Når det “uperfekte” bliver moderne…

 photo Sky_zps8ae3c119.jpg

Ja, det er det vi ser lige p.t og længe har gjort. En modreaktion på alt, der har med glansbilleder og idealer at gøre. Det er i og sig også fint nok, men det er lige før det kan kamme over nogle gange. Tænker I også det? At man forsøger at være “uperfekt” bare for at være det og fordi det er lige så hot, hvis ikke mere, som at være perfekt? Begge ting kan være ekstreme og jeg har om nogen hyldet både det ene og det andet.

Først var jeg besat af træning, min krop og sund kost. Så fik jeg nok og skrev bloggens mest læste blogindlæg til dags dato. Siden da blev det nærmest min blog “thing”. At være hende, der tog afstand fra alle de andre og brugte indlæg på at hylde det “uperfekte” og “normale”.

Det kom virkelig fra hjertet og jeg synes stadigvæk det er godt, når man viser det er okay ikke at få ene 12-taller, ikke at have en sixpack, ikke spise sundt 90 % af tiden, ikke altid have styr på tingene og ligne en million, selv når man sover. Men alligevel er det næsten blevet for meget… Kan vi ikke bare dyrke en middelting mellem de to modpoler og droppe de mange bagtanker, hver gang vi poster et “perfekt” træningsbillede eller et “uperfekt” øjeblik, hvor vi smovser chokolade? Vi er jo lige vidt, hvis bagtanken er rygklapperi og higen efter popularitet.

Det tror jeg nemlig det ofte er. Nemlig ideen om at skrive et gennembrydende indlæg eller dele den perfekte “uperfekte” historie via sociale medier. Det er jo det folk vil se eller er det? Ved at vælge side og nedgøre den anden, skaber vi to modpoler, der aldrig kan forenes. Det er lidt synd. Man kan ikke længere både gå seriøst op i sin kost og hælde slik ind i weekenderne. Man kan ikke både få 12 taller og tage til torsdagsbar. Man kan ikke længere være speltmor og samtidigt prioritere sig selv. Føler jeg. Det har vi alle være med til at skabe ved at vælge side. Men det kan man jo sagtens. Det er blot et spørgsmål om hvordan man ser på tingene. I og for sig er det ligegyldigt hvad din nabo eller veninde mener.

En anden ting er ordet realistisk, som misbruges til ugenkendelighed. Jeg har selv gjort det. Jeg kan godt lide dybe indlæg, hvor vi tager stilling til kropsidealer, skønhed, presset fra omverdenen, karriereræset og alt i den duer. Men altså – jeg tror ikke det konstant er nødvendigt at udpensle tingene dag ind dag ud. For hvem er det du vil overbevise? Dig selv eller omverdenen? Hvad med at tage det med ro, nyde livet og vise hvem du er, som du er?

Udfra det skal folk nok få en ide om, at du ikke nødvendigvis opfordrer andre til at være perfekt, bare fordi du har taget et billede af dig selv træne eller sat din morgenmad sirligt op. De fleste af os kan godt tænke selv og i Danmark er vi langt mere “normale” på blogfronten end i andre lande. Det er selvfølgelig svært for afsenderen, hvis man konstant får kommentarer omkring hvorfor man aldrig holder en pause, tager den med ro eller har en dårlig dag. Men det har alle mennesker og bare fordi man ikke skilter med det dagligt, er det ikke ensbetydende med man skjuler noget for offentligheden. Jeg deler begge aspekter, men de hyggelige, flotte og sjove indlæg, er oftest dem der gør mig i bedst humør. Ikke de indlæg, hvor jeg er sårbar og deler mine mindre gode sider.

Jeg føler det er nødvendigt at gøre, fordi jeg er sådan som person (det kan alle jeg kender skrive under på), og jeg værdsætter al den feedback jeg får, men det har ikke altid været af lyst. For hvem bliver virkelig glad af at dele en trist eller sørgelig historie? Jeg gør ikke har jeg erfaret. Stærkere måske men ikke mere glad. Derfor forsøger jeg altid at forfatte indlæg som disse med lidt humor. For min egen skyld og for læsernes.

Det kan godt være jeg har haft en dårlig dag eller en dårlig periode – men det skal ikke slå mig ud af kurs og det gør mig ikke til en bedre blogger, fordi jeg deler de “sårbare” øjeblikke og høster mange kommentarer. Nogen gange har man bare brug for at se hvad folk har købt, hvad de har på, hvor de har spist og hvem de har hængt ud med – uden det skal handle om realistiske idealer og de signaler man sender til omverdenen.

