Interview med Tine Grønnemark // Bikiniatlet i bikinifitness

Jeg kan med stolthed præsentere jer for et af bloggens mest dragende, inspirerende, ærlige og dybdegående interviews nogensinde. Jeg er så glad for Tine Grønnemark vil medvirke og være med til at sætte fokus på den bagside af medaljen, der kan opstå, når man vælger at stille op i en fitnesskonkurrence.


LÆS OGSÅ: MIT INTERVIEW MED CELLINA MARTINNA FRA DE UNGRE MØDRE


Jeg håber I vil læse det fantastiske interview, for Tine Grønnemark får på en dragende måde præsenteret én for den verden vi, som udgangspunkt, kun kender som et glansbillede.

Hvornår og hvorfor bestemte du dig for at stille op til newcomers i bikinitfitness?

Jeg besluttede mig i august/september 2012 at stille op til Debutantstævnet d. 7 september 2013. Jeg havde året forinden trænet rigtig meget, reduceret mine drukturer betydeligt og begyndt at trænet og spise målrettet mod fitness-formen. Jeg nåede til et punkt i september, hvor jeg ville have en mening med galskaben – en mening med at skulle gå all in på træning og kost. Jeg havde brug for at finde disciplinen til at fuldføre mit mål, og der kom konkurrencen ind i billedet. Egentlig har jeg aldrig haft disciplin før, men fitness var noget, jeg virkelig brændte for.

Hvordan foregik processen? Havde du en coach fra start eller tog du det i egen hånd i første omgang?

Fra august tilmed december havde jeg et forløb med Peter Bendtsen, som lavede kost og træningsprogram, jeg skulle følge med fokus ud på at gaine en masse muskelmasse med den rigtige kost og tung styrketræning. I januar blev jeg en del af Team LBP og siden der, har Lonnie hver 4 uge lavet et 2-split styrketræningsprogram og 3 mdr. før konkurrencen modtog jeg en diætplan, jeg skulle følge og der blev lavet nogle ændringer i mit split-program.

Hvilke forventninger havde du inden du tilmeldte dig og senere stod på scenen? Levede din forventninger op til den faktiske oplevelse af forløbet?

Jeg forsøgte ikke at have nogle forventninger, men det er en konkurrence og jeg meldte mig til, netop for at konkurrere og deraf kommer forventninger helt af sig selv. Jeg ville gerne klare mig bedst muligt og stå i en fantastisk form. Jeg tror dog, at det er vigtigt, at man danner sig nogle forventninger om processen/forløbet i stedet for selve konkurrencedagen. Det er processen og forløbet, der er vigtigst.

Min oplevelse af processen var til at starte med, god. Jeg elskede at træne hver evig eneste dag, nogle gange flere gange om dagen. Jeg elskede at se min krop reagere på kosten og følge de ændringer, det gav. Men jo længere hen i forløbet jeg kom, jo mere usikker og utilfreds blev jeg, hvilket kom i takt med, at forventningspresset steg ? både presset fra mig selv, men også det jeg følte, andre lagde på mine skuldre.

Du var én af de første piger, der annoncerede sin tilmelding til debutantstævnet i bikinifitness og nok også en af årsagerne til, at der var flere tilmeldte end nogensinde. Har du selv være bevidst om hvilken indflydelse din ageren via de sociale medier har haft?

Jeg har hele tiden været bevidst om, den opmærksomheden jeg tiltrak mig omkring min kost, træning og ikke mindst form. Men jo tættere jeg kom på konkurrencen, jo mere fandt jeg ud af, hvad den opmærksomhed gjorde ved min psyke og motivation. Jeg havde selv været ret god til at hype og tiltrække opmærksomheden både via min facebookside (som nu er slettet) og instagram. Det skabte et stort forventningspres og demotiverede mig egentlig mere end at motivere mig. Så fra den ene dag til den anden, deaktiverede jeg min facebookside, gjorde min instagram privat og reducerede de offentlige formbilleder. Misforstå mig ikke ? jeg elsker alle de søde mennesker, der følger mig, stiller spørgsmål og kommer med opmuntrende kommentar. Men selv at skulle søge den opmærksomhed, var for meget for mig og mit hoved ? jeg havde en fornemmelse af, at jo flere billeder og jo mere jeg hypede mig selv, jo højere blev både mine egne og andre forventninger til min præstation og form.

