Sundhed for dummies!

Nu hvor sundhed er blevet så populært at dyrke og tilegne sig, er der også kommet en masse nye smarte begreber til. Faktisk så mange, at jeg selv ikke har kunne følge med. Nedenstående forklaringer kan måske gøre det lidt nemmere at forstå, hvad der gemmer sig bag disse populære termer. De er selvfølgelig beskrevet med en vis ironi, subjektivitet og en helt masse generaliseringer. Så bliver det lige lidt sjovere. Det hele skal ikke være så seriøst 😉

Hvis jeg har glemt noget, så sig endelig til for det har jeg garanteret. Så opdaterer jeg listen løbende, således den afdækker alle områder. Så kom endelig med input til hvad, der skal på!

Sundhed for dummies

LCHF = Fire bogstaver som flyver rundt for mig. Det er i hvert fald ikke en forkortelse, der gør det nemmere for mig at sige. Det står for Low Carb High Fat og refererer til en kost, hvor man fokuserer på at spise få kulhydrater og meget fedt. Det behøver ikke at være sundt fedt, så længe der er tale om kvalitetsprodukter. Eftersigende skulle en kost rig på fedt holde os mæt længe og sørge for, at blodsukkeret er stabilt igennem hele dagen. Der er mange, der sværger til denne form for kost og der findes et utal af lækre opskrifter, der samtidigt er smadder sunde. Jeg spiser ikke efter nogle kostprincipper, så jeg ved ikke hvilken effekt LCHF har på kroppen.

Clean eating = Personligt har jeg svært ved at tage begrebet seriøst, da det (mis)bruges til ugenkendelighed. I det seneste år er der kommet ekstremt fokus på at spise “rent” og på den vis undgå forarbejdede fødevarer. Alt skal helst være i sin naturlige form. Dvs. ingen e-numre, tilsætningsstoffer, sødemiddel osv. Det er et fåtal, der formår at leve 100 % clean. Selvfølgelig er det et definitionsspørgsmål, men jeg vil mene, at man dog ikke er clean eater hvis man indtager proteinpulver, Cheasy skyrsnack (fyldt med aspartam) eller lignende. Så spiser du blot sundt men altså ikke clean.

Paleo/stenalderkost = Den kommer lidt i forlængelse af ovenstående, da den har flere ting til fælles med clean eating principperne. Det handler om at spise, hvad man gjorde i stenalderen. Altså ingen industrielt forarbejdede fødevarer. Der er en lang liste over hvad du ikke må spise, så det er nok bare nemmere at liste de ting op du faktisk må spise. Ifølge Berlingske er det bl.a. kød fra fritgående dyr, ikke-opdrættet fisk og skaldyr samt alt, hvad naturen kan frembringe (som ikke er opdyrket) af svampe, urter, frugt, grøntsager, bær, nødder og frø. Jeg vil aldrig selv kunne leve efter de principper. Eller det kunne jeg i realiteten godt, men jeg har egentlig slet ikke lyst 😉 Jeg forbinder ofte stenalderkost (som også kendes som paleo) med folk, der udøver crossfit. Før var det raw food, så kom stenalderkost (som allerede er lidt yt igen) og nu skal vi alle spise clean eller faste.

HIIT = Ny vin på gammel flaske? Fancy ord for intervaltræning eller? Fra den ene dag til den anden dyrkede alle HIIT (High Intensity Interval Training). Jeg dyrker ikke HIIT, jeg laver intervaltræning som i mine øjne er lidt det samme. Det virker, ingen tvivl om det. Fokus er på, at udføre din cardio med høj intensitet i en kortere periode, så du så vidt muligt når hen imod din makspuls. Derudover opnår man del fordel, at kroppen efterforbrænder i op til 48 timer efter endt workout. Men du behøver ikke ændre noget, hvis du allerede laver intervaltræning 😉 Jeg tror jeg opfinder et fancy ord for kosttilskud (KOTS) og skriver bøger om hvordan du bliver “shredded” på kun 26 dage og samtidigt får killer legs. Jeg kunne tjene kassen!