Hvis I er noget til bunds i mit indlæg, er I godt nok tålmodige :-*

imprinted-aarhus-posters-vind-2-valgfrie-plakater41

Skriv en kommentar

 

6 kommentarer

  1. Er enig med dig i, at det er blevet mere populært at vise “det virkelige jeg”, og at mange dyrker det uperfekte på den måde. Men jeg bliver også lidt provokeret af dit indlæg, for som alt andet tror jeg, det er en trend, der vil komme og gå – ligesom det perfekte og sunde længe har været på bordet, er det nu ved at blive erstattet af et noget mere realistisk hverdagsbillede hos mange. Dette er dog et af de sundere idealer, som samfundet længe har budt på og derfor synes jeg ikke, det skal kritiseres eller nedgøres – heller ikke de personer, som følger denne trend.
    Dermed ikke sagt, at der ikke stadig er mange, der bare er hoppet med på bølgen og ligesom udstiller sig selv på samme måde som de gjorde, da de gik trænings, protein og sixpack-amok. Og det bliver ofte for meget. Sådan er det vel bare med trends. Det er derfor, de kommer og går. Det afhænger vel lidt af, hvad der er efterspørgsel på i samfundet og efter en længere periode med for meget træning og sundhed, skal der lige et realitetstjek til for at sikre os, at vi stadig bare er mennesker.
    Du søger meget at forklare, hvorfor folk gør som de gør, hvorfor trends opstår osv., og det respekterer jeg dig for. Især dit omtalte indlæg som et opgør med træning og sundhed var modigt og i høj grad på sin plads. Men nogle gange burde du måske overveje, om det virkelig er værd at sætte spørgsmålstegn ved samtlige trends, der kommer frem, for så har du et stort arbejde foran dig.
    Ja, der vil altid være de opmærksomhedshungrende, der higer efter et par ekstra likes eller følgere på IG og facebook, men ofte når de bare ikke specielt langt i deres søgen, hvis folk fornemmer, at det er falsk, opstillet osv. Dem, der bliver ved disse “falske” fremstillinger, er oftest dem, der har behov for disse fremstillinger, og det er også helt okay.
    Så hvis du synes, du ser for meget af det i din dagligdag på IG, facebook osv., så tryk unfollow, synes-ikke-godt-om-længere, whatever, for at få det ud af din hverdag. For ellers fastholder du også dig selv i en situation, hvor der vil være en evig kilde til brok.
    Der vil altid være trends og altid mennesker, der følger den. Kunsten er, at skille sig ud. Hvorfor tror du, at din blog er blevet så populær? 🙂 Du formår at skabe indhold, som inspirerer folk, og du er dermed blevet meget populær. Respekt til dig!
    Jeg beklager for en meget rodet kommentar, jeg blev bare lidt provokeret over din tilgang til tingene. Men ellers tak for en super fed blog.

    1. Provokation kan være godt, da det bringer andre perspektiver end mit eget på banen 🙂 Så tak for det og tak fordi du har skrevet en uddybende kommentar, der er lige så lang som mit indlæg.

      Det er helt klart en trend, at dyrke det uperfekte og det er hverken mere eller mindre rigtigt end så mange andre trends. Jeg kan bare mærke, at jeg står lidt af på netop den her trend – mest af alt hos mig selv. Jeg er for længst netop stoppet med at følge dem, som jeg ikke kan identificere mig med eller er uforstående overfor. Dog har jeg personligt selv ændret kurs den seneste tid. Det er ikke længere nødvendigt for mig, at læse med hos dem, der hyler det “uperfekte” og som er realistiske i alt hvad de gør sig i. Jeg følger personer, IG, blogs udfra så mange andre ting i dag – ikke mindst det visuelle, indhold (selvom det ligger langt fra mig) og meget andet. Jeg læser både blogs der frembringer et glansbillede, blogs der gør det modsatte og dem ind imellem.

      Du nævner selv efterspørgsel. Det er der det bliver lidt… trivielt… for hvis man blot tager stilling til det perfekte/uperfekte/hvad der nu er in, så udspringer det jo af et helt andet grundlag. At man vil anerkendes fordi man tager side. Jeg ønsker blot, at alle sider er tilladte og at vi ikke blander os i hvordan andre lever deres liv. Man kan så diskutere om jeg blander mig andres udstilling, men det er svært at få min pointe frem uden at henvise til virkeligheden, som jeg også selv er/var en del af.

