Hvad er der sket med vores sundhedsvaner?

“Engang kunne man mødes over en Faxe Kondi efter en omgang aerobic, nu er det koldpressede acaibær efter en ironman. Hvad er det, der er sket med vores sundhedsvaner?” Citat Uffe Buchard.

Jeg er fast læser af modebladet, ELLE, både fordi jeg elsker mode men også fordi de tager aktuelle emner op på en dragende og interessant måde. Især er jeg vild med Uffe Buchards take på emner, der er relevante for vores nutidige samfund, og selvfølgelig stod “sundhedsræset” for skud nogle måneder tilbage. Artiklen var virkelig sjov at læse, og sikkert en øjenåbner for mange. Jeg kan selv nikke genkendende til meget af det han skriver. Jeg gik til fodbold i mange år i 90’erne, og både inden og efter, ja nogle gange under, stod den på bland-selv-slik, hotter fra cafeteriet og pomfritter med masser af salt. Man trænede eller spillede ikke for at tabe sig/få en pæn krop/blive sund, men udelukkende fordi man elskede sporten og de ritualer, der hørte med. Alle gjorde det og der var ingen dårlig samvittighed at spore. Det var måske ikke altid lige hensigtsmæssigt, at spise de ting inden man skulle ud og præstere, men jeg husker tilbage på det som en fantastisk tid.

I skal selvfølgelig også have fornøjelsen af dele af artiklen. Måske I også kan genkende den “gamle” sundhedsverden? Sæt jer godt tilbage og bliv underholdt! Husk det meste er skrevet med en vis ironi, men jeg synes alligevel den fanger tendensen på både godt og ondt.

Sunhedsvaner

“Hvad er der sket med vores sundhedsvaner? I gamle dage skyllede man efter med en Faxe Kondi oven på den ugentlige aerobictime efterfulgt af en dobbelttur i solarium for den “sunde” gløds skyld, og så var der sådan set taget hånd om det velbefindende. Siden var man en helt, hvis man formåede at futte rundt om de fire søer i København uden rygepauser. Så kom crossfitbølgen, hvor vi opæggede opførte os som brølende vikinger for angiveligt at være på vitalitetens top, efterfulgt – naturligvis – af sundhedspolitisk korrekt saft fra Joe & the Juice serveret af en tatovering. Det er ikke længe siden, man blev betegnet som absolut Übermensch, hvis man gennemført et halvmaraton… også selv om det nærmest tog flere dage at komme i mål. Nu er bedriften at gennemføre et fuldt maraton ikke engang af nogen betragtelig signifikans længere, det er åbenbart noget, any Tom, Dick and Harry bare gør. Hvis man overhovedet vil være sig selv og sin sundhed bekendt i dag (og skal have noget som helst at prale med til middagsselskaber), så skal man gud hjælpe mig have begået en ironman! Jamen ellers er man intet. For pokker, Frederik…. hvorfor skulle du også absolut gennemføre? Nu hænger vi andre på den.

Hvad bliver det næste? Uanset hvad det bliver, kan jeg allerede nu bekendtgøre følgende: count me out! Jeg har nok i min daglige tur til det lokale fitnesscenter med min træner. Hun henter mig i bil – man skulle jo nødigt blive overanstrengt, inden man nåede til løbebåndet. Vi hygger med en kaffe i Kenzo-krus. Og så lidt træning. Hvordan skulle man nogensinde kunne nå mere?

