Om at holde sig sund under graviditeten

Noget af det jeg får flest mails og spørgsmål om (udover anvendelsen af kosttilskud), omhandler træning og kost under graviditet. Jeg tænkte derfor, at et indlæg med mine tanker, erfaringer og tips kunne være relevant for mange af jer. Måske er du allerede gravid eller overvejer at blive det engang i fremtiden, og så er det jo rart at læse om, hvordan andre taklede det. Til jer der ikke ved det, så fødte jeg for 5 måneder siden vores søn Sylvester.

HøjgravidTitusinde råd, men hvad er rigtigt og hvad er forkert?

Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid åbnede der sig en helt ny verden for mig. Jeg googlede ALT, for jeg vidste ingenting da jeg var én af de første af mine veninder, der skulle have et barn. Da jeg blev gravid var jeg faktisk igang med et projekt, hvor jeg ønskede at smide et par kg. og stramme op inden sommeren. Den 2. marts 2012, da der var to streger på testen, ændrede dette fokus sig drastisk. Jeg vidste dog, at jeg ikke ønskede at gå på kompromis med mine sunde vaner blot fordi, jeg var blevet gravid. Desværre fik jeg ikke specielt meget ud af at spørge andre eller søge på nettet. Jeg erfarede nemlig meget hurtigt, at hvad der er rigtig for nogle er forkert for andre. Jeg valgte derfor at lytte til min krop angående træning og fortsatte med styrketræning et godt stykke inde i graviditeten (dog med lavere vægt). Jeg spinnede og steppede derudover, og alt dette gik fint, da jeg ikke overanstrengte mig. Angående kost spiste jeg i overvejende grad sundt det først stykke tid. Jeg fulgte primært sundhedstyrrelsens anbefaling, men var ingen måder fanatisk og kunne derfor sagtens nyde sodavand i moderate mængder og spise sushi + andre herligheder.

Hvor længe må man træne?

Jeg vil sige, at man kan fortsætte med træning så længe din krop tilladder det. Jeg stoppede med træning i fitness, da min krop sagde stop. Jeg fik enormt mange lændesmerter grundet min ledsygdom og valgte derfor udelukkende at svømme og dyrke yoga herhjemme fra jeg var ca. 6 måneder henne. Det fungerede fint for mig. De sidste 3 måneder af graviditeten tænkte jeg dog ikke over hvad jeg spiste. Jeg ved, at mange siger at nogle bruger en graviditet som en undskyldning til at spise alt hvad de har lyst til, men de folk har ikke prøvet at være gravide, haha. Man har mega ondt i kroppen, er ualmindelig træt og har de mærkestelige craving og så er en Ben & Jerry’s det eneste der duer 😉 Jeg tog ca. 20 kg. på vil jeg tro (vejede mig ikke det sidste stykke tid, da det alligevel var ligemeget) og det har jeg det helt fint med. Jeg var stor til sidst (primært grundet væske i kroppen) og selv 10 skridt var uoverskueligt, når man konstant havde plukveer. Jeg belønte mig derfor med alle mulige lækkerier, haha.

Sundhed under graviditet

Jeg havde så mage ambitioner om hvad jeg vil tage på under graviditeten og hvor sundt jeg ville leve. Det var lige til at stikke op bagi, da jeg først stod i det 😉 Det gik godt de første 5 måneder, men derefter havde jeg bare ikke overskudet og jeg blev mere ligeglad. Hvis man modsat mig har overskudet og lysten skal man blot fortsætte, da det jo altid er gavnligt at leve sundt og dyrke regelmæssigt motion, men jeg synes på ingen måder man skal stresse over det eller gøre det af pligt. Sundhed er mere end clean eating og working out. Det er at nyde den sidste alenetid med bioturer, cafeture og hygge, og at ligge med manden i sofaen og se film. Det er, at elske sin krop og de skønne bevægelser, der kommer fra babyen. Jeg synes da til tider det kunne være svært, at acceptere de ekstra kg., men jeg huskede blot mig selv på at det var midlertidigt og at det altid kunne smides igen. Så nyd det ligesom du lyster. Det er kun 9 måneder af dit liv 🙂 Ens selvopfattelse ændrer sig meget i den tid. Hvor man før kunne blive træt af en dårlig hårdag eller et par ekstra kg. efter en ferie, er det mere barnets velbefindende man har i tankerne. Når du engang får din egen krop igen og har overskudet til det, kan du begynde at arbejde efter den krop du ønsker.

HospitaletHvad så når jeg har født?

