Update på hudsituationen + tips til en sundere hud

Skønhed-2Healux

I mit sidste, og MEGET ærlige indlæg, gav jeg indblik i dét, at være voksen med en problematisk hud og hvad jeg har gjort for at komme det til livs. Da jeg skrev indlægget, havde jeg næsten lige taget min sidste hudpille og var, som mange andre, nervøs for et tilbagefald. MEN jeg kan glæde mig selv, og jer, med, at det IKKE har været tilfældet. Endnu. 7-9-13. Min hud har ikke været så “pæn” længe. Altså der er selvfølgelig ar efter akne, men det er vand ved siden af de udbrud man havde i flere år.

Hele mit forløb har dog fået mig til at tage min hud i ansigtet ekstra seriøs. Det er trods alt noget man skal have forevigt, og man skal passe på den. Derfor får I hermed de rutiner jeg gør brug af, i jagten på den optimale hudtilstand for mig.

Healux-3Skønhed

Mine rutiner:

– Min hud har tendens til tørhed, hvilket gør, at makeuppen ikke lægger sig særligt flot. Heldigvis kan man komme det til livs. Jeg har droppet alt mineral makeup, som jeg ellers altid har svoret til. Det sætter sig i fordybninger og fik mig til at se ældre ud i langt de fleste tilfælde. Det samme gør sig gældende for mig, når vi taler foundations. Jeg har dog ikke mod på, at gå helt uden makeup andet end herhjemme og til træning, så derfor har jeg fundet et naturligt alternativ – nemlig en CC cream fra La Roche Posay. Den er købt på apoteket og er GULD værd. Den smelter ind i huden og giver den smukkeste glød, samtidigt med det ser helt naturligt ud. Jeg går aldrig tilbage til andet.

– Jeg er begyndt at få regelmæssige ansigtsbehandlinger. Eller det er i hvert fald min intention hver 6-8 uge. Det gør sådan en stor forskel. Hvis I vil læse min oplevelse med min første behandling, siden jeg stoppede på pillerne, kan I læse den HER hos Whatwelike.dk.

– Jeg husker at fjerne makeup og snavs hver morgen og aften. Først afrenser jeg med sådan en svamp, jeg har fundet på apoteket. Den eksfolierer blidt og fjerner alt på en nænsom måde. Min er købt til sensitiv hud og den skal udskiftes hver 3 måned. Derefter renser jeg med min elskede Rønsbøl skin tonic, der ifølge hudekspert og blogger, Anette fra Beautyspace, er en af de bedste på markedet, da den fugter huden. Jeg har brugt den en del år og elsker den. Dette følges op ad verdens bedste serum fra Bioeffect (dog kun om aftenen), der sørger for min hud altid er gennemfugtet, jævn og velplejet. Derover kommer jeg enten min natcreme på om aftenen og kun dagcreme om morgenen. Øjencreme er jeg også begyndt at bruge med stor succes. Mine favoritter er Rønsbøl og Rudolph Care.

– Solcreme. Selvom både min dagcreme og CC cream indeholder solfaktor, tør jeg ikke andet end at supplere op med en 100 % solcreme fra La Roche Posay. Det er den bedste jeg har prøvet, da den hverken fedter eller gør, at man slår ud. Jeg har faktisk svært ved at forstå dem, der farer ud i solen så snart de kan. Eller jeg forstår godt man vil have en fin kulør, men huden bliver jo så ødelagt af det. Det er utroligt, hvor mange der i 20’erne allerede har pigmentpletter, dybe furer i panden og solskader. Ud af solen eller på med en hat, og suppler op med selvbruner eller spraytans. Sidstnævnte er min guilty pleasure.

– Kosttilskud. Jeg tager troligt min Omega 3 samt D vitamin, og spiser generelt en masse sundt fedt, hver dag. Jeg kan altid se på min hud, når kosten har været slem. Den bliver mere grålig, mat og udstråler bare ikke sundhed længere.

– Vand og ingefærte. Verdens mest irriterende svar, men ikke desto mindre sandt.

– Dermaroller. Ikke noget jeg gør brug af endnu, da det er nok så dyrt, men jeg prøver at spare op til behandlingerne. Dermaroller kan fjerne ar fra akne, pigmentpletter, ujævnheder og andre gener effektivt. Det kræver dog tålmodighed og at man ikke har planer dagene efter behandlingerne, da huden bliver rød. Har I prøvet det?

Jeg har sikkert glemt noget, så del endelig jeres tips til en sund og velplejet hud. Hvad gør I helt specifikt?

Skriv en kommentar

 

8 kommentarer

  1. Hej Danica 🙂

    Hvor er det flot af dig, at du deler så meget personligt 🙂 Jeg er selv i perioder offer for angreb i ansigtet på trods af, at jeg er midt i tyverne. Jeg stoppede med de skrappe hudpiller for et år eller halvandet, og der har slet ikke været nogle slemme udbrud siden. Nu er jeg for nylig også kommet af diane mite p-pillerne og lægen sagde, at der var risiko for tilbagefald. Jeg krydser fingre for, at det ikke sker!

    Har du overvejet at købe en hjemme derma roller, så du kan give dig selv flere behandlinger? 🙂

    1. Tusind tak 🙂 Det kan til tider være lidt svært men jeg elsker at hjælpe andre.

      Jeg er glad for at høre en solstrålehistorie og jeg håber virkelig, at du undgår tilbagefald.

      Jeg har faktisk overvejet det, men tænker det er jo nåle, så er bange for at gøre skade på egen hud :/ Men har læst så meget godt om det.

  2. Jeg døjede med problemhud fra jeg var 12 år, fik så Diane Mite som 16 årig og dem spiser jeg stadigvæk. Det er ikke sundt, men det er en del af mit liv, og jeg tænker ikke over det! Jeg bruger udelukkende økologisk Arganolie (Sæbeværkstedet) til mit ansigt, krop og hår. Jeg bruger hverken foundation eller pudder, men en diskret øjenskygge, eyeliner og mascara skal der til HVER dag 🙂 … Jeg renser mit ansigt i Matas Vaskegelé og intet andet. Min hud er pæn og har ikke de tørre spots pga. Arganolien. Jeg laver min egen ansigtsscrub og bodyscrub og dem bruger jeg efter behov.

    1. Jeg forstår godt man ikke har lyst til at hoppe fra efter så mange år, men jeg tog springet og så gider jeg ikke igennem møllen igen 🙂

      Til gengæld lyder det som om du er rimlig god til alt det andet og bruger naturlige “råvarer”. Det kommer man også langt med 🙂

  3. Sjovt som hudpleje kan være så individuelt. Har nemlig også CC cremen, men den får mig bare til at se lidt fedtet ud 🙁 Synes eller den er super praktisk, så prøver at bruge den en gang i mellem med pudder på, men det er bare ikke helt godt.
    Ellers sørger jeg bare for at exfoliere, give masser af fugt og huske solfaktor 🙂

    1. Ja det er meget individuelt. Jeg synes også den giver et skinnende look, men for mig handlede det om jeg kom direkte fra et mat og pudret look til det her, og i dag elsker jeg den mere naturlige overflade:)

      Og gode tips du deler 🙂