Har det lagt et pres på dig, at så mange mennesker fulgte med i din vej til scenen og måske haft specifikke forventninger til dig og resultatet?

Som sagt tidligere gav det mig et kæmpe pres og i flere tilfælde oplevede jeg, at jeg blev mere demotiveret end motiveret. Det er selvfølgelig, hvad man gør det til og det selvbillede jeg havde skabt for mig selv, gjorde ikke noget godt for min proces op mod scenen. Det gav en masse forventninger fra min egen side og jeg følte også, at andres forventninger var til stede.

Hvordan har det været at skifte coach og sponsor midt i processen? Hvad fungerede bedst for dig?

Jeg var ovenud tilfreds med Peters måde at coache på, men da jeg var en helt ny atlet og Peter var ret ny i dét at coache op mod en konkurrence, følte jeg et behov for en coach, der havde masser erfaring, men også et team, man kunne sparre med. Det er vigtigt at vælge én coach og den vej, som personen rådgiver i. Man kan ikke kombinere to veje og opfattelser af korrekt træning og kost.

At skifte sponsor var ikke min egentlige hensigt. Jeg valgte Gymnordic fra grundede nogle personlige årsager og netop fordi, jeg ikke brød mig om den opmærksomhed, jeg tiltrak mig. Jeg har været ovenud tilfreds med Gymnordic og er virkelig beæret over, at have været en del af deres sponsorteam. Men efter endt samarbejde blev jeg kontaktet af Nutramino, som passede perfekt til mig og det fremtidige billede af mig selv, jeg ønskede at vise andre folk.

Hvis du kunne gøre nogle ting om, hvad vil det så være?

Jeg ville helt sikkert ændre på den måde, jeg har ?hyped? mig selv på ? jeg vil ikke tiltrække den opmærksomhed til mig, som jeg har gjort. I flere tilfælde følte jeg mig nok ?overlegen? ift. den tillid folk viste mig, når de spurgte om råd og vejledning i kost og træning. I fremtiden vil jeg nok være langt mere ydmyg omkring hele processen.

Derudover fortryder jeg lidt, ikke at have informeret mit bagland mere omkring alt, hvad det indebærer at skulle stille op til en konkurrence. Det har dog været svært, grundet min uvidenhed omkring kroppen og sindets reaktion på diæt. Men jeg vil ønske, at jeg havde mere viden omkring den tilstand, nogle (læs: jeg) endte i under diæten. Mine nærmeste kaldte mig skør, diffus og fraværende og jeg fik endda af vide, at jeg var blevet en helt anden person, man til tider ikke ønskede at være i samme rum med.

Mentalt kunne jeg have gjort meget mere for mig selv ? jeg kunne have ydet mere ift. kost og træning, hvis jeg havde ressourcerne og viden til at kunne motivere mig selv mentalt. Men den uvidende proces gjorde, at jeg ikke vidste, hvor vigtigt det var, at være mentalt med.

Ud fra dine opdateringer lød det som en ualmindelig hård proces, både fysisk og psykisk og du var én af de eneste, der gav indblik i de følelsesladede og “hårde” aspekter af forløbet. Var det vigtigt for dig, at vise folk sandheden?

Det har været vigtigt for mig at vise andre, men også kommende atleter, at det ikke altid er nemt, sjovt og ligetil at skulle træne op til konkurrence eller bare træne intensivt. Det er hårdt, og dem der siger, det ikke er, lyver. Jeg synes, at instagram, facebook og blogging-landet forsøgte at skabe et billede af, at fitness og konkurrencetræning ?bare? er noget man gør, uanset arbejde, skole, familie og venner. Men det er skide hårdt og du ofrer vanvittig mange ting. Der vil ryge nogle veninder i svinget, forhold vil briste og du vil til tider stå med en uforstående familie, være presset på arbejde og i skolen. For mig var det vigtigt at vise et billede af det hårde aspekt i konkurrencetræning. For nogle er det garanteret nemmere end for andre ? muligvis pga. genetik, tidligere træning og andre forudsætninger, men det er hårdt for ALLE!

