Jeg synes ærlig talt det er lidt synd, at jeg har glemt de månedlige statusindlæg med Nola, men tingene kører bare og vi har travlt. Da jeg havde barsel havde jeg tid til at bemærke udviklingen i langt højere grad, men med den alder hun har nu lærer hun noget nyt konstant. Og så er der bare forskel på barn nr. 1 og 2 i forhold til hvor meget man bemærker og hvor hurtigt det går.
Så dagens status er en opfølgning på det her indlæg fra hun var 9 måneder og så til nu. Der er jo sket helt ufatteligt meget.
Sovevaner, putterutiner og lur
Størst af alt er nok selve natteroderiet og dagslure. Den opmærksomme læser kan måske huske, at vi kæmpede med halv timers lure hele dagen. Derfor tyede vi også til den her geniale dragt, som vi stadigvæk bruger den dag i dag. Det ændrede sig dog det øjeblik vi gik over til en lur, hvilket skete lige omkring hun var 11 måneder.
Jeg kan ikke huske hvordan det skete, men det kom helt naturligt. Opstart i vuggestue har selvfølgelig også hjulpet på at få det fastsat til et bestemt tidspunkt, men hun startede først i vuggestue, da hun var knap 14 måneder, så det er ikke engang det, der fik hende over på én lur. Hendes lur herhjemme er indenfor i sin seng, og i vuggestuen sover hun i barnevogn. Jeg synes dog klart hun sover bedst herhjemme.
Læs også:
Nola er startet i vuggestue. Få mine bedste råd til indkøring i vuggestue
Og så er der nattesøvnen. Vi brugte til sidst utrolig lang tid på at få hende til at sove. Det var den klassiske med at ligge ved siden af hende til hun lukkede øjnene i. På en god dag tog det en halv time, og på dårlige dage flere timer. Hun havde svært ved at falde i søvn, når vi lå lige siden af. Hun forstod det som leg og hygge, og jo mere vågen hun var jo mere sur blev hun. Det var en ond cirkel, og vi kæmpede en brav kamp.
Heldigvis havde jeg en samtale med min veninde Sarah, der har en datter, som er en måned ældre end Nola. Hun fortalte os, at de havde haft en søvncoach ude og hvordan det havde ændret både nætterne og luren om dagen.
Vi endte dog ikke med en søvncoach, men gjorde derimod blot brug af flere af de gode tips hun gav videre. Og på fire dage lærte hun at falde i søvn selv. Uden gråd eller andet. Der var selvfølgelig en overgang, men det gik utrolig nemt. Den dag i dag ligger vi hende bare i sengen, siger godnat, kysser hende og går ud. Hun falder derefter selv i søvn indenfor de første ti minutter. Hej nyt liv.
Der er altså lys for enden af tunnelen, når man står midt i søvnkaos, barnet er overtræt og man mest af alt har lyst til at skrige af træthed. Nola sover også igennem nu. Med mindre hun er syg eller ved at få tænder. Og det tør jeg godt sige højt, fordi hun trods alt har sovet igennem i en del måneder.
Der er forskel på børn, og hun sover ikke lige så tungt som sin storebror, men hun falder i søvn hurtigt og forholdsvis tidligt (18.30 hver aften), og det giver os masser af alenetid med Sylvester og ikke mindst voksentid. Til gengæld står hun også op kl. 05.30-06 hver dag, men det er også helt forståeligt. Så tak, Sarah! Du reddede vitterligt vores liv dengang tilbage i foråret, haha.
Update: Og til de af jer, der spørger til søvntips, er jeg ingen ekspert. Jeg vil helst ikke fremstå som en, der kan give jer formlen på at få små børn til at sove, da det er individuelt, hvad der virker. Men nu får I lige de råd, der virkede for os.
.. Hav et fast putteritual. Hos os er det noget ale det her; aftensmad, bad, tandbørstning og til sidst Popsi og Krelles Godnat-sange i en 10 minutter inden hun skal sove. Alle ting foregår andre steder end i soveværelset. Der går vi først ind, når hun skal sove. Imens siger jeg “godnat far, godnat Sylvester, godnat stue, godnat bamse, godnat Islands Brygge. Tak for i dag. Det har været en dejlig dag. Nu skal Nola sove..” Overhovedet ikke nødvendigt, men det gør jeg alligevel.
.. Læg barnet i sengen, sig godnat, læg sutter ned (eller hvad man nu bruger) og tænd evt. for en spillebamse. Igen er det ikke nødvendigt, men det gør vi. Vi bruger ca. 1 minut på det her. Luk døren og sæt dig udenfor. Du skal kun gå ind, hvis barnet græder. Begynder barnet at græde, går du kort ind, lægger barnet ned igen, får det til at falde til ro, hvis det græder, og når alt er roligt, forlader du rummet igen.
