Beauty faves for the face!

Apropos indlægget i går, tænkte jeg at lidt skønhedsindlæg var på sin plads. Det er altid rart, at se hvad andre gør for at holde deres hud fin. Jeg vil ligge ud med mine yndlingsprodukter til ansigtet. Jeg har virkelig prøvet mange forskellige produkter, da jeg tidligere har døjet med problemhud. Jeg har dog langt om længe fundet mine favoritter, som jeg aldrig giver slip på igen. Mange af dem er fundet/opdaget under graviditeten, så de er ikke tilsat en masse dårlige kemikaler. Det er nu rart synes jeg. Jeg har tilføjet et link/beskrivelse til hvert produkt, så I kan se hvor de kan købes henne 🙂

Beauty faves face 1

1. Rønsbøl Eye gel. Den udglatter huden samtidig men den nedkøler området. Er særdeles velegnet til mørke rander under øjnene. Jeg er dog ikke altid god til at huske at bruge den inden jeg går i seng, hvilket er ærgeligt.

2. Rønsbøl Day cream. Den hidtil bedste ansigtscreme, jeg har prøvet og jeg har prøvet næsten alt. Den fedter ikke, men fugter samtidigt virkelig godt. Det er to af de vigtigste ting for mig. Derudover er Rønsbøl en naturlig hudplejeserie, der hverken indeholder parabener, farvestoffer eller parfume. Jeg er SÅ glad for alle deres ting. Jeg bruger den udelukkende om morgenen sammen med Avéne Cleanance K.

3. John Master Organics Green tea & rose hydrating face serum. Den serum købte jeg ved et tilfælde, da jeg havde hørt meget godt om mærket generelt. Den er virkelig lækker og fremmer fornyelsen af ens hudceller. Jeg bruger den hver aften inden jeg går i seng sammen med Avéne Cleanance K og den udglatter og opstrammer huden. Den er derudover utrolig drøj i brug.

4. Avéne Cleanance K har jeg læst så meget godt om, så den skulle prøves. Jeg har mange mørke områder/ar efter urenhud på hagen, og den gør virkelig underværker for huden, idet den eksfolierer rigtig godt. Jeg har kun brugt den i nogle uger, så har ikke opnået den fulde virkning endnu. Jeg bruger den både morgen og aften på de områder, hvor jeg synes det er nødvendigt.

5. Balance Me Radiance face mask. En maske, der virkelig renser huden igennem og får dig til at stråle. Den bruger jeg ca. 2/3 gange om måneden, da mere ikke er nødvendigt.

6. Rønsbøl Rescue Cream. Denne creme er uundværgelig, når det er bidende koldt udenfor eller man har tørre områder i ansigtet. Den koster ikke så meget, da den vidst er udviklet til børn (!?). Men den virker. Bruges efter behov.

7. Vichy Normaderm Active anti-imperfection Concentrate. Den så jeg anbefalet på en eller blog. Den påføres over en urenhed og dagen efter er den allerede blevet en del mindre. Jeg er vild med den!

8. Clinique Pore Minimizer (kan købes i Matas/Magasin m.m.). Jeg er normalt ikke til Clinique, men lige denne her creme er god til at mindske porer. Den er lidt pricey, men utrolig drøj i brug. Jeg køber den altid, når jeg er ude at rejse.

9. Origins Drink Up 10 minute mask. Fantastisk maske, der virkelig fugter huden uden man slår ud. Jeg bruger den et par gange ugentligt og jeg sover altid med den på, da den trænger virkelig godt ind i huden. Derfor synes jeg heller ikke det er nødvendigt, at fjerne den igen om morgenen. Huden stråler efter en omgang med den.

Beauty faves face 2

10. Rønsbøl Cleansing mask. Jeg skifter imellem denne og balance Me masken. Denne her får renset huden virkelig godt igennem og den er helt frisk efterfølgende. Den er dog nok bedst til hud, der ikke slår helt vildt ud, da den virkelig går i dybden.

11. Rønsbøl Vitamin mask. Den fugter virkelig godt igennem og tilfører huden en masse vitaminer. Elsker den. Skifter imellem denne og Origins Drink Up masken.

12. Vichy Normaderm 3-1 cleanser/maske/scrub. Verdens bedste scrub/ansigstsvask! Den er lavet sådan, at du kan bruge den hver dag. Jeg bruger den både morgen og aften og den holder min hud fin og glat. Jeg kan ikke leve uden den. Den kan også bruges på kroppen, hvis man har lidt urenheder.

13. Vichy Normaderm Deep Cleansing Purifying Gel. I kombination med ovenstående er den fantastisk til hud, der kan have tendens til at slå ud. Den gør det den skal uden at efterlade huden tør. Jeg kunne ikke leve uden. Bruger den både morgen og aften.

14. Rønsbøl Skin tonic. Jeg har aldrig forstået skin tonics indtil jeg prøvede denne. Den lukker porerne og fjerner alt overflødlig skidt. Den er lækker at påføre, koster ikke ret meget og gør underværker for min, til tider, vanskelige hud.

Hvad er jeres favoritter til ansigtet? Del endelig 🙂

// My favorite products for getting that fresh and radiant face. Almost every product is natural so you don’t have to fear any chemicals.

Signature

Skriv en kommentar

 

11 kommentarer

    1. Jeg er med på Jane Iredale! 🙂 Dermalogica virkede engang for mig, men desværre ikke længere :/

  1. Hej Danica
    Jeg ved godt at dette er off topic til denne tråd, men vil bare anbefale dig noom’s kalorietællerapp. Du anbefalte for noget tid siden Shape up app’en og jeg har igennem 2 uger testet dem begge. Jeg må erkende, at Noom appen vinder stort! Udover at den kan det samme som Shape up, får du daglige “tasks” som du får point for. Det kan være at læse en artikel om volumetrics, træning eller forskellige opgaver. Den eneste ulempe for nogen, må være at den er på engelsk. Synes helt sikkert, at du skal tjekke den ud!

    Tak for en inspirende blog!

    1. Tusind tak for tippet Eva 🙂 Den vil jeg tjekke ud med det samme. Den lyder da rigtig god 🙂

  2. Lækkert indlæg! Altid spændende at læse om andres hudpleje, synes jeg. Har selv lidt problemhud og har i efterhånden en del år brugt dermalogica, som jeg har været glad for. Men jeg synes ikke det virker helt så godt mere, efter jeg har smidt p-pillerne har jeg igen fået urenheder (og GIDER bare ikke ligne en teen i en alder af 26!!). Måske skulle jeg give nogle af dine yndlingsprodukter et forsøg, næste gang jeg løber tør.

    1. Det var præcis det det gik galt for mig og Dermalogica, da jeg stoppede med pillerne. Så duede det ikke længere. Ja, det kan være de også har en god indvirkning på din hud. Man er villig til at prøve alt, når huden slår ud. Det er så irriterende, at ens hud skal skabe sig når man er over teenalderen 🙂

  3. Vidste du godt at Rønsbøl ofte kan købes i Dansk supermarked især hos Bilka og Netto til suveræne priser 🙂

    1. Nej, det vidste jeg ikke 🙂 Det må jeg klart holde øje med, er nemlig ikke så meget for at betale fuld pris, så bliver det hurtigt lidt for dyrt. Tak for tippet.