My results so far!

Jer, der følger mig på Instagram (I finder mig under @fit4livin) har allerede set et enkelt billede, men jeg tænkte jeg også vil dele nogle med jer andre. Det er ikke fordi det er noget vildt, men jeg er stolt af den fremgang jeg har gjort siden 1. januar. Det er gået langsomt og det er helt okay. Jeg er ikke helt i mål men det er også okay. Det kommer lige så stille og det er sådan jeg foretrækker det. Så er det mere permanent og et resultat af min sunde livsstil, hvor der både er plads til træningsfriedage og usund mad.

Jeg vejer mig sjældent, da det som oftest ikke bidrager til noget positivt. Jeg kigger mig i spejlet derimod. Men sidste jeg vejede mig i juni lå vægten på 62  kg. og jeg er 170 cm. høj. Min startvægt var 70,5 kg. den 1. januar og 76 kg. lige da jeg havde født den 30. november, så har I lidt at forholde jer til. Målet har hele tiden været 60 kg., som jeg vejede før graviditet og måske jeg en dag kommer derned igen, men hvis ikke er det også i orden. Så længe jeg er tilfreds med spejlbilledet 🙂 Mit fokus er p.t. på opstramning og en mere tonet krop. Så kunne vægten ikke være mere ligegyldig. Det er primært mave, der mangler men det er jo også klart når den har været udvidet til ballonstørrelse.

Hvordan går det med jeres fremskridt? Hænger I i?

Fremskridt 1

Fremskridt 2

Fremskridt 3

 

Signature

Skriv en kommentar

 

24 kommentarer

  1. hvor er du sej.
    Jeg glæder mig SÅ meget til at komme rigtigt igang igen med træning efter fødslen. (har termin 25.august)

    1. Årh, det er jo lige om lidt 🙂 Fantastisk! Forstår godt du glæder dig, men når han først ankommer bliver det rigtig svært at tage afsted. Derfor elskede jeg hjemmetræning i starten, da jeg kunne gøre det når han sov 🙂

  2. Jeg er faktisk lidt overrasket over at du vejer “så meget”. Forstå mig ret, 62 kg er på ingen måde meget! overhovedet! Men det er alligevel mere end hvad jeg umiddelbart ville have gættet på, når jeg ser dine billeder. Det må være fordi du har så forholdsvis mange muskler, for jeg synes virkelig du ser rigtig, rigtig pæn, slank og veltrænet ud. Særligt når jeg sammenligner med mig selv, for jeg har præcis samme mål som dig, vægt og højde, men du er så meget mere spændstig end jeg er 😉

    1. Ja, kropsbygning og muskelmasse spiller i den grad ind, men jeg er faktisk ikke bygget muskuløs, så det er nok ikke der den ligger 🙂 Jeg synes ikke 62 kg. lyder af meget ud fra billederne men kan være de snyder. Jeg har tidligere vejet 55 kg. og trænet langt mindre, og jeg foretrækker klart min krop med lidt ekstra kg., når det skyldes en masse træning og sundt kost. Jeg ser bare sundere ud på den vægt 🙂 Men vægt er også ligegyldig og ubrugelig, da vi er så forskellige. Det vigtigste er spejlbilledet 🙂

      1. Præcis! Jeg er helt, helt enig. Sådan noget kan jo også være sindssygt svært at vurdere ud fra billeder. Jeg havde fx også troet at du var en del lavere end 170 😉 Men det er måske også bare mig, der er småtosset! Lækker er du i hvert fald!

  3. Du har virkelig en pæn krop – det er rigtig godt gået 🙂

    Jeg har været til diætisten idag, og jeg nåede desværre ikk mit mål på 15 kg. men jeg har pt. tabt 14,1 kg 🙂 Så næste gang, så er den der! 🙂
    Ligeledes har jeg lagt før og efter billeder op i undertøj på bloggen idag, så det har været et stort skridt for mig 🙂

    http://www.getfitinspiration.dk

    1. Tusind tak Mette 🙂

      Jeg så godt dit indlæg, det er rigtig sejt gået af dig! Er sikker på du har den næste gang 🙂

  4. Jeg har det så helt modsat Cathrine, for jeg synes ikke 62 er meget – vejer det selv og er kun 166 cm høj 🙂 men er nok lidt mere muskuløst bygget. Men i hvert fald – sejt gået !

    1. ej ej, jeg synes altså heller ikke på nogen måde at 62 er meget eller for meget! det må du virkelig ikke tro! Jeg vejer selv 62 kg, på en god dag! jeg havde af en eller anden grund bare forestillet mig, at Danica vejede mindre ud fra de billeder, jeg har set her på bloggen. 🙂 Men det er jo sådan set heller ikke det væsentligste, eller min pointe, for den sags skyld.

  5. Rigtig flotte resultater! Er virkelig imponeret over hvor flot en krop du har (også) efter fødsel 🙂
    Må jeg høre, hvad model dine nike-shorts er? Nike Pro måske? De ser bare ud til at have en lidt bedre længde, end de nike Pro jeg kan finde på Nikes hjemmeside 😉

    1. Mange tak, det varmer 🙂 Det er Nike Pro i den længste model. De findes i to længder og den korte er meget kort hvis du spørger mig 🙂

  6. Wow Danica, du ser da brand godt ud. Kan slet ikke se hvor du mangler at stramme op. Godt arbejde! Og giver dig ret, ud med vægten og ind med spejlet.

    1. Tusind tak søde Ida 🙂 Det er primært maven, den er jo lidt løsere efter en fødsel. Det bliver dog aldrig som før kan jeg se.

  7. Hvor er det flot ! Synes din krop ser så sund ud! 🙂

    Har du et godt tip til hvordan man kan komme af med det ekstra fedt på siden af lårene, øverst. Og sine håndtag, fik fortalt at hvis man træner dem blivet de større idet det selvf. Kommer muskler.

    Mange siger man ikke kan punkt træne og nogle siger man kan ! Men er det mon noget man kan gøre specielt :)?

    Tak for en god blog 🙂

    Mvh.

    1. Tusind tak 🙂

      Jeg mener ikke man kan punktforbrænde (desværre). Du kan dog sagtens komme “problem” områderne til livs ved at spise sundere, dyrke cardio og styrketræning. Så bliver hele din krop slankere og mere tonet som en helhed. Vi har dog alle områder, der er sværere end andre, men man skal blot være tålmodig og så kommer det af sig selv.

  8. Du er så sej! Også fordi du ikke bruger vægten men spejlet til at måle resultater med. Synes selv det er så svært ikke at kigge på vægten, måske skulle jeg stille den væk 🙂

    1. Det er virkelig store ord fra én jeg har fulgt længe og lader mig inspirere af dagligt 🙂 Tusind tak smukke Katrine :-*

  9. Shit du er lækker!! Ej men syntes virkelig du har en flot tonet krop!
    Skal selv føde her til februar, så helt klart inspiration til at komme tilbage igen i super form.

    1. Ej, hvor er du sød 🙂 Er sikker på du nok skal få en super flot krop efter din fødsel. Man skal bare huske ikke at stresse over det, det tager laaaang tid. Jeg har afsat et år til det.