En dag med mig

Flere af jer har efterspurgt et indlæg, om hvordan en hverdag kan se ud for mig og min familie. Det er jo ikke så spændende “bare” at beskrive på skrift, så derfor tog jeg mit spejlrefleks med på tur forleden. Det er ikke alle mine dage, der ser sådan ud og det er ikke alle øjeblikke, jeg har fået foreviget, men det er tæt på.

Min-dag-1

Kl. 06 vågner vi som regel. Enten af Sylvester, der synger henne fra sengen eller af vores alarm. Dagen er igang. Heldigvis er det dejligt vejr i København, hvilket gør det meget nemmere at komme ud af sengen. Sylvester bliver gjort klar, får morgenmad. Vi andre gør os klar og spiser morgenmad, og kl. 07.15 er vi ude af døren. Far tager afsted og Sylvester og jeg cykler mod vuggestuen. Heldigvis er cykelturen altid skøn – da vi både cykler langs vand, Amager Fælled og andre skønne ting. Vi taler om alle de ting vi ser på vores vej og 10 min. efter er vi fremme.

Min-dag-2

Jeg afleverer Sylvester kl. 07.30 og tager direkte hen på Barreso på Amager. Jeg skal nemlig have en ansigtsbehandling senere, men har lige noget tid inden, hvilket nydes med en Vanilla Late Grande og en croissant. Haps. Instagram bliver kigget igennem, mails tjekket og besvaret og Bloglovin’ nydes. Kl. 08.30 kører jeg afsted mod centrum.

Min-dag-4

Kl. 08.50. Jeg er heldigvis i god tid og nyder at bo i så smuk en by som København er. Jeg overraskes konstant over hvor fantastiske omgivelser, jeg er vidne til på mine cykelture. Klinikken ligger på Bredgade midt i centrum, som nabo til Marmorkirken, og jeg tager flotte billeder af bygninger og gader på min vej.

Min-dag-3

Kl. 09.15. Jeg ankommer til klinik Healux, der gemmer sig nede i kælderen. Sikke et roligt sted. Jeg har ikke fået en ansigtsbehandling i flere år men efter en tid med hårde forhold for min hud, tænkte jeg det var på sin plads. Jeg har bestilt tid til Energizing Basics og i over en time forkæles jeg big time. Min hud er gennemfugtet og stråler, og her flere dage efter, er den rigtig fin. Man bør få det regelmæssigt, så hvis økonomien tillader det, skal jeg derned ca. hver 6 uge. Det er altså balsam for hud og sjæl.

Min-dag-5

Kl. 10.30. Jeg cykler hjem igen mod Bryggen. På vej hjem nyder jeg det gode vejr, stopper ved Amalienborg, cykler langs vandet, besøger Nyhavn og farer vild massevis af gange. Men hjem kommer jeg. Kl. er kun 11 og jeg føler allerede dagen har indeholdt så mange gode ting.

Kl. 11.15. Tid til frokost. Denne frokost med tun er en klassiker hos mig, da det er nemt og smager godt. Dertil mætter det i lang tid, hvilket er nødvendigt, da jeg skal videre med dagens aktiviteter. Den står nemlig på skrivning af jobansøgninger og blogindlæg. Fordi vejret er så godt, kan jeg rykke op på tagterrasen og få lidt sol.

Min-dag-8

Kl. 14 svinger jeg lige forbi FW til en hurtig omgang træning inden lille Sly skal hentes. Far er tidligt hjemme, så vi kan begge hente og det bringer glæde hos den lille mand. Vi skynder os udenfor i det gode vejr og slentrer rundt på Bryggen i flere timer.

Min-dag-7

Kl. 16. Vi besøger bl.a. yndlings Foodshop, der laver de lækreste ingefærslemonader. Denne havde også jordbær i sig. Det er virkelig varmt, så noget koldt skal der til. Vi besøger en stor legeplads, hvor Sylvester kan løbe rundt og hygge sig. Kl. 17 skal vi hjem ad igen, da det snart er tid til aftensmad.

Min-dag-9

Kl. 18. Tid til aftensmad. Sylvester og Rasmus får Risengrød og jeg får ovenstående. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide risengrød, men jeg fungerer bedst low-carb om aftenen. Sylvester får bad kl. 19 og puttes derefter. Kl. 19.30 har vi alene tid, hvilket bruges på Netflix til den nye sæson af Orange is the new black. Kl. 22 smutter vi allerede i seng (sådan er det at blive forældre), da endnu en dag venter i morgen kl. 06.

Skriv en kommentar

 

14 kommentarer

  1. Sikke et hyggeligt indblik i din/jeres hverdag, Danica! Det ser ud som om det var en rigtig god dag. Hvornår overtog I egentlig jeres nye lejlighed? Og fedt at din kæreste allerede har fået job i København!

    1. Det var en god dag, mest alt også pga. det gode vejr 😉 Vi får lejligheden i næste uge – thank god!

  2. Fint indlæg – Bryggen er virkelig dejligt! Gridede over én ting – bor man i København, tager man nemlig ikke ind til centrum, men man tager ind til city eller til K 😉 Blot et tip fra en jyde til en anden 🙂

    1. Ja, det har jeg godt hørt før, men jeg glemmer det altid. I Aarhus siger man centrum men forhåbentligt lærer jeg det en dag 😀

      Godt med jydetips 😉

  3. Hvor er det bare dejligt, at I er faldet så godt til her i kbh. Jeg ville selv være lidt nervøs for at flytte til en anden by uden at kende nogen, men det er så super sejt at I bare er sprunget ud i det. Det kræver virkelig mod – især med en lille dreng, og ikke noget job på hånden.

    Btw, så er det et rigtig hyggeligt indlæg. Selvom det jo er så hverdagsagtigt og ordinary as it can be, så er det altså bare hyggelig læsning, hvad andre folk foretager sig i løbet af en dag 🙂
    Rigtig god weekend herfra. Krydser i øvrigt fingre for, at du får en job snart. Det fortjener du.

    1. Er glad for det er hyggeligt også at læse nede-på-jorden hverdagsagtige indlæg.

      Og tusind tak – er sikker på det helt rigtige job er derude og snart dukker op 🙂

    1. Den er faktisk “bare” fra H&M. Købt sidste sommer til 79 kr. Det er en tanktop 🙂

  4. super skønt indblik, måske er det selv fordi jeg er blevet mor, at det er ekstra hyggeligt

    1. Det er jeg glad for at høre 🙂 Tillykke med babyen. Så er det altid ekstra rart at se, hvordan andres dage kan forløbe 🙂