Et vink med en vognstang?

Jeg har tidligere ytret, at min blog ikke er mere værd end dens læsere. Jeg ved godt man skal blogge for egen skyld, hvilket også er drivkraften bag, men derfor betyder mine læseres synspunkter stadigvæk utroligt meget for mig.

Jeg kan lige så godt være ærlig. Jeg har mistet en del læsere på Bloglovin’ de seneste par uger. Ikke via Google Analytics, som egentlig er det parameter, der er vigtigst, når man skal danne sig et overblik, men udelukkende via Bloglovin’. Det her handler ikke om, at jeg skal lave mig selv om, så alle bliver underholdt. Men jeg vil alligevel gerne vide, hvad der har fået disse læsere til at hoppe fra undervejs. Det gør mig kun bedre som blogger.

Danica 3

Derfor kan I nu ytre jer (også anonymt) i kommentarfeltet, eller via den nedenstående afstemning, hvorfor I ikke gider læse med herinde længere. Det er sundt at blive klogere på sig selv, og måske er jeg helt gået glip af noget? Så er du en læser, der overvejer at hoppe fra, så deltag endelig i min afstemning. Måske er du en af de mange tidligere læsere, der har unfollowed, men alligevel kom tilbage en sidste gang, så giv endelig også din mening til kende. Det er meget værdsat og så er det 100 % anonymt. Derfor må du sige lige hvad du tænker 🙂

Deltag endelig i afstemningen nedenfor:

[yop_poll id=”3″]

Signature

Skriv en kommentar

 

28 kommentarer

  1. Hej Danica 🙂

    Jeg har fulgt med på bloggen lige fra starten – og den har godt nok udviklet sig meget! Og det synes jeg er positivt! Det jeg godt kan lide ved din blog er at du virker rigtig sød, ærlig og jordnær! Jeg kan især godt lide at du sætter fokus på HVAD sundhed er!
    Jeg falder nok aldrig fra din blog, selvom jeg f.eks. ikke kan sætte mig så meget ind i familie-indlæggende da jeg kun er 21 år – men jeg synes din blog er en af de bedste sundheds/fitness-blogge der er!

    /Amalie.

    1. Og jeg kan huske dig lige fra starten 😀 Så hyggeligt du hænger ved. Tak!

      Jeg forstår godt det kan være svært at forholde sig til familieliv, når man slet ikke er det sted selv. Så det handler mere om hvordan jeg får det til at fungere selvom emnerne for mange er lidt kedelige 🙂

      1. Hvor er det hyggeligt :D!

        Vil bare lige tilføje at det ikke generer mig at der er familie-indlæg :)!

        /Amalie.

  2. Hey Danica!

    Jeg har ikke tænkt mig, at hoppe fra, men den nye “læs mere” funktion fungere ikke så godt (i bloglovin) når man læser på mobil og iPad. Det kan være, at det er problemet. Man skal nemlig trykke på læs mere for at se hele indlægget og så bliver det lidt forvrænget. Jeg kan så se, at det ikke er et problem på computeren, men det kunne være, at det var en grund. Jeg håber, at det jeg skrev gav mening hehe!

    1. Hej Natasha,

      Jeg har haft en anden læser, der har nævnt det og sådan skal det jo ikke være 🙂 Jeg var slet ikke opmærksom på det, så er glad for I skrev det. Det er nemlig ikke noget problem på computeren. Jeg prøver at finde en løsning hurtigst muligt. Tak for din feedback, det er værdsat.

  3. Jeg er faktisk kun blevet gladere for at læse med herinde på det sidste. Du gør det rigtig godt, og den drejning bloggen efterhånden har taget, passer bedre til mit humør end før. Ikke ment at bloggen har ændret sig helt vildt, men du har generelt bare et sundt forhold til alt det med at blogge, og det er fedt! 🙂