Hvordan opfattede du de andres iscenesættelse af processen? Var det overfladisk eller ærlig snak?

Det er svært at vurdere. Generelt synes jeg bare, at det billede der blev malet, var alt for idyllisk ift. hvad du udsætter kroppen og sindet for. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvordan man ?håndtere? denne proces og jeg tænker, at for nogle vil dette ?selvbillede? som de tegnede af sig selv via sociale medier en hjælp for dem til at holde motivationen og træningen ved lige ? det gjorde jeg selv til at starte med. For mit eget vedkommende ved jeg bare, at jeg nåede til et punkt, hvor jeg var helt i fornægtelse for, hvordan jeg egentlig havde det kontra hvordan jeg udtrykte det. Jeg kan kun tale for mig selv og hvordan jeg ser det. Men jeg er ikke i tvivl om, at der er utallige atleter, der bruger denne ?selviscenesættelse? på at motivere sig selv ? det virkede bare ikke for mig.

Hvad er din holdning til, at det er blevet så populært at stille op i konkurrencer, herunder i særdeleshed bikinifitness?

Jeg kan godt forstå de mennesker, der gerne vil prøve sig selv af. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er noget man bare gør. Hverken på 3 eller 6 måneder. Det tager år om at opbygge den rigtige muskelmasse ? no wonder at de bedste atleter er 30+. Man skal respektere den proces det tager, at opbygge en rigtig muskelmasse. De andre 3-6 måneder er forberedelse til konkurrencen. Så melder man sig til, er års styrketræning et must, hvis man vil placere sig i toppen. Det er ikke et overnight projekt, og det kan ikke gøres på 6 måneder!

Jeg synes det er vigtigt at understrege, at det er noget, man skal gøre for sig selv ? man SKAL konsultere sin familie, kæreste og venner og have undersøgt ALT hvad det indebærer. Økonomi, kost, træning, det fysiologiske, m.m. og specielt hvilke ofringer det kræver. Snak med folk du kender, der har været udsat for ligeledes, lav en masse research og start med nogle delmål, for at se, om du kan overholde dem ? ellers bliver det et nederlag og ikke en succes. Specielt synes jeg virkelig det er vigtigt, at man søger i sig selv efter den disciplin det kræver, for at ?vinde? den kamp, kræver ? ellers bliver det netop en tabt kamp og en kæmpe nederlagsfølelse, man vil sidde tilbage til.

Jeg har SÅ meget respekt for de mennesker, der har tålmodighed til at vente. Vente til de har den rigtige fysisk at kunne arbejde med og udfra. Dét viser vilje, målrettethed og ikke mindst potentiale. De mennesker der beslutter sig at gøre det på et halvt år, er typisk dem, der er draget af processen og dét, at der er andre, der gør det og har succes med det.

Kan alle stille op, hvis de sætter sig det som mål og hvor lang tids forberedelse kræver det?

Alle kan stille op. Jeg har hele tiden sagt, hvis jeg kan, så kan alle. Alle der er villige til at sætte sig et mål og følge det. Ligge den tid i det, det tager. Forsøge at tilegne sig den tålmodighed hele processen kræver.

Jeg er selv MEGET madglad og mange af de andre atleter, jeg har snakket med, har det på samme måde. Jeg er en sucker for alt chokolade og kage og jeg kunne bogstaveligtalt leve af nutella. Jeg har mødt atleter med tidligere spiseforstyrrelser, der finder ro i den kontrol man er i, ift. kost og træning. Jeg har mødt piger, der har tabt 20+ kg, som stråler som solen og hviler det det vægttab, de har gjort for sig selv ? men jeg har også mødt piger, der har tabt sig selv (hvilket jeg selv gjorde et par gange undervejs), piger, hvis hverdag kun bestod af at træne, spise og være alene og piger, som undervejs mistede troen på sig selv, lysten til at træne og deres ?drive?. Men alle kan gøre det, hvis de virkelig finde gejsten og modet i sig selv, til at gennemføre den lange proces, det kræver at man skal igennem.

