennemføres. Det er en hyggelig kærlighedsstund, som vi nyder sammen hver anden lørdag. Det er lige til at overskue ♥

Vi går til yoga HER og I kan læse meget mere om børneyoga HER.

Older posts