    1. Det er jeg glad for at høre Laura 🙂 Men “desværre” er det ikke alle, der kan lide den drejning.

  4. Hej Danica 🙂
    Som Natasha skriver, så synes jeg også, det er rigtig belastende at man ikke kan se hele indlægget på iphone/ipad. Når det er sagt, så har jeg den sidste måned ved hvert nyt indlæg overvejet, om det er nu jeg skal unfollow eller give bloggen en chance og se næste indlæg. Jeg synes desværre, at bloggen er blevet rigtig kedelig. Det keder mig rigtig meget at læse om ture, der er blevet sponsorerede. Jeg synes, at sponsorerede indlæg ofte lyser af ordet “sponsoreret”, fordi der skrives om det skønne og fantastiske ved alt. Dernæst keder det mig at læse om træningstøj, salg af træningstøj, osv. osv. Jeg tror, at jeg savner noget personlighed! Hvem er du, hvem er I? Og måske mangler du selv at klargøre over for dig selv, hvad du egentlig gerne vil med bloggen, så det hele ikke bliver så bredt? For hvis du gerne vil have fokus på træning, træningstøj og opskrifter på sund mad, så bør du måske tænke mere i de baner, for der kan godt gå længe mellem de indlæg 🙂

    Håber du kan bruge min kommentar til noget uden at se den for kritisk 🙂

    Hilsen Natasja

    1. Enig! Har været med lige fra begyndelsen.. bloggen startede med at være super personlig og du/i fortalte om hvad i gjorde i hverdagen for at være sunde – helt nede på alles niveau. Jeg må også indrømme at jeg savner personlighed..
      Mvh. Cecilie

    2. Tusind tak fordi du har taget dig tid til at svare, det er værdsat 🙂

      Jeg er ked af at høre, at bloggen mangler personlighed, da jeg altid har forsøgt at få det frem i alle indlæg. Om de handler om træning, mad, familie etc. Men det kan sagtens være, at det ikke kommer frem ordentligt og det derfor virker rodet over for andre. Det samme med kategorien. Jeg bevæger mig lidt over det hele, mest af alt fordi jeg ikke er glad for fitnessblogger betegnelsen, men også fordi jeg måske ikke præcist ved hvor min blog hører til. Den er bred og mangler måske fokus, så det vil jeg tage til efterretning 🙂

      Jeg er helt cool med du/andre ikke gider sponsorerede indlæg. Dog vil jeg stadigvæk takke ja, når jeg føler det passer ind. Jeg ved ikke om du har læst de sidste dages indlæg? Men de er altså ikke kun positive 😉

      // Danica

  5. Som nogle af de andre nævner, er “læs mere”-funktionen også for mig rigtig irriterende. Jeg læser udelukkende blogs på mobilen, og når man ikke kan læse det ordentligt på Bloglovin, kan det godt få mig til at springe nogle indlæg over af ren dovenskab. Det gør dog på INGEN måde, at jeg vil unfollowe, men jeg kan forestille mig, at det har været grunden til, at nogen er sprunget fra 🙂

    1. Jeg forstår dig virkelig godt, og jeg er ked af jeg ikke var klar over hvor besværligt det var :/ Jeg får løst det hurtigst muligt.

    1. Det kunne sagtens være det, men ud fra folks kommentarer og afstemningen er det nok desværre ikke tilfældet…

  6. Enig med “læs mere” funktionen, det er lidt træls 🙁 men det gør dog ikke at jeg ville unfollowe dig!

  7. Hej Danica,

    Jeg er ny læser, og jeg vil bare sige, at jeg er happy so far 🙂
    Jeg synes, at dine indlæg er spændende og relevante (for mig).
    Indlæggene har en fin længde, og de er ligetil i sproget (ikke bedrevidende eller noget)
    Har også godt lagt mærke til noget knas med visningen i BL, men jeg synes, at det er ok.

    Smil fra Gitte

    1. Tusind tak Gitte, det betyder meget 🙂

      Jeg får styr på Mobil/iPad problemer hurtigst muligt.