Hvad var din oplevelse på scenen og selve dagen? Følte du dig retfærdigt bedømt?

Vi tog til indvejning aftenen inden k-dagen med viden om, at der ?kun? var 25 i min klasse ? efter indvejning var der 32 atleter i +168 cm (min klasse), hvilket betød at 16 piger skulle forlade scenen allerede efter få minutter til første elimineringsrunde. Det satte mig totalt ud. Jeg var klar til at pakke mine ting, køre hjem og æde mine 20 rundstykker med nutella. Men da jeg gik i seng og satte uret med teksten ?GAMEFACE ON?, sagde jeg til mig selv, at når jeg vågnede kl. 03 næste morgen, var jeg ikke Tine længere ? men nummer 201. Skørt nok virkede det. Da jeg vågnede var jeg på ? jeg var klar til at stå på scenen og ikke mindst ? jeg var tilfreds!

Vi tog ind til kongresscenteret og fandt vores ?camp? backstage med de andre dejlige atleter fra Team LBP. Det var ét stort cirkus. Der rendte 200+ sorte, tannede diæthjerne rundt ét sted ? og alle med riskiks i hånden. Flere rendte nøgne rundt, fordi farven skulle tørre. Jeg stod selv splitterragende-Hans-Jørgen til frit skue, for at få sidste lag farve på. Men her var det helt normalt. Jeg kan huske, da jeg stod og tog det sidste make up på på toilettet, kom en pige hen til mig og ønskede mig held og lykke og komplimenterede min form og senere på scenen, hvor alle mine konkurrenter ønskede held og lykke og sendte søde smil, blev jeg virkelig overrasket over, hvor søde pigerne var. Hvor hjælpsomme og fantastiske mennesker der var til stede, til trods for at man var konkurrenter.

Jeg ved ikke, om jeg følte mig uretfærdigt bedømt. Jeg var skuffet over min egen præstation og følte godt, at jeg kunne have givet mere af mig selv både i rejsen op til konkurrencen, men også på selve k-dagen. Men pigerne der endte i finalen i det kæmpe store felt, var fantastiske og de fortjente det. Skuffet eller ej og uretfærdig behandlet eller ej ? så giver det hele mig endnu mere at arbejde for.

Kunne du finde på at stille op igen næste år? I så fald hvad ligger til grund for dit valg?

Hvis jeg skulle tænke på selve konkurrencen i sig selv, ville jeg ELSKE at gøre det igen. Men der er så mange andre ting, der spiller ind ? familie, veninder, skole, arbejde økonomi. Det er en vanvittig egoistisk LANG proces og det er ikke kun dig selv, det går udover. Du når hele følelsesregisteret igennem flere gange under en diætperiode og det er ikke kun dig selv, det rammer. Men taget konkurrencen og dét at stå på scenen i fokus, så vil jeg gøre det igen. Uden at tøve. Dét at stå på den scene og træde over målstregen, var den mest fantastiske tilfredshedsfølelse overhovedet. Det var alt træningen, tårerne, sveden, blodet og ikke mindst ALLE grøntsagerne værd 😉

Bliver man afhængig af livstilen?

Ja, det gør man mere eller mindre ? jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv. Men at være på den anden side af konkurrencen er en meget ambivalent følelse. Det er MEGET vigtigt, at folk ved, at den form, man står i på scenen, kun er en man har i løbet af de timer, man står der. Hele din krop er manipuleret for væske, du har ikke fået særlig meget at spise i løbet af hele ugen og kroppen er helt drænet for energi.

Men at stå på den anden side er svært ? man har tilegnet sig nogle vaner, man ikke helt kan slippe, men samtidig har du frie tøjler til at proppe i munden, hvad end du vil. Du ved, hvad det gør ved kroppen, det du spiser ? det har været ?forkert? så længe, men nu har du lov og det smager så godt, uden at smage særlig godt! Tilgengæld har man så mange ressourcer og masser af viden til at genvinde den sunde livsstil, som er fantastisk.

