Sunde opskrifter

Et lille glimt af min madplan. Nedenstående måltider er ikke fra én bestemt dag, men lidt fra hele ugen. Jeg spiser ca. 6 gange om dagen, 3 hovedmåltider og 3 snacks, og føler aldrig rigtig sult. Det er skønt.

Maden er også dejlig flot, og jeg nyder for første gang nogensinde at kræse om min mad! Flot mad er lig med sjove madoplevelser 🙂

På billedet ser I (fra øverste venstre hjørne med uret):

Den flade maves grød. Fremfor havregrød laver jeg min grød på denne pakke. Den er nemlig både økologisk og glutenfri, og holder mig mæt længe. Det er ikke fordi jeg ikke må få havregryn, tværtimod, men lige for tiden har jeg lyst til at prøve noget andet. Den består af ristet hirse, ristet boghvede, quinuaflager, ristede mandler, hørfrø, tørrede æblestykker og kanel. Enten elsker man den eller så gør man ikke. Jeg kan godt lide den. Jeg tilsætter dog både lidt salt, vaniljepulver og peanutbutter til sidst.

– Én gang om ugen får jeg en ordentligt bøf af oksekød med lav fedtprocent, hjemmelavet hvidløgssmør og salat og grøntsager. Det er ét af mine low-carb måltider.

– En anden dag får jeg kylling med smøreost, masser af grøntsager og nødder. Haps.

– Skyr med grape (ny yndlingsfrugt) og hørfrø til morgenmad. Dertil ingefær te.

– Et andet af mine aftensmåltider udgøres af hvidløgsmarinerede rejer, fuldkornsris, kalkunbacon og grøntsager + salat.

– Spiskålswraps med oksekød, lidt skyr som dressing og salat. Det er et frokostmåltid.

– På én af mine high-carb dage får jeg kylling, nødder, sundt fedt, grøntsager og sweet potato.

– En snack bestående af cantaloupe melon, peberfrugt, gulerødder og hummus.

– Detox smoothie. Bestående af fem gulerødder, 3 skiver ingefær, en appelsin, fem isterninger og lidt vand. Den er VIRKELIG god, frisk, rensende og bare et godt boost!

Jeg synes jeg spiser overraskende lækkert og det er endda selvom jeg tager den “nemme” udvej. Der er adskillelige opskrifter, jeg ikke har anvendt endnu, grundet vi er lidt tidspresset om aftenen med en baby, der også skal spise og puttes. Rasmus kigger i hvert fald ofte misundeligt over på min tallerken 😉

Andre end mig, der elsker at kræse om deres mad? Eller tager I ofte den nemme udvej?

Skriv en kommentar

 

18 kommentarer

  1. Det ser SÅ lækkert ud! Det kunne da helt sikkert også få mig med på en madplan 😉 Man kan da kun blive glad af de farver!

    1. Hej Mette.
      Ja sund mad er slet ikke lig med kedelig mad, typisk det stik modsatte.
      Kyllingen med smøreost er meget simpel, du tager en kyllingefilet, skærer den op og fylder smøreost i og så smager det enormt godt at vikle 1-2 stk. kalkunbacon rundt op for at holde sammen på saften fra kyllingen og smørret 🙂

  2. Skyr med grapefrugt og hørfrø – mums hvor lyder det lækkert! Det må jeg prøve!

    Jeg krydser altid om maden, jeg har altid friske krydderurter som maden lige får et lille pift af (-;
    Pænt mad smager jo bare bedre (-:

    1. Det er SÅ lækkert 🙂

      Det lyder alt for lækkert, vil elske at have friske krydderurter herhjemme, måske man skulle starte på det? 🙂