Sundhedsvaner

I disse år handler skønhed mere end nogensinde om begrebet sundhed. Men sundhed som et look. Sundhed som buzzword, ikke som egentlig tilstand. Visuel overfladisk sundhed forstås. Man skal strutte af den, så at sige – både når det gælder hår, hud og formerne generelt. Det tyndfede look er for nemt, og den flade kontorrøv ugyldig. Selv den storfestende, kamprygende, pommes frites-ædende Kate Moss – queen of heroin chic – er blevet kernesund at se på – betragt bare den seneste imagekampagne for selvbruneren Saint Tropez. Chokerende Fanta-farvet fadæse. Men med al respekt, så handler al den tid, vi bruger på ekstrem sundhed, ikke om at være sund, men om at se godt ud her og nu. Næsten udelukkende. Selve sundheden er sekundær. Med andre ord, hvis man alligevel blot er i gamet for at se godt ud, så er der altså nemmere metoder end triatlon. Spis du bare kaskader af skyr og acaibær ad libitum fra mandag til torsdag. Hvad hjælper det, når du alligevel bunder en liter vodka hver fredag? Lad os kigge mod New York, hvor den søde livsstil i højere grad forsøges kombineret med sund skarpsindighed og en erkendelse af, at det i sidste ende jo er det ydre, der tæller. Fact number one: Man bliver ikke videre køn af at løbe et maraton. Fact number two: Man bliver endnu mindre køn af at knuse kroppen i en triatlonkonkurrence. Bum.” Skrevet af Uffe Buchard.

Kan I nikke genkendende til nogle af de pointer Uffe har? Selv ramte “Men med al respekt, så handler al den tid, vi bruger på ekstrem sundhed, ikke om at være sund, men om at se godt ud her og nu. Næsten udelukkende. Selve sundheden er sekundær” spot on synes jeg. Selvom vi ofte bilder os noget andet ind, tror jeg mange af os, i sidste ende, ligeså meget gør det af andre grunde end “indre velvære”, “træning giver mig energi”, “fordi det gør mig glad”. Skaber vi en illusion, fordi sundhed faktisk ofte er sekundært,  men samfundet dikterer, at vi skal gøre det af lyst og vi alle bør hvile i os selv?

Cirkel

Skriv en kommentar

 

25 kommentarer

  1. Fantastisk artikel!
    Jeg takker dig mange gange, for at have bragt den på bane, her på bloggen 🙂

  2. Jeg er meget enig. Sundhed er blevet en diskurs, ikke længere et sundhedsfagligt begreb. Sundhed er ikke bare god kost og motion; både lykke, familieliv og flot tøj er blevet sundhed. Din egen blog er et meget godt eksempel 😉

  3. Det er SÅ rigtigt det han skriver. Det er lidt sjovt, for jeg havde en lignende snak med en veninde den anden dag. Det er utroligt hvordan den bølge er strømmet ind over os, som en tsunami lige ind fra højre. Man kan jo ikke åbne facebook eller instagram, uden at mindst halvdelen af indlæggene omhandler diverse livsstilsdiæter, træning osv.
    Jeg siger ikke at jeg selv er bedre., for der bliver da også smidt et billede op her og der, som er relateret til dette emne. Det er bare vildt så meget det tager form i alles liv efterhånden.
    Med den tendens er man jo ligefrem gammeldags og kedelig, hvis ikke man selv hopper med på det. Til tider kan man ligefrem også føles sig utilstrækkelig og udenfor.

    1. Alt for godt skrevet Denise Amanda.
      Man kan ekstremt nemt føle sig utilstrækkelig og udenfor idet man alle steder bliver konfronteret med denne ultra “sunde” livsstil. Igen skal vi også huske på hvad der er virkeligt og hvad der er gemt blandt f.eks. instagram og andre sociale medier, for på trods af et gennemført marathon eller lign. behøver man ikke være perfekt. Det bør ikke give det gennemsnitlige menneske dårlig samvittighed over ikke selv at træne mere, for måske man i bund og grund er tilfreds med sig selv, men på grund af den nye norm netop begynder at føle sig forkert og begynder at tvivle på den nuværende(måske ganske sunde) livsstil.

      Tak Danica, for dette super relevante indlæg.

