Der var engang, hvor den her slags indlæg kom med et par måneders mellemrum, men så rammer man den famøse to års alder, og så er det som om man lidt glemmer at gøre status på morlivet.
Livet kører bare derudaf, og før jeg ved det er hun fire. Derfor nyder jeg også de her skriv, da jeg på den måde kan huske tilbage og mindes hvordan netop den tid var.
Læs også:
Sådan er det at gå fra et til to børn
Nola fyldte to år i april. Det er ret skørt, da jeg, helt klassisk, føler hun lige er landet ude på Hvidovre (læs min fødselsberetning med Sylvester her og Nola her). Omvendt føler jeg alt har ændret sig. Livet som mor til to er helt anderledes end da vi kun havde Sylvester.
Vi er blevet udfordret på søvn og dét faktum at få kabalen til at gå op, ligesom mange andre, men jeg kunne heller ikke forestille mig et liv uden. At hun kom til verden, var lige præcis det der manglede i vores familie. Vi er fuldendt og alt er som det skal være.
Sovevaner, putterutiner og lur
Helt efter bogen vil jeg uddybe de punkter, jeg også gjorde i de tidligere statusindlæg. Det giver et godt overblik i forhold til hvordan det står til, og så er det faktisk meget sundt for mig lige at trække vejret dybt og værdsætte alt det, der fungerer og hvordan vi har løst specifikke “udfordringer”.
Søvn har fyldt rigtigt meget de seneste par år. Mest af alt fordi vi ikke var vant til det fra Sylvesters tid som lille. Han sov godt fra start og har altid gjort det. Så kom Nola, og vi prøvede noget nyt. Ikke at det var unormalt, men bare anderledes, og vi mennesker fungerer jo bedst, når tingene går som vi kender det.
Nola sov sporadisk det første år. Når jeg ser billeder fra før og efter, er alle mine rynker og træthedstegn kommet derefter. Det er helt vildt hvad sådan nogle år kan gøre ved ansigtet. Det blev dog bedre, da hun kom i vuggestue og gik ned på én lur, men jeg husker tydeligt hvordan vi hver aften bad en bøn om en god nat.
Og med tiden blev det godt. Altså lige indtil vi fik den gode idé at flytte hende over i køjesengen, så vi kunne komme af med tremmesengen. Det var noget af det dummeste vi kunne have gjort.
Lige pludselig havde vi 3 timers putteseancer og en pige, der sov dårligt. Jeg prøvede alle de her tricks, men i sidste ende blev løsningen en rejseseng, som vi lånte af min veninde.
Den sover hun nu i hver nat, og vi er tilbage til rolige putninger og en pige, der sover igennem. Hun kommer først over i køjesengen den dag hun selv efterspørger det.
I forhold til lur, så har vi fået os en pige, der omkring 2 års alderen ikke rigtig gad sove lur længere. Hun sover også sjældent lur i vuggestuen. Det sker dog i ny og næ, men i hele juli måned tror jeg hun har sovet lur et par gange.
Omvendt betyder det hun gerne tager 13-14 timer i streg om natten, så hun får det søvn hun skal. Med sine 2 år og 3 måneder, er vi forbi alt det der hedder natteroderi. 7-9-13.
Mad, temperament og de målbare facts
Nola er en stor pige. Altså hun ligner gerne en på 3 år i hvert fald, og derfor bliver folk også overraskede, når de finder ud af hun ikke kan snakke endnu. Hun bruger str. 98/104 i tøj, str. 25 i sko og er generelt bare godt i stand på den helt dejlige måde. Hun er også høj og vokser ud af alt på ingen tid.
Hun spiser godt, og er helt anderledes end sin storebror, der altid har været kræsen og slank af natur. Nola derimod er en snacker og kunne spise hele tiden. Ligesom mig, haha.
Hun elsker at prøve nye ting og spiser de mest mærkelige ting. Eksempelvis oliven og syltede rødløg. Hun er ikke den store kødspiser, men kunne leve af smoothiebowls, avocadoer, ris, æg, ost og mælk. Og kaffe. Hun elsker at smage vores kaffe.
Hun får også stadig en aftenflaske. Vi havde egentlig taget den fra hende, men hun elsker trygheden i den og efterspurgte den hver aften. Det får hun lov til så længe hun gider.
Til gengæld er hun en temperamentsfuld pige, hvilket på længere sigt er godt, men når man står i situationen kan det være lidt vanskeligt at manøvre i. Selvom jeg er andengangsmor.
Jeg havde en træls oplevelse for en måneds tid siden, hvor jeg tog alene på stranden med begge børn. 40 minutter senere tog vi hjem igen, da Nola slet ikke kunne være i det. Jeg tænker det er hendes måde at sige fra, hvor jeg blot skal lære at sætte forventningerne til aktiviteter ned.
Udvikling og sprog
Hun er med motorisk, selvom hun ikke har de samme motoriske evner som sin storebror. Sylvester har altid haft 100% kontakt til egen krop, og kan udføre de vildeste stunts, hvor Nola er lidt mere tung bagi. Vi fik besked på det i vuggestuen, men nu har hun altså indhentet det og følger meget godt med.
Sprogligt sker der også meget lige nu. Hun minder dog om sin storebror på det punkt. Hun gider simpelthen ikke snakke før hun kan gøre det godt nok. Derfor virker det udadtil også som om hun halter bagefter. Det har vi i hvertfald hørt for et par gange eller ti.
Denne gang rører det mig dog ikke. Jeg er overbevist om, at hun gør det på den måde, der giver mening for hende, og fra tiden med Sylvester ved jeg, at det lige pludselig kommer.
Vi læser meget for hende, hun har ikke problemer med ørene og hun forstår alt hvad vi siger. Det er meget nemmere anden gang. Man hviler simpelthen i det på en anden måde, sådan at andres kommentarer ikke når ind længere.
Hun siger dog én ting hver dag, og det er “elsker dig”. Jeg tror ikke hun forstår betydningen, men hun ved det er noget rart og godt. Noget man bliver varm og glad af, og det er jo det vigtigste. Hun er den sjoveste, kære pige. Hun er udadvendt, og personlighedsmæssigt bliver hun helt anderledes end både mig og Sylvester, som minder utroligt meget om hinanden.
Hun kan sige fra og kommer ikke til at lade sig kue. Hun har en mening, og den kommer hun til at dele. Til gengæld tænker jeg vi får vores at se til, når hun bliver ældre. Sylvester er den største regelrytter og enormt pligtopfyldende. Her tænker jeg Nola bliver lidt mere “jeg gør hvad der passer mig – deal with it”.
Så.. En lille (lang) status på det at være mor til en på 2 år. Jeg elsker den her alder. Jeg synes babyer er bedårende, men alt fra 2-3 års alderen.. Det er mere mig. Man får så meget retur, og hver eneste dag er underholdende (og en prøvelse). Trodsalderen kunne jeg godt være foruden, men fra tidligere erfaringer ved jeg, at alt er en fase, og om bare et år kan tingene se helt anderledes ud.