      // Danica

  8. Hej Danica
    Jeg har fulgt din blog LÆNGE og elsket den! – men jeg må tilstå, at jeg igennem de sidste par uger har undgået dine indlæg. Den umiddelbare forklaring er den nye “læs mere”-funktion, som er rigtig træls, når man stort set kun læser blogs på sin tlf. Det der dejligt, at du vil finde en løsning på det 🙂
    Jeg har egentlig ikke noget imod de sponsorerede indlæg, men de sponsorerede ture bliver hurtigt mere som artikler, man kan finde i bladene eller noget jeg opfatter som ren reklame.
    Jeg savner at få lidt mere personlighed tilbage i bloggen. Engang skrev du indlæg om hvad I havde fået til aftensmad, opskrifter, hvad du havde lavet i løbet af dagen – sådan nogle helt “kedelige” og basale ting. Men det er bare hyggeligt at læse om, og det der gør det til blogindlæg og ikke kun seriøse artikler/reportager – dem kan man læse i alt for damerne 🙂

    1. Enig med Anna Christine. Har også fulgt med rigtig længe efterhånden, men jeg har efterhånden per automatik sprunget det over som, som mindede mere om en artikel. Vil også hellere læse sådan nogle “basale” ting, som hvad du har trænet, spist osv., som har med sundhed at gøre. 🙂

  9. Jeg må give nogle af de andre læsere ret. Jeg læste alle dine indlæg engang, men jeg synes også at de er blevet for “professionelle” og upersonligt. Jeg synes det er modigt af dig, at du tør spørge dine læsere og jeg synes også at du er sej. 🙂

  10. Jeg synes faktisk det er rart at du er gået lidt væk fra at skrive så meget om træning og sådan noget.
    I starten var jeg helt vild med fitnessblogs, men synes på mange måder det er gået over gevind og det hænger mig efterhånden langt ud af halsen.
    Det har for mig betydet at jeg har måtte trykke unfollow på de fleste af sådan nogle blogs, men ikke din! Jeg elsker dit “jordnære” forhold til sundhed, som slet ikke virker så uopnåligt som mange andres!

    Er ligesom mange andre lidt generet af din “læs mere” knap, det har dog ikke hindret mig i at læse dine indlæg
    Keep up the good work!

  11. Jeg er tilfreds med bloggen som den er 🙂 Du har udviklet dig siden, hvilket bloggen også har.

  12. Jeg har fulgt med næsten fra start af, og savner egentlig som nogle andre også nævner, lidt flere indlæg om jeres hverdag og ikke alle mulige produkter eller rejser, som I får sponsoreret – dermed ikke sagt at det ikke også er spændende at læse om, men det kan godt blive for meget 🙂

    Derudover synes jeg det er enormt ærgeligt, at Rasmus ikke er mere inde over bloggen. Jeg ved ikke, om det er med vilje, men hvis det er, så burde du/I måske rette jeres “about” fane, så den passer mere til hvad faktum er. Nu er jeg en gammel trofast læser, så det går mig ikke på, men jeg kunne forestille mig, at hvis Rasmus også kom mere indover bloggen, så ville I måske kunne skabe større interesse også blandt mænd.

    Jeg savner ligeledes helt almindelig indlæg om mad og opskrifter, hvor kosttilskud og proteinpulver ikke er dominerende i alle opskrifter. Det er virkelig ærgeligt at der er så stor fokus på kosttilskud mv., for der er stadig nogen inkl. mig selv, som foretrækker at bruge naturlige råvare, og ikke altid gider at bruge mandelmel som erstatning for proteinpulver.

    Ellers synes jeg, at det er et flot stykke arbejde, som du Danica, lægger i bloggen 🙂

  13. Jeg har f.eks. sprunget dine Wagrain indlæg over fordi de simpelthen var for lange og intetsigende. Jeh begyndte at følge dig pga. dine opskrifter og dem savner jeg lidt – især dem hvor der ikke bruges proteinpulver, men alligevel er sunde. Jeg følger stadig med, men ud fra overskriften bestemmer jeg som regel om jeg vil læse det.

    Forresten hader jeg læs mere funktion og er bl.a. grund til at jeg har unfollow andre blogs, men hvis man fra bloglovin mailen trykker på dit indlæg kommer man direkte til hele indlægget uden at skulle trykke læs mere og det fungerer for mig. Jeg har en android telefon dog

  14. Jeg synes det er træls at jeg ikke længere at læse din blog på mobilen, da det er langt det nemmest for mig 🙂

    Men har bestemt ikke tænkt mig at hoppe fra! god weekend 😀