      1. Virkelig en dyb og reflekterende kommentar Denise Amanda. Det er lige præcis det jeg tror Uffe prøver at sætte fokus på. Ligesom dig, er jeg selv med til at føre sundhed frem – på en til tider uhensigtsmæssig måde, men jeg er ligesom mange andre, blot præget af det samfund vi lever i – på godt og ondt.

        Thea: Jeg tror du har utrolig ret i dine betragtninger. Jeg tror der er mange, der er gået fra at være tilfredse til at være utilfredse. Pludselig er det man har gjort hidtil ikke godt nok, hvis man måler sig med samfundets normer. Jeg har selv været der og kan til tider få følelsen igen, men så minder jeg mig heldigvis om, at jeg i bund og grund er tilfreds og ikke skal lade mig påvirke af andre.

  4. Sikke en interessant og relevant klumme. Jeg synes også, det er skræmmende. Jeg er så enig i, at dèt mange i dag betegner som ‘sundhed’ ikke længere er en egentlig tilstand. For sundhed kan jo ikke måles og vejes, gøres op i hvor mange marathon, man har gennemført eller om man følger en bestemt kost. Vores sundhed er blevet noget, vi måler ved summen af vores afhold (fx “jeg spiser ikke…”) og vores (ekstreme) bedrifter og realiseringer. Suk.
    Indlægget fik mig også til at tænke over noget andet: Jeg har selv løbet et halvmarathon. Tre gange faktisk. Men det er ikke noget, jeg taler om, med mindre folk spørger, og jeg har ikke nævnt det på facebook eller min blog. Alle tre gange var det bare mig (og en enkelt gang sammen med min kæreste), der fik lyst til at løbe en rigtig lang tur, og det endte med at blive over 21 km… Grunden til at jeg ikke nævner det, er nok en blanding af et forsøg på at tage afstand fra den kultur, hvor vi hele tiden måler vores værd igennem vores præstationer, men jeg tror også, det er fordi jeg ubevidst tænker “jamen alle løber jo halvmarathons”. Og det er jo i virkeligheden helt forkert, at et halvmarathon i dag bare bliver set på, som en almindelig løbetur, og at man skal op over 42 km, før man overhovedet har lov til at være stolt. Hvis det er udviklingen, kan jeg kun håbe, at der kommer en modreaktion om nogle år (og det tror jeg nu, der gør), for det kan jo ikke blive ved. Dét er i hvert fald ikke sundt.

    1. Meget tankevækkende kommentar Emma og du rammer virkelig også plet! Dog er det endnu engang en uhyggelig tendens, at vi ikke engang kan fejre et halvmarathon længere. Det er pludselig hverdagskost og noget de fleste gør – ofte dagene efter de har styrketrænet.

      Jeg synes det er beundringsværdigt, du tager afstand fra kulturen og ikke har behov for at bruge dine halvmarathons som bevis på du er “sund”. Man behøver ikke accept af andre, før man kan betegne sig selv som sund. Desværre er det bare sådan, at vi nærmest ikke kan gennemføre noget længere, hvis ikke vi har hele Danmarks klappen i ryggen. Vi er mere i fokus end nogensinde og nogle gange skræmmer det mig. Derfor har jeg også ofte lyst til at smide min computer ad helveds til og slette hele bloggen, fordi det bliver for “meget”.

      Angående dit håb om en modreaktion, tror jeg du har ret. Man begynder allerede at ane den lige så stille.

  5. Godt indspark til sunhedsdebatten!
    Det vidner bare om at man igen skal huske at hole benene på jorden, og lytte tik sin egen krop og sig selv, og ikke lade sig presse og diktere af “normen” på IG og andre sociale medier.
    Jeg træner selv meget og ligger en del op på IG. Det er ikke fordi jeg har ambitioner om hverken Ironman eller bikinifitness, men fordi jeg synes det er fedt at dele min passion for træning og en sund livsstil med andre ligesindede. Jeg bor i en lille by, hvor veninderne ikke lige er så træningsinteresserede som jeg er, og derfor er det bare endnu mere fedt at man kan dele sin interesse på de sociale medier, når der nu ikke rigtig er så mange IRL som man kan gøre dette med.
    Nå nu stak det vist af i social media retningen i stedet 😉