LISS = Hvem fanden er hendes Lis(s)? Sød tøs åbenbart, for hun er ret populær – ligesom sin ven HIIT. LISS står for Low Intensity Steady State. Her er fokus ikke på at nå sin makspuls, men derimod at nå ca. 65/70 % af den over en længere periode. Det kunne være via hurtig gang eller en lidt langsommere løbetur. Det er vigtigt man holder den inde for det samme interval, således man udelukkende fedtforbrænder frem for muskelforbrænder. Mange udfører denne form for cardio på tom mave (ofte inden morgenmad eller sen aften), da det eftersigende skulle være mest effektiv når kroppen ikke har indtaget kulhydrater. Lidt teknisk og besværligt, men flere har opnået gode resultater med det, især når HIIT kombineres med LISS. LISS er også godt at udøve på dine hviledage. Både HIIT og LISS har længe være kendt i bodybuildingverdenen, men er nu slået igennem på et mere generelt plan.

Pre-workout, Intra-workout og Post-workout = Pludselig kan man indtage en masse ting før (pre), under (intra) og efter (post) træning, da det menes at give et maksimalt udbytte i henhold til præstation, restitution og fremgang. Men det er mange ting pludselig at tage stilling til (og dyrt ikke mindst). Vil man opnå nogle meget radikale ændringer af kroppen er det værd at overveje, at inkorporere i ens rutine. Et pre-workout middel kunne være produkt, der giver et boost til din træning i form af energi og ydeevne. Produktet indeholder ofte koffein, kreatin og beta-alanin som de vigtigste komponenter. Et intra-workout indtages under træning og kunne f.eks. være aminosyrer. Det har den fordel, at det forbedrer træningskvaliteten ved at stimulere forskellige ydeevnemekanismer. Derudover stimuleres proteinsyntesen samtidigt med at produktet modvirker muskelnedbrydning og mental træthed. Et post-workout middel indtages (sjovt nok) efter træning og kunne være en scoop proteinpulver blandet med vand. Vores krop skal nemlig bruge proteiner for at restituere og gendanne muskler, således de bliver større og stærkere efter en god workout. Som oftest indtager man whey protein her, da det er hurtigt optageligt.

Olympisk løft = Min kæreste snakker om det hele tiden og jeg ser det nævnt overalt (især for crossfit elskere). Det ser også super sejt ud, men det er jo “bare” et løft af en stang?!? Eller er det? Det er faktisk møg svært og kræver enormt meget, at udføre et løft korrekt. Der er en grund til det er en olympisk disciplin. Man inddeler løftet i clean & jerk (stød) og snatch (træk). Men hvorfor er et så svært et løft blevet inkorporeret i almen træning? Fordi bevægelsen opbygger styrke og og muskelmasse! Vægtløftertræning gør dig generelt stærk, mobil, hurtig og kræver en fantastisk balance. Det er funktionel træning, og det har vi allerede erfaret er langt bedre end en standard isoleret træning af enkelte muskler.

Superfoods = Kan mad være så godt for én, at det ligefrem kan udrette mirakler? Jeg ved det ikke, men nogle fødevarer er bare utroligt rige på næringsstoffer, der kan have en gavnlig effekt på dit helbred. Når man taler om superfoods er det første jeg tænker på blåbær og gojibær, der begge er fyldt med antioxidanter. De er blevet brandet ualmindeligt meget og man ser den nævnt alle steder. Af andre superfoods kan der nævnes avokado, broccoli, mandler, acaibær m.m. I kan læse meget mere og den populære kosttrend lige her.

Overnight oats = Hvad er overnight oats og hvorfor laver alle det lige pludseligt? Hvad er forskellen på havregrød og overnight oats? Kort fortalt sætter du havregryn i blød natten over og spiser dem om morgenen kolde eller varmer dem op. Eftersigende skulle fordelen være, at fytinsyren nedbrydes så mineralerne frigives og bedre kan optages.  Jeg har aldrig selv prøvet det og har det fint med min havregrød, som jeg laver om morgenen. Derfor vil jeg anbefale jer at læse Christines glimrende indlæg om endnu en hypet sundhedstrend.