En fødsel er en overdrevet hård ting at komme igennem. Det er dog også en fantastisk ting, men det tager noget tid inden man er ovenpå igen både psykisk og fysisk. Der er en grund til, at de anbefaler man ikke træner de første 8 uger efter en fødsel. Når der er gået 8 uger, kommer man til et lægetjek, hvor man bliver tjekket for adskillelige ting og som regel kan man påbegynde sin træning igen derefter. Den første tur er sindsyg hård, jeg troede jeg skulle dø. Ens krop ligner ikke sig selv, og det var svært at acceptere for mig, at jeg nærmest skulle starte fra scratch med træningen. Men efter et par uger er kroppen allerede ved at vende sig til det igen og efter en måned er det næsten ligesom før. Det er det fantastiske ved musclememory 😉 Jeg har derudover fra 1. januar spist overvejende sundt, med et cheat meal om ugen, da jeg skulle smide i omegnen af 10 kg. for at nå min ønskevægt. Jeg tabte mig aldrig rigtig ved amning og derfor skulle jeg selv lave alt det hårde arbejde. Jeg mangler stadigvæk 3 kg. og det er ligesom om, at ligegyldigt hvor meget jeg træner og spiser sundt, vil de ikke væk. Min krop har i den grad ændret sig, og jeg er ved at acceptere at min krop har det bedst med de + 3 kg. Vægten er alligevel ligegyldig, så nu holder jeg mig udelukkende til mit spejlbillede som motivation. Der er sket så meget på de måneder, og min krop er næsten som den var før. Men det er udelukkende på baggrund af min træning og den sunde kost. Så man skal ikke forvente, at man blot kan amme og så går det sin gang. I hvert fald ikke for størstedelen af kvinder. Der skal mere til, men det er også helt i orden. Man kan jo ikke forvente andet 😉

Jeg ved godt, at ovenstående indlæg måske ikke er så brugbart igen for jer læsere, da der jo ikke er to kroppe eller graviditeter der er ens. Jeg synes bare det er vigtigt, at fastslå at man ikke skal have dårlig samvittighed under sin graviditet (eller generelt) og blot nyde livet. Jeg er en person, der ikke er villig til at ligge det hårde arbejde i det, som det kræver at komme til at ligne en fitnessmodel. Jeg er derimod tilfreds med en slank og let tonet krop og så har jeg det altså helt fint med, at man kan se at jeg har gennemgået en fødsel med både løsere maveskind og strækmærker. Det kan være det ændrer sig en dag, men lige nu har jeg det fint sådan. Jeg fortsætter dog med den sunde kost og motion, da det er vores levestil og det trives jeg nu bedst med.

Har I yderligere spørgsmål spørger I bare og jeg skal gøre mit bedste for at svare på bedste vis:)

Signature

Skriv en kommentar

 

22 kommentarer

  1. Virkelig dejligt indlæg! – Jeg synes (om muligt) kun, det gjorde dig til en endnu sødere og smukkere person! Du så dødgodt ud som gravid, og du er en hot mama nu, og at du så oven i købet har så sundt et forhold til din egen krop og prioriteterne i orden (for ja, det, der gemmer sig inde i maven, er absolut vigtigere end det, der sniger sig på rundt om! ;)), er virkelig beundringsværdigt. Og det er altså mega inspirerende, at ud så hurtigt er kommet i form igen! Jeg hører faktisk tit, at mange bliver ved med at tage på, når de har født, fordi de intet overskud har. Du er sej! 🙂

    1. Tusind tak Anne. Bedste kommentar ever 🙂 Jeg lærte i hvert fald at ændre prioriteter da jeg blev gravid, så var det pludselig ikke “fit” for enhver pris, tværtimod. Jeg har ofte svært ved at følge med dem, der har det sådan selvom jeg har fuldt ud respekt for det de gør. Jeg føler mig bare bedst tilpas sådan som tingene er nu, og jeg kan sagtens leve med min krop med lidt ekstra kg. og strækmærker, når jeg ser det fantastiske der kom ud af det 🙂

  2. Skønt indlæg for mig, der er på vej ind i 5. måned af min første graviditet – Jeg rider og løber stadig og laver lidt øvelser på gulvet derhjemme, og har netop meldt mig til gravidyoga :-)Holder den sunde linje men nyder også at jeg for første gang i mit liv kan spise is med god samvittighed 🙂

    Tak for en dejlig blog

    Kh. Laura

    1. Du skal nyde alt med god samvittighed 😀 Når barnet kommer til verdenen, har man alligvel ikke ret meget tid til at nyde is m.m., haha 😉 Men sejt du holder motionen ved lige, det har også meget at skulle have sagt i henhold til din fødsel. Jo bedre form du er i inden og imens, des “nemmere” går fødslen 🙂 Glad for du kun bruge indlægget.

      1. Tak – jeg har her i uge 20 taget fem kilo på og de sidder på maven og brysterne – så det er helt ok indtil videre 😉

        Og du er virkelig en god rollemodel som en sej og smuk mor, der formår at få trænet og spise sundt og have en lækker krop – det virker dejlig beroligende for mig, der godt kan stresse lidt over, om man får tid og overskud til stadig beholde den fantastiske motion i sit liv, efter man har fået et barn – synes der er mange, der giver op, og det har jeg virkelig ikke lyst til!