    Jeg spiller fodbold, som jeg har gjort siden jeg var lille bitte, og det sociale aspekt, glæden ved en holdsport og selvfølgelig det at det handler om at vinde er så fantastisk. Vi spiser sejrskage (og taberkage) og det skønt.
    Min pointe er at det er vigtigt at man er sig selv tro, og gør det som giver ens liv glæde og indhold. Ikke blive forblændet af hvad alle andre gør!

    1. Angående sociale medier er jeg totalt forstående for hvorfor fok gør det. Det gør jeg også selv (dog ikke IG længere). Det er mere den måde, hvorpå vi anskuer feltet i dag. Selvom mange af os skilter med vi har et nuanceret forhold til sundhed, tror jeg ikke altid det holder. Det handler i bund og grund, for mange om at have de mest markerede muskler, den tungeste vægt på skuldrene i squat, den bedste pace i løb osv. Det er ikke sundt i mine øjne, da man unægtelig altid vil føle man kunne gøre det bedre og med tiden føler man sig utilstrækkelig.

      Du har ret i, at man skal finde glæde i eget liv og indhold, men det tror jeg ikke 90 % af sundhedspersonerne gør. Det må være umuligt ikke at måle sig med andre, når man dag ind og ud overvåger hvad alle andre gør – og som oftest gør de det altid lidt bedre, føler man selv.

  6. Elsker Uffes klumme! Synes faktisk, at resten af bladet er faldet lidt af på den, men køber det gerne for at løse klummen. Hans ironi er så genial. Læste du den med hundene! Haha… Nok om det.

    Er langt hen af vejen meget enig med ham, hvad angår dette emne; Nogen gange, er det sgu næsten til at grine af! Andre gange er det til at græde over! Man kunne vel med rette kalde det tragikomisk. Han rammer det meget godt, når han skriver; “Visuel overfladisk sundhed forstås. Man skal strutte af den, så at sige…”

    Jeg synes, “sundhed” i dag handler mere om, at profilere sig som værende superwoman end det handler om, at leve et liv i balance, hvor et stykke MÆLKEchokolade kan være lige så “korrekt” at spise, som et stykke raw-chokolade eller en dadelkugle…
    Når man læser diverse blogs/kigger instagramprofiler, får man et indtryk af, at de “sunde” lever et godt og frit liv, men reelt set tror jeg, at mange af dem lever yderst restriktivt, og helt glemmer at finde en balance mellem sundhed og “normal hverdag” – der er KUN fokus på sundhed, og hvornår har sundhed kunne balancere med sundhed!? Hvor er den anden side/modvægten?

    Rigtig godt med et indlæg, hvor man lidt dybere kan reflektere over, hvad man egentlig mener med sundhed, og hvor samfundet egentlig er på vej hen hvad angår dette emne.

    PS. Det gode ved denne blog er for mig netop, at der er plads til lidt af hvert; almindelig pizza den ene dag, blomkålspizza den anden 🙂

    1. Ja, hans klumme trækker det i hvert fald op 😉

      Det er også den følelse jeg har. På den ene side helt vildt sjovt, men på den anden sige tragiskomisk.

      Jeg tror desuden du har ret i dine antagelser. Det er ikke dog ikke noget vi ved, men man kan kun gisne om hvad nogle folk skal leve med, fordi de hele tiden skal leve op til idealer.

      Er glad for du ikke føler, der er restriktioner herinde 🙂

  7. Jeg kunne ikke nikke mere genkendende til det! Så derfor har jeg intet imod at spise en kage før jeg tager ud på en lille løbetur. Har mit eget lille opgør mod de mange fitnessblogs og fitnesssamfundet. Skammer mig overhovedet ikke – jeg gør nøjagtig som det passer mig. Og jeg har det faktisk strålende, er en selvsikker og stærk kvinde uden at være i stand til at løbe halvmaraton.
    Du kan nærmest ikke være et menneske uden at være tilmeldt et fitness center og du bliver smidt ud hvis du tager kage med til børn i den lokale idrætsforening.