  3. Det ser rigtig indbydende ud … og det er jo vigtigt, da vi også “spiser med øjnene” 🙂 … jeg tager helt klart den nemme udvej 3-4 gange om ugen er det en portion havregryn eller en skive rugbrød (eller ingenting) til aftensmad. Morgenmad er den samme altid … frokost en mealreplacenment shake … og ja, det er at springe over hvor gærdet er lavest! Jeg bor alene og gider simpelthen ikke stå og lave mad hver dag … så laver jeg sammenkogte retter og fryser ned, og spiser 2-3 gange om ugen. Meget ensidig kost, men det skal bare overstås 🙂

    1. Det gør man nemlig 🙂 Jeg tog også altid den nemme udvej førhen, men når man følger en madplan, kan jeg ikke, og det er jo godt, da jeg så får lækkert mad hver dag 🙂

      Det er altså også en god ide med at fryse ned.

  4. Uhm det ser lækkert ud!
    Er det opskrifter, som Susan har sørget for i forbindelse med din kostplan, eller er det nogle, du selv finder frem til?

    1. Hej Julie.
      Jeg tillader mig lige at besvare dit spørgsmål 🙂 Med madplanen som Danica så fint at valgt at kalde den, så følger der en opskriftssamling med, hvor man hele tiden kan hente variation og inspiration til den øvrige mad, som står noteret i madplanen.

  5. Det ser virkelig lækkert ud! Jeg går virkelig op i at kredse om maden når jeg kan overskue det, desværre er det ikke så ofte når man har en travl hverdag 🙁
    Det vil være lækkert hvis du delte nogle opskrifter, trænger til noget sund inspiration 🙂

    1. Kender det godt, der er virkelig også dage hvor jeg bare har lyst til at lave en rugbrød 😉

      Jeg anveder faktisk ikke så mange opskrifter pga. tidsmangel, så jeg laver oftest bare noget kød, grøntsager og andet tilbehør. Det er som oftest simpelt, hvor alle kan være med 🙂

  6. Laver I hver jeres aftensmad eller står du, Danica, og laver to forskellige retter (tre med baby) for at imødekomme alles behov?

    1. Ja, det gør vi 🙂 Eller én af os laver Sylvesters, der spiser kl. 17 allerede, da han sover kl. 18. Imens han bliver puttet forbereder jeg det meste af vores mad, så vi kan spise sammen, og det er for det meste to forskellige ting. Kødet er ofte det samme, men resten er ikke 🙂

  7. Det ser da lækkert ud, men jeg må sige at jeg bestemt ikke er tilhænger af at skære en hel madgruppe (kulhydrater i form af pasta, kartofler, ris, brød m.m.) ud af ens kost.

    1. Det er jeg da heller ikke 🙂 Derfor ser du også både ris, pasta osv. på min tallerken. Jeg får kulhydrater hver eneste dag, ofte både morgen, middag og aften, men tre gange om ugen undlader jeg det til min aftensmad, hvilket ikke er noget problem, da jeg så får enten smøreost eller hvidløgssmør til. Jeg har altså high-carb dage (havregryn, rugbrød, grovpasta, grovris, søde kartofler) og low-carb dage (hvor jeg endda stadigvæk får kulhydrater til morgenmad eller frokost).

      Så jeg tror måske du har misforstået indlægget 😉

  8. Ser rigtig lækkert ud! Og er også super glad for min madplan og alle de opskrifter man får med! 😀
    Når du laver den der gulerods-ingefær-appelsin-ting, søder du den så med Stevia? Fordi jeg prøvede den her for et par dage siden, og jeg kunne overhovedet ikke få den ned. Føj. Det var som om at ingenfær brændte mig langsom ned i gennem halsen. Men jeg har ikke noget Stevia (endnu). Jeg vil jo gerne helst uden 😀

    Smiles,
    Maia/http://www.fitskinnyandhealthy.wordpress.com

    1. Jeg har ikke stevia, så bruger nogle dråber “Perfekt sød”, men synes stadigvæk den er krads. Men tænker blot på, hvad den gør af gode egenskaber 🙂 Så er den lidt nemmere at få ned 😉