Bulk & cut =Det er primært bodybuildere eller folk der styrketræner intensivt, der har gjort sig i det. Min kæreste har også været igennem sine perioder 😉 Men i dag hvor mange kvinder enten stræber efter en mere markeret og muskuløs krop eller ønsker at stille op i konkurrencer, er det pludselig blevet noget mange gør sig i. Kort fortal betyder bulk, at man er i kalorieoverskud således man opbygger større muskelmasse og tager på. Diskussionen går på hvor meget overskud man bør ligge i, så det giver positive resultater frem for blot en øget fedtmasse. Cut betyder derimod, at man ligger i kalorieunderskud således ens fedtprocent bliver lavere. Meget simpelt, men det kan være meget svært at ramme de rigtige tal kombineret med den rette kost og træning, sådan at man får de ønskede resultater. I har sikkert bemærket, at mange kvinder for tiden cutter op til deres bikinifitnesskonkurrence, der løber af stablen engang i september. Det er hårdt arbejde og kræver utroligt meget dedikation.

Intermittent fasting = Det er den helt store sundhedstrend i 2013, så selvfølgelig skulle den på listen. Jeg har endda selv stiftet bekendtskab med det nogle måneder tilbage og det virker egentligt glimrende. Jeg gør det dog ikke længere, da det er svært at time med baby og min uregelmæssige træning. Intermittent fasting (IF) står i stærk kontrast til de sidste par års “spis mange små måltider igennem hele dagen” og “du må aldrig føle sult”. Det kommer faktisk i naturlig forlængelse af ovenstående, da metoden kan bruges sammen med både bulking og cutting. Kort fortalt indebærer det, at man faster i 16 timer og derpå har et vindue på 8 timer, hvor man indtager sin føde. Du fastsætter selv tidsrummet og i mit tilfælde hed den 10.30 – 18.30. Mange forstår ikke denne metode, mig selv inklusiv, men jeg blev da modbevist. Det skyldes at det som sådan ikke er en diæt, for du spiser jo ligesom før. Dog er det ikke noget jeg gider gøre igen foreløbigt eller har overskud til, men jeg kan sagtens se fordelen for dem, der skal sænke deres fedtprocent. I de 8 timer er der således fokus på store og nærende måltider hver gang, og du kan tillade dig at spise mere end du er vant til eller tage en større portion. Jeg er ikke 100 % inde i det, men så er det heldigt der er andre der er det. I kan læse Anne Christinas meget informerende indlæg om IF og de dertilhørende resultater lige her.

Signature

Skriv en kommentar

 

24 kommentarer

  1. Jeg bliver virkelig heller aldrig tilhænger af paleo og stenalderdiæt. Tror simpelthen ikke på, at det er sundt at udelukke det ene og det andet fra sin kost. Ifølge min overbevisning, skal man bare bruge sin sunde fornuft.
    Dog er jeg ikke enig i, at proteinpulver ikke kan være clean. Mit proteinpulver er naturligt (så tilsætter jeg selv den smag jeg vil have), netop for at undgå mærkelige smagstilsætninger og aspartam. Så mit består udelukkende af det der valle-halløj 🙂

    Er virkelig IKKE fan af at faste. Det kommer aldrig til at ske for mig. 🙂 Om det så er 8, 12 eller 16 timer. It’s not gonna happen. Men sniz liste. Det var sjovt at læse. Og du har ret, nogen gange bliver man sådan “øhhh, hvad er det dog?!” haha 😀

    1. Haha, lidt sjov skal der være 😉

      Du har ret i, at nogle proteinpulvere er uden tilsætningsstoffer og mere naturligt, men jeg synes alligevel ikke det klinger med clean eating i mine ører 😉

      Nej, faste deler virkelig folket. Enten synes man det er verdens dårligste ide eller så synes man det er fint 🙂

      1. Ja, faste i 8 timer er noget de fleste gør os i 😉 Den plejer også at hede 16 timers faste og så 8 timers måltider 🙂

  2. Af hjertet tak! Jeg har tit læst udtryk på insta og blogs, som jeg ikke rigtigt har kunne finde rundt i. Men nu ved jeg i det mindste hvad de fleste ord betyder! 🙂

    1. Jeg har været så forvirret! Men jeg blev nødt til at undersøge det, så jeg bare fattede halvdelen af hvad folk taler om 🙂

