Ønskeliste idéer til kvinden, der har alt

Som noget nyt vil jeg dele min ønskeliste idéer for jul i år. Den første vil tage udgangspunkt i mig, og kun mig, men senere vil der komme nogle udelukkende relateret til træning, interiør, skønhed m.m., bare hvis I undrer jer 😉 Indlæg som dette er noget af det, jeg elsker allermest hos andre bloggere, så håber det kan bruges.

Jeg ønsker mig egentlig pludselig rimelig meget. Noget er realistisk og noget er urealistisk. I finder beskrivelser og links under billedet.

Hvad ønsker I jer til jul?

ØnskelisteØnskeliste idéer

 

1. Den her Leowulf taske ønsker jeg mig SÅ meget. Har aftalt med mig selv, at hvis jeg ikke får den i julegave køber jeg den for min første løn (I finder den her)

2. Jeg vil have en masse af disse duftlys i vores nye og mere zen-agtige soveværelse. Elsker Tromborgs univers (I finder det her)

3. Jeg ejer ikke noget Royal Copenhagen, da det er lidt hypet. Men det her fad i sort musselmalet er fantastisk (findes her)

4. Jeg sad i går i kø i flere timer online, for at købe Isabel Marant Pour H&M kollektionen. Jakken blev dog udsolgt før jeg nåede at købe den. Håber jeg finder den en dag

Læs også:

Min ønskeliste til jul anno 2018

5. Jeg er blevet fuldstændig forelsket i Bergshop og den her kjole er lige mig. Perfekt med støvler og en læderjakke på kontoret og med høje hæle til fest (I finder den her)

6. Det her Chanel spejl jagtede jeg i Rom sidst, men det er sværere at finde end som så. Så håber at min mor kan finde det i lufthaven.

7. Den her lampe skal være min og den skal hænge i køkkenet (I finder den her)

8. Jeg har brug for nyt lækkert undertøj, og efter at have købt mit første sæt fra Stella Mccartney fornyligt, er jeg helt hooked. Lækre bliver det ikke (find lignende fra mærket her)

9. De her Zara støvler skal så meget være mine. Hvis min mor ikke finder dem i Portugal i weekenden, må jeg krydse fingre for de ligger under træet til jul (findes her)

10. T By Alexander Wang er et af mine foretrukne mærker. Den her sag er endda meget nedsat på The Outnet (I finder den her)

11. Lækre shepherd hjemmesko. Dem skal jeg  ha’ snart, for mine andre er gået i stykker (I finder dem her)

12. De ultimative gummistøvler fra Le Chameau, som samtidigt skulle være meget behagelige og varme (kan fås her)

13. Den her hårbørste har jeg ønsket mig i flere år. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har købt den endnu (kan købes her og endda meget billigere end andre steder, da det er en kæledyrswebshop)

14. Min all-time yndlings parfume fra Acqua Di Parma, som desværre blev stjålet ved indbruddet i foråret. Men jeg savner den!

Skriv en kommentar

 

13 kommentarer

  1. Ej hvor fedt! – det er et virkelig god ide til et indlæg!
    Og hvor er det dog nogle lækre ting du ønsker dig! 🙂

    Håber det er okay jeg låner ideen til min egen blog- skal selvfølgelig nok linke til dig ! 🙂

    http://www.getfitinspiration.dk
    – min blog om mit vægttab, har indtil videre tabt 16 kg.

    1. Selvfølgelig må du da det 🙂 Og du behøver ikke linke, jeg er jo ikke opfinderen af ønskelister 😉

  2. Den er godt nok flot den nye flowerpot fra Verner Panton. Tror da også lige den er kommet på min ønskeliste 🙂
    Jeg har selv en flowerpot i lilla, som jeg har brugt som lampe over spisebordet i køkkenet, det kan dog ikke anbefales der den desværre ikke giver så meget lys.

    1. Rart at vide. Den skal dog heller ikke give meget lys for os, men mere hygge. Det kan kun blive bedre end nu 😀

      1. Ja de er rigtig gode til hyggebelysning 🙂 Der er ikke noget bedre end Verner Pantons flotte designs.

  3. Super fedt med noget inspiration! Har haft svært ved min ønskeseddel i år, men måske jeg skulle tilføje børsten!

  4. Super lækre ønsker! 😀
    Hvorfor er netop denne børst god? 🙂 Jeg har længe ledt efter en god børste, men har endnu ikke fundet en – Kunne derfo være, at denne er en mulighed 🙂

    1. Den skulle eftersigende via hårene på børsten massere hovedbunden og fordele det naturlige fedt. Det gør at hår fedter/filtre mindre og så er det bare sundt 🙂

  5. Jeg har faktisk de fantastisk flotte gummistøvler! MEN de er for smalle i læggen 🙁 Øv, hvor var jeg trist da de kom hjem, for jeg var vant til at bruge deres grønne, og de er nemlig helt fantastiske!