Lader man sig påvirke af de andre debutanter i jagten på den optimale krop? Og er det både på godt og ondt?

Jeg lod mig påvirke af andre atleter i dén grad og det påvirkede alt fra min træning, motivation, humør m.m. dét at du kan følge de andre atleter og deres form via f.eks. instagram hyler dig helt ud af den og du vil til tider stå med en usikkerhed omkring din egen form og ikke mindst kunnen i processen.

Jeg lukkede af for andre mennesker, der havde med konkurrencen at gøre. Jeg blev utrolig negativ overfor dem og ville hverken hilse, smile eller lukke op for dem. Men jeg lærte af det. Da jeg stod på konkurrencedagen gik det op for mig, at uanset hvor sur jeg så mig på de andre atleter, ville det på ingen måde ændre deres form modsat ville det stresse min egen væskebalance, smadre min motivation og gøre mig til et utroligt negativt menneske. Jeg indså, at min ?negativitet? overfor andre atleter, bundede i, at jeg var skide jaloux. Jeg havde det hårdt, men for nogle viste det sig for at være en leg, at skulle dyrke cardio 2x om dagen udover det sædvanelige styrketræningspas.

Hvilke tips vil du give til andre piger, der overvejer at stille op de næste par år?

Hvis man har i tankerne at stille op for første gang, vil jeg helt sikkert foreslå at man får en coach. Igennem trænings- og diætperioden op til konkurrencen får du utallige spørgsmål, kroppen ændrer og skaber sig og man vil flere gange have brug for råd og vejledning. Du vil som atlet gå med en masse tanker, som er rart at kunne have en dialog om med en, der har erfaringen.

Derudover vil jeg råde til, at man informerer sit bagland om, hvilken tid man går i møde. Forklare om det egoistiske aspekt i sporten og forklare, hvor dit fokus vil ligge det næste år/halve år. Du vil være utilstrækkelig overfor veninder, når de ringer og har brug for hjælp. Du vil få opringninger fra veninden, hvis mormor lige er død eller kæreste lige er smuttet – og enten vil du ikke tage telefonen, eller også er du nødt til at træne færdig, før du kan være der for hende ? og efter du har trænet, er du nødt til at tage hjem, for at pakke mad  til de næste timer FØR du overhovedet kan være der for hende. Du vil være utilstrækkelig overfor veninder især, og det er vigtigt at forklare dem, at det er midlertidigt. Men forvent at de stopper med at sende invitationer, når de tager en spontan bytur ? for de ved godt, du alligevel siger nej pga. Træning, forvent at farmor ikke kan forstå, at du takker nej til hende hjemmebagte æblekage med flødeskum og forvent, at din kæreste vil forbande dine proteinprutter, mangel på samvær en lørdag aften, fordi du er træt og utallige skænderier, fordi du er træt, energiforladt og bare MEGET PMS!

Til sidst vil jeg virkelig råde jer til at bruge de andre atleter ? i hvert fald dem i er bekendte med. Uanset din form kontra deres form, vil du ikke få andet end et godt udbytte af, at sparre med erfaring, følelser og træning med dem. Der bliver ikke taget noget fra dig, hvis du hjælper andre, tværtimod. Din form bliver ikke bedre, og deres form bliver ikke dårligere, hvis du lukker af. Man har sin egen kamp op til konkurrencen og sine egne ambitioner. Men man har hver sin kamp og man kæmper mod/med sig selv og ikke de andre. Og husk på ? de atleter i har set på scenen og på instagram ser ikke sådan ud dag ud og dag ind. Den form man står i på scenen er tegnet og tilrettelagt til at peake lige netop dén dag på dét tidspunkt. Selvfølgelig er nogle atelter ?flottere? end andre off-season. Men lad jer ikke forblænde, hvis i ugen inden konkurrencen ikke kan ane mavemuskler eller seperationer i lårmuskulaturen ? DET KOMMER! Trust the process!

Hvordan forbereder man sig mentalt på sådan en konkurrence?