        1. Skønt med placeringen af kg 🙂 Hvor er du sød, jeg føler mig slet ikke så sej faktisk. Men jeg får det bare bedre af at leve sundt og bevæge mig dagligt og det har jo en effekt på min familie, så det er win win 🙂 Men hvis nu man havde et barn, der græd rigtig meget eller havde kolik forstår jeg udemærket folk ikke har overskud. Heldigvis vender tingene hurtigt igen og så kan selv den mest travle person få tid til at spise sundt og rørt sig. Barnevognsture tæller jo også 🙂 Så ingen stress, du skal nok få tid til det hele 🙂

  3. Dejligt indlæg – også selvom man ikke er gravid – jeg kan efter 3 fødsler godt genkende følelsen af ikke at være helt tilfreds med min krop. Så det var dejligt lige at blive mindet om ikke at have dårlig samvittighed – men acceptere at kroppen ændrer sig og ellers huske at sund kost og motion gør en forskel! Tak:-)

    1. Ja, den følelse sniger sig ind nogle dage, men den er hurtigt væk igen 😉 Jeg har et mere afslappet forhold til min krop nu sammenlignet med inden graviditeten og det er faktisk befriende 🙂 Kroppen vil altid ændre sig og ofte faktisk blive smukkere, da den minder én om det fantastiske der kom ud af det. Vi kvinder går igennem vand og ild i 9 måneder, så er det altså helt okay vi belønner os selv engang imellem for det hårde stykke arbejde 😉

    1. Glad for det kan bruges, selvom det er så individuelt hvordan man “tackler” det 🙂 Alt held og lykke med den resterende tif 🙂

  4. Jeg kan med fordel anbefale gravide at læse disse artikler skrevet af mig på bodybooster.dk – der er både råd og vejledning om træning og kost, og derudover er der et par indlæg på min blog også 😉 Jeg skrev dem tidligere, da jeg oplevede fuldstændigt det samme – og som uddannet fysioterapeut, synes jeg, at det er super ærgerligt, at folk ikke “tør” træne eller bliver bange for at bruge sig selv, når de er gravide.

    Indlæg på bloggen:
    – Graviditet og kost http://bundgaards.blog.com/2013/02/20/pregnancy-and-what-to-eat/
    – Graviditet og træning http://bundgaards.blog.com/2012/11/29/pregnancy-exercise-and-your-body/

    Artiklerne på bodybooster findes her http://bodybooster.dk/artikler/kategorier/for-kvinder.2465.html – men minder lidt om indlæggene på bloggen 🙂 Der er i alt 3 styk.
    Håber det kan bruges 🙂

    Hav en dejlig dag!

    /Rikke

    1. Super fedt med links til dine indlæg, er sikker på rigtig mange kan få gavn af det 🙂 Jeg er fuldstændig enig, man kan sagtens træne under sin graviditet, så længe man lytter til sin krop og ikke overanstrenger sig 🙂 Rigtig god aften til dig 🙂

  5. Tusind tak for et virkelig godt og brugbart indlæg. Jeg er kun gravid i 20. uge, men har netop været på jagt efter noget info omkring træning og motion. Dette indlæg besvarer mange af mine spørgsmål, så tusind tusind tak for brugbar information og erfaring.

    1. Det er jeg virkelig glad for at høre. Jeg tror det vigtigste er, at lytte til sin krop frem for at følge andres råd. Selvfølgelig er der ting man ikke kan spise/drkke, men i henhold til motion kan man sagtens holde sig aktiv og endda gøre sin krop stærkere til fødslen 🙂

  6. Super fint indlæg! Jeg er på ingen måde gravid men synes alligevel, at dit indlæg var spændende at læse 🙂

    1. Det er rigtig skønt at høre, at jer der ikke er gravide eller har planer om det, også kunne lide at læse det 🙂

  7. This is fantastic advice. I gave birth 3 months ago and was put on bed rest because I was at risk for delivering early. Because of my inability to stay active I ended up gaining 80 pounds. Luckily, I have already lost 50 of those pounds thanks to breastfeeding, a healthy diet and regular exercise. Thank you for the informative article I hope other pregnant women can get some inspiration from this.

    1. Thank you Jennifer! The pounds you gain are so unimportant, it’s all about the baby’s health during pregnancy 🙂 I’m glad everything went well. Good job with the 50 pounds, you are already an inspiration for many 🙂 Keep going that way and before you know it you will have your dreambody.

    1. Tak søde Ida. Ja, man forstår det først rigtig, når man står i situationen. Så er der kun én ting der er vigtig 😀

  8. Dejligt indlæg, også selvom man ikke er gravid 😉

    En helt anden ting… Hvilket program har du brugt til at lave glitter på dine billeder?

    1. Hej Frida. Vi bruger for det meste Picasa til saadane effekter. Eller Photoshop, det er ogsaa super godt til det.