    1. Du er beviset på den modreaktion man begynde at se 🙂 Jeg er glad for du gør hvad der passer dig. For nogen er det at leve sundt 24/7 for andre at kunne spise kage før og efter man dyrker motion. Så længe man har det godt og ikke føler sig utilstrækkelig, er det skønt 🙂

      Jeg er meget mere lig dig end den anden gruppe. Jeg vil dog ønske, jeg havde mere lyst til sund mad end usund mad, men det er sjældent det forholder sig sådan 😉

  8. Meget interessant artikel og jeg tror han hiver fat i noget væsentligt: sundhed er i dag ikke et livslangt projekt (hvem har tålmodighed til det?). Sundhed handler i dag mere om at fremstille sig selv, gøre det “rigtige” og hele tiden være med på den nyeste trend. Det ville sikkert være sundere (både fysisk og mentalt) hvis alle tog et skridt tilbage og tænkte mere langsigtet på deres sundhed. Set i et livslangt perspektiv handler sundhed jo mere om at opnå velvære, styrke og glæde i både krop og sind – ikke om at passe en kjole eller følge en kur i 14 dage.

    Anna – http://wonderwomanwannabe.dk

    1. Dine kommentarer er altid så reflekterende. Og jeg er helt enig med hvad du siger 🙂

      Jeg kunne dog godt tænke dig, at høre hvad der har fået dig til at gå fra ikke rigtigt at dyrke motion/spise efter at blive muskuløs, til pludselig at skulle stille op i bikinifitness. Er du selv påvirket af ræset og oplever du aldrig at føle dig utilstrækkelig sammenlignet med alle de atleter og piger med muskler, man ser på de sociale medier? Det er af ren nysgerrighed jeg spørger. Du virker jo virkelig i balance med dig selv, og jeg vil så gerne tro, at man sagtens kan stille op i fitnesskonkurrencer uden at få en anstrengt forhold til egen krop og mad 🙂

  9. Wow! En rigtig god og interessant artikel!
    Jeg kan desværre godt nikke genkende til ovenstående.
    Lige nu beskæftiger jeg med begreberne “synd og sundhed” på min uddannelse i teologi, og hvordan syndsbegrebet har bevæget sig ud af kirken og ind i sundhedsvæsenet. En interessant tanke, som de færreste nok ikke tænker over. Faktisk kan man sige, at fitnesscentret er blevet den nye bodsinstitution, hvor man får gjort bod sine synder (læs: den chokoladekage jeg spiste igår). Mine synder er hvad jeg spiser og at jeg ikke får dyrket nok motion.
    Bare lige nogle tanker ifølge med dit rigtig gode og tankevækkende indlæg.

  10. Ha ha ha.. det med pommes friter og faxe kondi efter træning synes jeg ramte spot on for så sent som igår havde vi en lille snak i afdelingen (mens vi nød den kage jeg havde bagt..og jeg snuppede selv et stykke uhmmm… UDEN dårlig samvittihed… ha ha ha) om det med at sports haller kun har “usunde ting” i deres cafeteria. Jeg kunne ik lade være med at komme med min holdning til det, nemlig at jeg synes det har taget lidt overhånd det med at alle forældre forlanger at der KUN er sunde ting til børnene.
    Come on – ja der bør være begge dele således at der kan vælges, men helt ærligt så husker jeg det næsten som noget af det bedste når man efter 5 timer (eller mindre.. man var ihvertfal mega opløst og max sulten) i svømmehallen kunne gå ind og købe lidt slik eller gumle pommefrites i sig. Vel og mærke med ekstra store saltkorn på!!! Åhhh det var bare skønt!!
    Nej jeg var ikke overvægtig som barn og jeg dyrkede sport fordi jeg kunne lide det og for selve sporten & samværets skyld. Sørme ikke for at holde mig i god form og være “spændstig”.