Ugen op til konkurrencen kommer den mentale motivation helt af sig selv. Du kan lugte chokoladen og se målstregen, hvilket giver rigtig meget blod på tanden. Men jeg tror, det er vigtigt, at man husker sig selv på den kamp, man har gennemgået og GENNEMFØRT! Fortæl dig selv, at du er en vinder og alt efter dine ambitioner til konkurrencen, så kør dig selv op til dem.

Hvordan lever du i dag? Som inden du valgte at stille op eller har du bibeholdt elementer af din kostplan/træningsplan?

Det er nu 3 uger siden, jeg stillede op. Allerede efter 4 dage konkurrencen var jeg nede i træningscenteret for at styrketræne, men måtte gå efter 20 minutter, da jeg kunne mærke, at min krop ikke var klar ? hverken energimæssigt og muskelmæssigt. De sidste 2 uger havde jeg 3 træningspas om dagen, spist meget få kulhydrater og generelt lagt på så lavt energiindtag som muligt. Derfor tillod jeg mig selv 14 dages pause fra træning og samtidig at spise, hvad jeg ville. Ulækkert? Ja! Der var ikke en grøntsag i miles omkreds J Efter de to ugers afslapning, startede jeg på træning igen. Kosten er stadig lidt ?løs? og jeg spiser stadig, hvad jeg vil. Jeg forsøger ligeså stille at komme tilbage i de faste rammer om at spise 4-6 gange om dagen med masser af grønt og kød. Fra november starter jeg med at bygge muskelmasse på, så jeg formentlig ? scene eller ej, kan stå i en ny og endnu bedre form end til Debutant 2013.

Det har været en kæmpe oplevelse for mig at stå på scenen til NC 2013, men jeg vil ikke ligge skjul på, at jeg var en lille smule ked af min egen præstation. Jeg er godt klar over, at den form jeg stod i, var flot. Men jeg følte selv på dagen, at jeg kunne have givet mere af mig selv. Det er betryggende at vide, men også skuffende. Nu ved jeg, hvor langt jeg kan presse mig selv ? og hvad der skal til. Om jeg skal stå på scenen igen er endnu uvist. Det har været rigtig svært for mig at komme over mit personlige nederlag. Men enten lader man sig slå ud af det, eller også tager man udfordringen op og kæmper som en kriger, for at gøre det endnu bedre til næste gang!

Skriv en kommentar

 

15 kommentarer

  1. Virkelig et skønt og meget personligt indlæg fra Tine’s side af – thumps up.
    Jeg har fulgt Tine næsten fra starten af og har ud fra hendes billeder på IG kunne følge med i den proces, som hun nu tillod sine følgere at følge med i og jeg synes det var fuldstændig fantastisk med en profil, der illustrerede begge sider ved hendes livsstil. Det var dejligt at se, at det hele ikke er en dans på roser og at atleter som fx Tine faktisk er helt normale mennesker på lige fod med alle os andre, men med et bestemt mål for øje, nemlig konkurrence. Derudover synes jeg det er vigtigt, at du inddrager aspektet omkring sociale relationer, for det må næsten være noget af det hårdeste ved netop sådan en livsstil – at der er så mange ting, som man formentlig må gå på kompromis med.

    Tine, du kan kun være så stolt af dig selv og den form du endte ud med og set fra sidelinjen, så synes jeg helt klart du havde potentiale til at stå blandt de sidste – at du så laver den fejlposering, det er hvad det er. Du havde fandme potentiale smukke pige!

  2. Virkelig et godt og motiverende indlæg. Har fulgt dig på instagram 🙂 Og din process har været spændende, og du står skarpt! Selvom du synes det har været hårdt, er det fedt at vide du er “normal” ligesom alle os andre, og også lider af problemer med sukker-trængen osv 😀 Held og lykke, fremover.