De første dage kan putningen tage længere tid end den plejer. Hos os var det nærmest 2,5 time. Det trækker tænder ud og man har måske lyst til at droppe det undervejs, men det skal nok hurtigt ændre sig hvis du holder i. Bemærk det har intet med de forfærdelige søvnmetoder at gøre. Barnet skal ikke græde sig i søvn. Barnet skal lære, at det er okay at ligge lidt selv (uden at græde) og det er helt okay at falde i søvn selv. I vores tilfælde forstod Nola ikke hun skulle sove, når hun blev lagt i sin seng. Og så blev hun overtræt og ked af det. Nu forstår hun det med det samme.
Vi tog heller ikke beslutningen for vores egen skyld (okay, også lidt det), men fordi hun ikke sov til tiden, og derfor var super forvirret og træt om natten og næste dag. Man skal igennem de første dage, hvor barnet som regel vil stille sig op tusinde gange. Du skal kun gå ind, hvis barnet er ked af det. De må gerne snakke, sidde op eller hvad de nu gør uden du går ind. Efter fire dage vendte det hele, og nu lægger vi hende og hun sover af sig selv. Det er en gigantisk lettelse for alle parter. Det samme gør vi til lur. Vi vugger eller triller hende aldrig i søvn. Hun falder selv i søvn, når hun er træt.
Udover det har nedsat putteseancen markant, så sover hun også tungere. Hvis hun vågner om natten plejer hun bare at ligge sig ned igen. Vi skal derfor meget sjældent ind til hende. Nola sover på eget værelse (hun deler med Sylvester) og vi har babyalarm med kamera i, så vi kan se hende. Det er ikke en nødvendighed, men hjælper selvfølgelig på at se om hun reelt er vågen, taler i søvne eller hvad der foregår på værelset.
Jeg håber det kan hjælpe lidt. Husk på, jeg ikke er ekspert. Jeg anbefaler ingenting, men hvis bare én familie kan få nogle gode rutiner, er jeg glad. Man kan altid stille uddybende spørgsmål til mig, hvis der er noget jeg mangler at svare på. Så skal jeg se om jeg kan forklare det bedre. Børn kan sagtens lære at falde i søvn selv. Det er der absolut intet forkert i. Det gavner alle parter. Man behøver ikke sidde siden af deres seng til de er fem år.
Hvis man samsover, eller barnet sover på eget værelse, tænker jeg blot man gør det samme i det rum. Så længe de får en god søvnrutine, de lærer det er okay at lukke øjnene selv og man holder fast i det. Også når man synes det er nemmere bare at droppe det hele igen. Dermed ikke sagt man ikke kan gøre det andet, altså falde i søvn sammen hver dag, hvis det gør alle glade. Det duede bare ikke her, og alle parter var trætte.
Mad, temperament og de målbare facts
Nola spiser lidt af det hele. Hun har en større lyst til at prøve nye ting af end Sylvester havde. Hun gider til gengæld ikke brød eller kød, så vi er nødt til at være kreative. Hvis hun kunne snacke sig igennem dagen, vil hun gøre det. Hun får stadigvæk to flasker hver dag. En om formiddagen og en inden hun skal sove.
Hun er også gået fra at være en forholdsvis mild pige til at blive mere temperamentsfuld. Min mor siger hun minder om mig som baby. Hun er også en værre drillepind og skal teste os dagligt med et lumsk smil. På den helt vidunderlige måde. Hun lærer nogle helt andre unoder, fordi hun ser sin storebror gøre det. Hun prøver også dagligt at bryde ud af lejligheden. Vi skal stadigvæk være meget over hende, da hun kravler op i sengene, i vindueskarmene og på bordene. Hun bliver dog bedre og bedre til at kravle ned igen.
Hun er desuden en stor pige. Ikke større end gennemsnittet, men både højere og tungere end sin bror på det tidspunkt. Folk tror altid hun er ældre grundet hendes størrelse. Hun ligner i hvert fald mange af de to-årige nede i vuggestuen størrelsesmæssigt, hvilket sikkert er en fordel, når man kæmper om den samme skovl på legepladsen..
Udvikling og sprog
Hun “taler” også en del efterhånden. Eller så meget som en baby nu kan. Igen tror jeg det handler om hun har en storebror og lærer derfra. Hun siger hej, “hvaaa deeet”, vov vov, far (men ikke mor endnu), “kilde kilde”, mad og andre simple ord. Hun forstår dog meget mere end vi tror. Hvis jeg siger “Nola, se! Der er en hund”, så løber hun hen til vinduet og kigger og peger.
Motorisk har jeg ingen idé om hvordan det går. Altså hun går, som hun lærte lige da hun blev et år. Igen tror jeg det handler om hun har en storebror, der viser vejen. Hun er dog lidt mere kluntet end han var, hvilket er helt normalt. Jeg stresser ikke over noget denne gang. Hun styrer alt selv. Det er det fantastiske ved at være andengangsmor. Alt er mere roligt og lige nu og her.
Jeg kan slet ikke forstå jeg engang kun har haft et barn. Og endda ikke troet jeg skulle have flere. Nu kan jeg nærmest kun huske hverdagen med to børn. Det er noget helt andet, men der er i den grad også dobbelt op på kærlighed, og det er fantastisk!