  3. Dejligt med lidt fyldestgørende information omkring de forskellige “kure” … for mig er det nemlig en kur og ikke noget man kan leve med/på resten af sit liv! … Jeg har selv talt kalorier på Madlog.dk, da jeg gerne ville tabe mig i begyndelsen af året, og det gik også fint, og der gik sport i at få meste ud af mine tildelte daglige kalorier. Jeg fandt bare ud af, at min krop ikke er begejstret for 400 gram grønsager om dagen og en masse protein. Alt stoppede bare til og jeg måtte tage min kost op til revurdering. Det kan godt være, at jeg ikke har levet særlig sundt hele mit liv … jeg har spist masser af rugbrød, havregryn og kartofler … men det er måske det MIN krop har brug for? Jeg elsker f.eks. rugbrød … og jeg vil ikke undvære det, så jeg spiser nu, som jeg har gjort siden jeg fik fast føde … tænker over hvad jeg hælder indenbords selvfølgelig … men så bliver der skruet op for motion og bevægelse i stedet for …og jeg stortrives med den mad jeg spiser, og det er for mig det vigtigste. Men derfor læser jeg om de forskellige trends … tager det til mig, som inspirerer og som jeg kan bruge, og resten lader jeg andre om 🙂 … men rart at få defineret de forskellige tendenser … tak 🙂

    http://www.larseniform.blogspot.com

    1. Sådan har jeg det også, det er fint for nogle men ikke mig. Godt du har erkendt hvad der virker for dig, det skal nemlig ikke være surt at leve et sundt liv 🙂

  4. Rigtig godt indlæg!

    Dejligt lige at få sat nogle ting på plads 😉
    Men omkring det med Intermittent fasting. Er det noget som du selv ville anbefale til andre? Og i cirka hvor lang tid skal man faste for at se resultater? 🙂

    Smiles,
    Maia/www.fitskinnyandhealthy.wordpress.com

    1. Tak 🙂

      Hmmm, nej det er det nok ikke, da jeg af princip ikke anbefaler én specifik måde at spise på. Det er forskelligt hvad der virker for én. Jeg vil sige det sådan, at det ikke er en måde jeg gad leve på hver dag, da jeg så aldrig vil kunne hygge om aften. Morgener er ikke noget problem. Men studier viser til gengæld det virker, hvis man gerne vil tabe sig og det sker på sund vis, da du ikke ændrer noget i din kost. Det er nemlig ikke “forkert” at føle lidt sult engang imellem og du må stadig drikke te og kaffe om aftenen. Ofte er det slet ikke sult men blot vane, der gør vi spiser hele tiden. Jeg så allerede resultater efter 5 dage og kiloene røg betydeligt hurtigere end når jeg blot spiser “normalt” og sundt. Håber det kunne bruges 🙂

  5. Hej Danica!

    Jeg vil egentlig bare give dig en masse ros :-)Jeg har fulgt dig i LANG tid, og jeg synes at du tager nogle rigtig gode emner op her på bloggen, og har en rigtig god indstilling til tingene. Jeg er meget enig med dig i, at sundhed godt kan gå hen og blive usundt hvis man er for fanatisk omkring det, som du selv har skrevet om i nogle tidligere indlæg.

    Glæder mig til at læse nogle flere gode indlæg 🙂

    Kh Ida
    http://fitidanow.blogspot.dk/

  6. Haha “hvem er lis” – super godt og informerende indlæg Danica 🙂 Vil bestemt anbefale denne, til alle der spørger ind til sundhedstrends for tiden!

    Knus john-a // jonnaboe.blogspot.com

  7. Jeg smilte lidt af de der overnight oats. Jeg har aldrig selv prøvet det, men jeg kan huske 15 år tilbage, da min moster (som er min mors noget ældre storesøster), belærte min mor om at sætte grynene til min havregrød i blød om aftenen, for så forsvandt et eller andet skidt fra dem (kan ikke huske, hvad det var.. Nu fik jeg så svaret fra dig). Så helt nyt er det alligevel ikke. Og jeg tænker alt andet end trendy, når jeg tænker på min moster, som nu er en sød dame i pensionsalderen, som konstant spørger til mit kolesteroltal xD Og forøvrigt begyndte min mor aldrig at sætte de havregryn i blød:)

    1. Ja, det er lidt sjovt hvad der bliver trendy igen, ligesom med Buffalos 😉 Det er for sjovt med din moster, hun har jo bare været på meget forkant med sundhedstrends 😀