Spaophold på Comwell Kellers Park

Jeg lovede jo, at opdatere jer om vores spaophold på Comwell Kellers Park. Dette indlæg kommer ikke til at indeholde en masse facts, da deres hjemmeside leverer det bedre end jeg gør.


Comwell Kellers Park spaophold og lidt om den weekend, hvor jeg blev forlovet

Derimod får I et personligt indlæg, i kronologisk rækkefølge, om de ting, vi fandt specielt fantastiske ved Comwell Kellers Park. Som I ved, var det også turen hvorpå jeg blev friet til. Derfor vil dette sted altid have en betydningsfuld plads i mit hjerte og der er ingen tvivl om vi kommer tilbage hvert år.

Comwell Kellers Park

Fredag:

Vi ankom til Comwell Kellers Park kl. 16. Faktisk var check in allerede kl. 15 og man kunne endda checke ind tidligere, da vi havde spaadgang. Men vi hyggede sådan på A.C Perchs Tesalon, at tiden løb fra os. Man forventer altid lidt at check in kan være besværligt og man skal stå i kø (eller også forbinder jeg det bare med charterferier), men det var slet ikke tilfældet her. Jeg tror det tog 5 min. med alt.

LÆS OGSÅ: Alle de spaophold vi har været på gennem tiden

Vi fik booket bord til om aftenen (vi havde mad i restauranten med i prisen) og fik alt nødvendig information af den sødeste og mest serviceminded receptionist. Hun kunne også lige informere os om, at spaet var begyndt at holde åbent til kl. 24 i stedet for 22. Alt for skønt.

Vi slappede af på værelset, nød en lækker to-retters middag med vinmenu og smuttede op på værelset igen for at se X-factor. I og med det var pænt kedeligt smuttede vi hurtigt ned i spaområdet, der er forholdsvis tomt om aftenen.

Vi sad i udendørs jacuzzi med stjernehimmel. Følelsen af at sidde i varmt vand i kold luft er balsam for sjælen. Derudover besøgte vi deres andre spafaciliteter, der alle er fuldstændige gennemførte og hver og en giver forskellige sanselige oplevelser. Derefter film på værelset og på hovedet i seng. Kl. var alligevel 24 før vi sov. Det sker nærmest aldrig med en lille én!

Comwell Kellers Park

Comwell Kellers Park

Comwell Kellers Park

Lørdag:

Lørdagen startede med Comwell Kellers Park meget anerkendte morgenmad. Der er alt hvad hjertet begærer! Jeg gik all in i deres hjemmelavede Nutella, havregrød, lækkert brød, gode oste, frugt, juice, pandekager, smoothies, scrambled eggs m.m. Man bliver faktisk helt ked af det, når man er mæt.

I og med jeg var højgravid og besværet sidst vi var her, skulle vi også endelig udnytte vi kunne gå lange ture. Derfor tog vi på den anbefalede sightseeing tour i området. Jeg elsker at følge et kort og læse om ting, der er sket førhen. Det er virkelig et interessant område og der er mange skrøner om hvad der er sket hernede.

Jeg havde ikke den fjerneste ide om at min kæreste vil fri til mig på Comwell Kellers Park. Jeg tog en masse billeder og på et tidspunkt tog jeg et billede af ham, hvor jeg godt nok synes han så lidt nervøs ud. Det er jo klart med det han skulle til at sige. Vi stod på en skråning med udsigt over vandet og der skete det. Skøn ting i en skøn weekend fyldt med kærlighed. Jeg er dog ikke den normale bryllupselsker og kan slet ikke hidse mig op over planlægningen. Hvis det stod til mig, var en strand i Thailand med de nærmeste familiemedlemmer tilstrækkeligt. Sådan er vi så forskellige.

Resten af lørdagen blev brugt på lækker frokost i caféen hos Comwell Kellers Park. Tjek lige maden. Det smagte SÅ godt. Derudover fik vi champagne og Irish Coffee. Verdens bedste Irish Coffee. Derefter en lur på værelset. En middagslur er totalt undervurderet, når man har barn. Jeg vil ønske jeg kunne sove lur hver dag.

Derefter endnu en lækker treretters middag i den lækre restaurant med endnu en vinmenu (gå aldrig ned på vin) og derefter en tur i spa med sauna, hotshower, aromaterapi, relax sauna, dampbad, jacuzzi, hotpool, fitnesspool, ja faktisk var jeg helt opløst til sidst og vi sov SÅ godt den nat.

Comwell Kellers Park

Comwell Kellers Park

Comwell Kellers Park

Søndag:

Efter morgenmad, nedpakning og afslapning, gik turen atter hjem fra Comwell Kellers Park. Man bliver et helt nyt menneske på sådan et ophold, og selvom det ikke er super billigt er det alle pengene værd. Vi fandt et godt tilbud via Comwell Kellers Park og for 1.300 kr. per person fik vi ophold hele weekenden med spaadgang, morgenmad begge dage + toretters middage i restauranten.

Det er slet ikke dyrt. Det der kostede var vinmenu (men også det værd), frokost i cafeen (ca. 100 kr. til 250 kr. for en ret) og drikkevarer. Vi gik også all in. Så alt i alt ca. 2.300 per mand for en weekend. Ikke så dyrt igen i forhold til så meget andet. Bare sørg for at gå efter deres specielle weekendtilbud via hjemmesiden, så kan man spare en del.


Comwell Kellers Park

Comwell Kellers Park

Ting, der er forbedret siden sidst:

– Bedre senge og puder. Vi medbragte dog vores egne efter sidste gang, hvor vi ikke sov så godt. Vi er også meget kræsne med puder. Jeg skal have min Tempur med over alt 😉

– Rigtige badetøfler.

– Spa åbent til 24.

– En ekstra jacuzzi, så der ikke bliver trængt.

Jeg har ikke en eneste dårlig finger at sætte på Comwell Kellers Park og jeg kommer igen næste år. Hvis det stod til mig, var vi der hver måned men det tror jeg ikke vores bankdame bliver glad for!

Comwell Kellers Park

Har I besøgt Comwell og hvad er jeres oplevelse af stedet?

// ENGLISH: We went on a spa weekend a few weeks back and it was wonderful. We ate lovely food, went to the spa, walk in the beautiful area and relaxed. If you ever have to visit Denmark consider visiting Comwell Kellers Park.

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Ej hvor lyder det fantastisk! Jeg er faktisk netop kommet hjem fra et Comwell-ophold – dog i Holte, som ikke har nogen spa-afdeling. Men uanset hvad, så var det bare rigtig rart med en lille getaway 🙂

  2. Skønt sted, vi bor ikke så langt derfra, så har kun benyttet deres spaafdeling. Tror vi skal prøve en weekendtur næste gang vi trænger til lidt forkælelse uden junior. Super fin anmeldelse du har lavet. Og tillykke med forlovelsen, kan kun tilslutte mig dine tanker om at stikke af og blive gift under mere uformelle former. Vi valgte at rejse til Mauritius, hvor vi blev gift på stranden – kan anbefales, vi havde de skønneste 3 uger med hinanden.

    1. Ej, det må være lækkert at bo så tæt på det sted!

      Jeg er mega misundelig på jeres bryllup, det er lige så noget jeg drømmer om 🙂 Var det ikke besværligt med papir arbejdet?