  3. Sikke et godt interview og hvor er du bare sej Tine!! Og hold da op en krop. Og til stor inspiration for os andre – Dejligt med din ærlighed. Held og lykke fremover. 🙂

  4. Hold da op – sikke et ærligt og inspirerende interview! Jeg har fulgt dig på Instagram og så nu at dette interview var på. Super meget respekt til din hudløse ærlighed og for den disciplin du har haft gennem hele forløbet 🙂 Du har en VIRKELIG flot krop! Kæmpe skulderklap

  5. Super interview! Så ærligt, og det giver et meget bedre og dybere indblik i hele Tines proces. Har selv fulgt hende via Instagram, og det var rart at få uddybet processen 🙂

  6. Virkelig et godt interview, SÅDAN!! Har fulgt Tine helt fra starten af, og synes på ingen måde hun har tegnet et glansbillede, men derimod vidst de både gode og dårlige sider. Jeg kan dog godt følge hende i, at det kan være demotiverende, hele tiden af være PÅ! Og wooow en krop Tine har!!

    Synes interviewet virkelig godt beskriver bagsiden af medaljen indenfor fitness-branchen, som man sjældent ser, men som de fleste som kender til fitness brancen, godt kender til.

    Tak for en god blog desuden! 🙂

  7. Hold da op et godt og ærligt interview!
    Har fulgt TIne på instagram siden hun besluttede sig at stille op og ja jeg er helt enig i at hun har været god til at vise begge sider, af det at stille op. Jeg har virkelig stor respekt for den pige og ALLE andre der stiler op, det er sku ikke barnemad!!

  8. Stor ros til dig, Tine for et utroligt ærligt og gribende interview, der er skrevet med stor integritet. Jeg har virkelig stor respekt for en pige som dig, der formår at vise os det sandfærdige billede af konkurrencen på godt og ondt – men ligeledes, viser og udtrykker hvad du står for som person. Det idealiserede billede, der udstilles på de sociale medier (særligt instagram) af mange af atleterne, gør, at man ofte stiller spørgsmålstegn ved, hvem personen er bag den perfekte krop og seje mentalitet. De får det til at virke så ubesværet at stille op og det er derfor en befrielse at læse om din oplevelse før, under og efter konkurrencen. Jeg tager hatten af for dig og ønsker dig al held og lykke fremover, uanset om du ender på scenen eller ej 🙂

  9. Virkelig virkelig et godt indlæg – og hvor er det fedt du er så ærlig omkring dette.

    Jeg har en rigtig god veninde som vil stille næste år, så det er rigtig rart at høre, hvad man måske kan forvente som veninde der selvfølgelig støtter hende 🙂

    Stor respekt for din kamp og resultat, jeg synes du ser rigtig godt ud 🙂

    http://www.getfitinspiration.dk
    – Min blog om mit vægttab, har pt. tabt 12,9 kg.

  10. Det er simpelthen så fantastisk et indlæg. Dejligt at læse at andre også kan være usikre og sårbare. Kæmpe skulderklap til Tine.

  11. Hej Tine

    Jeg kan godt sætte mig ind at være skuffet over sin egen præstation,det er så nemt at være hård ved sig selv. Jeg synes bestemt ikke du skal være skuffet over dig selv, du er kommet så langt på så kort tid!

    jeg synes i hvertfald du er MEGA sej og hvor er det forfriskende med en der tør vise det fulde og ærlige billed af processen

    – Anne

  12. Sikke et godt indlæg! Hatten af herfra 🙂

    Jeg synes, det er imponerende, hvor meget Tine har tænkt over konsekvenserne, ved det hun er gået igennem. Det giver stof til eftertanke.
    Det er fantastisk med et indlæg, der sætter fokus på og spørgsmålstegn ved glansbilledet af fitness verdenen, for til tider bliver der tegnet et helt forvrænget billede.

    Tak for god inspiration og gode overvejelser

  13. Super fedt indlæg! Meget inspirerende – ikke fordi jeg selv drømmer om at stille om, men bare motiverende for træning på “almindelig” hverdagsniveau.
    Var der arbejde og skole ved siden af? Puha… Jeg kan knap nok styre studiet, deltids arbejde og få trænet tre-fire gange om ugen. Imponerende og barskt!

  14. Supe godt indæg , jeg stiller selv op i bikini fitness til næste år for første gang, og jeg er lige som Tine en der ikke vil lægge skjul på hvor hårdt det er og hvor usikker man kan blive.. Godt der bliver sat fokus på det 🙂

    http://instagram.com/simone_moos#

    Mvh Simone