    Personligt mener jeg at det ikke er i sportshallerne at problemet ligger, men i hjemmene, medierne, mellem klassekammeraterne osv.
    Hjemmene fordi de ofte ikke servere sund og varieret mad (ved godt det er en generalisering.. det er nok ikke i alle hjem, men jeg tror det er sådan i mange og det er hos dem at det tager overhånd og at pommesfritsne i hallen er en ekstra portion overi den alt for fedtholdige mad.. ups min opfattelse :P).

    Medierne fordi der er så meget fokus på at være “sund”, dyrke ironman som du nævner og alt det andet.

    Kammeraterne fordi børn er onde mod hinanden og mobber på godt og ondt. Mit indtryk er, at det har ændret sig fra da jeg selv gik i skole. Nu er der jo børn ned til 12-13 år (det var der også dengang men ik nær så udbredt som nu) som går på kur / dyrker sport for at tabe sige / spiser som en fugl for ik at blive for tyk / sætter ekstrem høje krav til maden derhjemme osv.

    Så nej jeg tror ikke at det er max kritisabelt, at cafeterierne evt kun har slik, sodavand, toast, pølser osv i deres sortiment. Børn er børn og de skal altså have lov til at nyde deres opvækst uden at vi voksne (og medierne samt skolekammerater) bombadere dem med hvad de ABSOLUT IKKE må spise efter en omgang sport. For pokker da .- ingen børn er blevet overvægtige eller døde af en omgang pommefrites i ny og næ efter en svømmetime.

    Nå men det var bare lige mine tanker omkring det med kondi vand og motion… 🙂

    Og som altid så er jeg meeeeeeeget enig i, at det med sundhed sørme ikke kun er sund fedtfattig mad og motion men i høj grad hvordan du behandler dig selv inderst til yderst. Både mentalt men også fysisk.
    Nok faktisk med størst fokus på mentalt 🙂
    For mig er sundhed at man sagtens kan spise kage, slik, drikke rødvin, dyrke sport, lave ingenting på sofaen, droppe træningen i ny og næ samt at være sammen med de mennesker som gør en glad. At man omgiver sig med folk og ting, oplevelser som betyder noget for en og ikke kun er med til at kunne smide op på ens blog eller IG.
    Føler lidt jeg gentager mig selv.. sorry. Jeg har vist kommet med denne holdning før…. men det kan vist aldrig siges nok. 🙂

    Et skønt indlæg som altid 🙂

    Ha en skøn aften. Kram Julie

    Ps apropos træning.. jeg glæder mig til at kunne træne ordentlig igen og faktisk rigtig meget til at mødes med dig og Mette (fra getfitinspiration.dk) til en omgang træning.. jeg kommer til at være i møg dårlig form, men det skal ik holde mig tilbage…

    1. Jeg elsker dine lange kommentarer Julie, beklager mit er så kortfattet, men vi er lige kommet hjem fra ferie 🙂

      Lad mig sige det sådan, du rammer virkelig præcist med din kommentar og jeg deler din holdning. Og så glæder jeg mig til at træne med både dig og Mette. Bliver hyggeligt 🙂 Og din form er da ligegyldig, min er heller ikke noget at råbe hurra for for tiden. Men så længe vi får rørt os 🙂

  11. Definitely consider that that you stated. Your favorite reason seemed
    to be on the net the easiest factor to consider of.
    I say to you, I definitely get annoyed whilst folks think
    about issues that they just don’t recognize about.
    You controlled to hit the nail upon the highest as
    well as outlined out the whole thing without having side-effects ,
    people can take a signal. Will likely be again
    to get more. Thanks