11 ting livet er ALT for kort til..

Espresso House

Jeg ved ikke om det er 2020 og coronatiderne, der gør mig mere klar i hovedet, men jeg har i den grad erfaret hvad livet er for kort til. I hvert fald lige nu..

Kaffe uden mælk.. Eller endnu være.. Med soya eller mandelmælk. Jeg har prøvet flere gange. Både for at skære ned på mælken, men også fordi jeg tit løber tør inden jeg har købt nyt, og det bliver bare aldrig godt. Så hellere undvære..

Min vægt. Jeg vejer mig sjældent. Som i virkelig sjældent. Livet er simpelthen for kort til at blive ked af et tal, som på ingen måder tager hensyn til hormoner, den tid på måneden, væske eller muskler. Jeg er med på mange har det anderledes. Jeg duer bare ikke til vægte. Det er altid en lettelse, når den løber tør for batteri. Så kan den stå sådan i et par år hengemt i skabet.

Dårlig energi. Jeg er virkelig blevet skarp til at sortere den del fra. Hvad end det er i relationer eller noget herhjemme. Mit liv er simpelthen for kort til at gå rundt og være i dårligt humør lidt for ofte.

At holde på mine penge. Jeg er livsnyder, og jeg elsker gode restaurantoplevelser, ophold og at rejse. Sidstnævnte sker overhovedet ikke for tiden, men jeg har aldrig holdt på mine penge eller været sparsommelig. Jeg vil hellere bruge dem på at invitere rare mennesker ud, købe den jakke, jeg længe har drømt om og at investere i kvalitet over kvantitet. Det er måske ikke det bedste tip, men hvis jeg døde i morgen, vil jeg gerne føle jeg havde nået en helt masse. Det er bare penge. Nogle gange er der meget lidt af dem, og nogle gange går det rigtigt godt.

Espresso House

Konspirationsteoretikere. Av, de ødelægger meget! Jeg er helt tom for ord, når store profiler og kendte mennesker deler en masse information baseret på intuition og faktuel forkert viden. Hurra for at Instagram (og Facebook) begynder at fjerne den slags profiler.

Kjoler i skabet, der er alt for små, men som jeg måske en dag vil kunne passe igen.. Det kommer alligevel ikke til at ske, så videre med dem.

Golf og Tour De France.. Jeg vil heller se hele Horton- Sagaen forfra igen.

At brokke sig over vejret. Og det er jeg storslem til. Men hey! Jeg bor i et fantastisk land, hvor jeg kun skal frygte lid regn, blæst og kulde. Jeg kunne også bo i et land, hvor der var årlige orkaner, tornadoer eller værre vejrfænomener.

Strygejern. Jeg HADER at stryge. En steamer er vejen frem.

At gå op i hvad andre tænker om mig. Jeg kan alligevel ikke bestemme eller kontrollere andres tanker, så jeg kan lige så vel bare være ligeglad og undlade at bekymre mig. Det er ikke min hovedpine, og vi vil alligevel aldrig kunne gøre alle glade.

Dårlig vin. Når man endelig forkæler sig selv med et koldt glas vin, skal det sidde lige i skabet.

Hvad mener du, at livet er for kort til?

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

8 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments