Forkæl din krop oven på en lang og kold vinter!

Vores kroppe bliver ofte glemt og gemt væk efter en lang og kold vinter (der tilsyneladende bliver ved?!?), men det er netop nu at den har brug for ekstra pleje og omsorg. Motion og kost gør meget, men ekstra omsorg er også nødvendigt i de kolde måneder. Til at komme tørhed og manglende pleje til livs, kan I følge disse fem råd:

Body

Hud:

Udover at smøre din krop dagligt med en fed og nærende creme, så er det ligeså vigtigt at indtage kosttilskud, der nærer og plejer huden indefra. Jeg anvender selv dagligt Udo’s Choice (1 spsk. om dagen) og det er helt vildt den forskel det gør. Jeg har tidligere også taget hørfrøolie. Det er lidt billigere, men giver både en blødere, mere skinnende og sundere krop.

Kroppen:

Selvom det meste af din krop er gemt væk lige p.t., er det vigtigt at holde hudplejerutinerne ved lige. Man får det bedre, når kroppen er blød og fri for hår. Kom derfor allerede nu ind i en god rytme, så du er klar til sommeren, der snart står for døren. Bestil tid til en voks, massage eller scrub huden flere gange ugentligt. Lav evt. din egen af groft salt og olie. Det giver sådan en lækker fornemmelse.

Body 1

Hænder:

Giv dine hænder den pleje og omsorg de fortjener hele året rundt. Lav din egen manicure eller bestil tid og få gjort det professionelt. Fugt dem med lækre håndcremer og olier. Jeg sover ofte med mandelolie på om natten og handsker udover beregnet til formålet.

Ben og balder:

Mange af os kvinder lider jo desværre af appelsinhud. Det kan dog bekæmpes via den rette kost og regelmæssigt motion. Derudover kan du også holde det nede ved massere området flere gange ugentligt. Det er med til at styrke blodgennemstrømning ligesom at hudens udskillelse af affaldsstoffer øges. Brug derudover scrubs, tørbørst området inden bad og masser med olie efterfølgende. Jeg anvender Weledas Cellulite Oil og den er SÅ god. Den giver hurtige resultater efter ca. 2 ugers brug. Den skal dog helst bruges dagligt for at opnå den bedste effekt.

Body 2

Fødder:

Vi ser nærmest aldrig vores fødder om vinteren og derfor er de virkelig glemt, når kroppen skal plejes. Forkæl dem derfor endelig med regelmæssige fodbad. Burg badesalt og lækre olier i vandet. Dine fødder vil takke dig for det og giver dig den ultimative følelse af velvære. Jeg anvender tit en fed creme, putter bløde strømper uden over og sover med det om natten. Dagen efter er de så bløde og lækre.

Photo credit: Tumblr

 

Skriv en kommentar

 

18 kommentarer

  1. Når du bruger Udo’s Choice, er det så ovenpå diverse salater eller hvordan benytter du det? 🙂 er også i tvivl om hvor vidt jeg skal benytte mig af kapsler, eller om jeg skal købe det flydende – hvad synes du er bedst?

    1. Jeg tager det “rent”. Man lærer hurtigt at glemme smagen og jeg synes slet ikke det er slemt. På den måde ved jeg, at jeg får al olien frem for hvis den hældes over en salat. Jeg vil til hver en tid vælge det flydende, tror det er langt billigere på den måde 🙂

  2. Hvor mange gange dagligt bruger du cellulite olien?
    Jeg har nemlig den samme olie, og der står jo 2xdagligt, men jeg husker sjældent at gøre det begge gange..
    Så ville høre om du har set resultater for kun 1xdagligt, eller om du bruger den slavisk de 2xdagligt, for så må jeg jo hellere bare komme igang 🙂

    1. Jeg bruger det primært 1 X dagligt, nogle gange 2, og jeg ser stadigvæk en effekt. Jeg tror mere det handler om at bruge flere minutter på at smøre det godt ind og massere området end at gøre det flere gange dagligt, det giver meget 🙂 Derudover bruger jeg også scrubben fra Cellulite serien, den giver lige det ekstra i kombination med olien 🙂

  3. Tak for påmindelsen – det er værd at huske, lige at gøre det ekstra for sin krop. Det kan godt være, at tippet er lidt underligt, men jeg er rigtig glad for at bruge en køkkensvamp på fødderne, når jeg er i bad. Jeg bruger de der firkantede engangsskuresvampe, som man kan få i forskellige farver. Hvis man køber en pakke med hvide svampe, virker de ikke helt så køkken-agtige på badeværelset. For mig er det en god både at holde fødderne bløde 🙂

    1. Heller ikke mig 🙁 Det giver din krop det essentielle fedt den har brug for. Hvis man ikke får tilstrækkeligt igennem sin kost, så kan man tage et tilskud. Det giver pænere/blødere hud og generelt mere velvære. Jeg kan se en kæmpe forskel fra når jeg tager det og ikke gør det 🙂