Guldmanns Negledesign // Anbefaling

For en uges tid siden var jeg inviteret ud til Natashas neglesalon i Trige lige uden for Aarhus, for at få smukke og velplejede negle. Jeg havde, før mit besøg, ikke fået lavet negle i en 7 års tid (udover shellac et par gange), og ikke siden dengang gelenegle med fransk tip var det helt store. Kan I huske det?

Negle 1

Jeg gik denne gang derfor efter noget helt andet og mere feminint, nemlig klassiske akrylnegle formet i det spidse afrundede look som er meget “in” for tiden, og ovenpå fik jeg så shellac for optimal holdbarhed nu hvor jeg har et lille barn. Jeg er SÅ glad for dem. Det gør hverdagen lidt sjovere, at have fine negle, og nu hvor jeg har fået et fuldtidsarbejde vil jeg også gerne bruge mere tid på ting som negle o.s.v., for at se “pænere” ud udadtil. Neglene er ikke for korte eller lange, og jeg kan både ordne praktiske ting herhjemme men også sagtens stadigvæk træne med dem. Farven I ser på billedet er fra det anerkendte mærke, CND, i farven Tinted Love. Den er svær at fange præcis på billeder, men den er meget dyb rød med en undertone af mørk lilla. Utrolig smuk. Der var så mange farver at vælge mellem, at det nærmest var umuligt. Næsten gang tror jeg, at jeg går efter et nude look. Man kan også få alle mulige andre ting lavet, eksempelvis mønstre, sten og hvad fantasien nu tillader. Natasha er rigtig god til at rådgive og efterkomme éns ønsker, så jeg følte mig ikke på noget tidspunkt usikker. Og som én af de få, afslutter hun altid sine behandlinger med en håndmassage. Det er TOP lækkert. Priserne er også rimelige selvom kvaliteten er meget høj.

Skulle I også have lyst til at forkæle jer selv og jeres negle, finder I oplysninger om Guldmanns Negledesign lige her. I kan også følge Natasha via Instagram, hvor hun ofte deler billeder af de lækre negle hun laver.

Negle

 

Signature

Skriv en kommentar

 

5 kommentarer

  1. www, hvor er de bare super flotte!! Ved du, om det også kan fungere med den længde negle, hvis man har kontaktlinser? 🙂

    1. Jeg er så glad for dem 🙂 Nu har jeg ikke selv kontaktlinser, så det ved jeg desværre ikke. Men jeg kan sagtens gøre alle andre hverdagsting som før. Måske du så kan bede om at få dem lidt kortere, så du er sikker på de duer med kontaktlinser 🙂 Bruger man ikke også mest fingeren eller er det neglen man bruger?