      Derudover mener jeg der er mange, der er nået ekstremt langt på baggrund af en higen efter det perfekte/uperfekte, selvom der er andet der ligger til grunde. Men det er udelukkende min personlig holdning – heldigvis – og det er ikke nødvendigvis negativt. Der er tydeligvis et publikum til den type indlæg.

      Lige afslutningsvis. Det her indlæg er ikke et brokke-indlæg. Det er et “lad os snart komme videre” indlæg eller i det mindste acceptere vi går op i forskellige ting og lever på forskellig vis. Et godt eksempel er Christian Bitz. Først var han perfekt, nu er han uperfekt. Men hvad med en god blanding og at slappe lidt af? Der er andet i livet. Men dermed ikke sagt, at det ikke skal tages op løbende. Jeg ønsker mig bare en langt mere nuanceret debat/skildring 🙂

  2. Rigtig godt indlæg! 🙂
    Det handler jo om balance. Som med alt andet i livet. Nogen gange svæver man på en sky og føler, at alt går lige efter ens hoved. Andre gange har man lyst til at ligge i fosterstilling og spise 400 kg chokolade. That’s life. Jo hurtigere, man kan acceptere det, jo bedre

  3. YES! Spot on! Jeg er enig!! Jeg er ikke den eneste, der var ved at få dette fænomen til at hænge langt ud af halsen!

    Og jeg kan godt lide din vinkel ang. at det er modpoler. Der er aldrig en mellemting, det er altid skåret i pap eller skrevet sort på hvidt. Ligesom med mange slankekure eller kost-religioner. Jeg ved ikke.. Har folk virkelig brug for så strenge “regler” hele tiden en streng diæt grundet nogle problemer, som de første 4-6 uger er en meget streng og indholdsfattig kost. Jeg var ved at brække mig af det. Hele tiden restriktioner. Men det som var værst i grunden, var hele tiden at skulle forklare sig. Man bliver meget hurtigt sat i bås, synes jeg! “nåh okay, så du er sådan en type!” – i mangel på bedre viden omkring det hele, i stedet for faktisk at spørge ind, eller faktisk bare blande sig uden om..

    Nåh, lidt et sidespring.. Jeg vil gerne frem til en anden pointe, som er, at med de her medier over det hele, så følger vi alle sammen alle mulige mennesker og får mange forskellige inputs. Dvs. vi føler også et eller andet behov for, at blande os i andre, andres valg og gøremål. Hvilket, synes jeg, er dybt foragteligt i grunden. Ligesom du skriver “Hvem er det vi prøver at overbevise?”.. Til sidst lever man jo ikke for sig selv eller egne værdier og mål i livet, men hvad andre har påduttet en eller tror man bør leve efter. Derudover.. Hvorfor har mange så travlt med, hvad andre gør og foretager sig? Hvorfor tror nogen, at de skal bestemme over andre? Her findes mange eksempler både på den sunde og usunde side. F.eks. læste jeg den artikel om, at mange i DK mener, at fedme er selvforskyldt og derfor skal behandlinger m.m. ikke betales af staten. Hvor Chris Mcdonald kommenterede på det meget fint – noget i stil med, at vi skal altså blive bedre til at se og forstå, at der er et menneske bag ved, uanset ydre, handlinger og holdninger osv.! Hvilket jeg synes er en vigtig pointe. (Hold nu op, jeg plaprer i øst og vest, men nu flyder tankerne helt vildt!)

    Så.. In short, vi skal lade være med at have så pisse travlt med at styre andres liv, men egentlig blive bedre til at fokusere på vores eget. Og i stedet for at dømme folk på eventuelle valg eller udtalelser, så prøve at se personen bag ved og derved bedre forstå disse valg, m.m. Vi er jo alle forskellige! Og JA, der er plads til os alle sammen, uanset om man faktisk er “perfekt” eller “uperfekt” – i grunden tror jeg vi alle en blanding af det hele. Bare på mange forskellige områder. 🙂 Nogen er en perfekt mor, men uperfekt træningsgeek. Nogen er systematisk på job men et rodehovede derhjemme (ahem.. ikk’ mig :p ).. and so what? Som du selv siger – lad os tage den lidt med ro. 😉

    Tak for et fint indlæg (igen)!

  4. Ej, hvor er jeg glad for, du sætter ord på det, jeg har tænkt i laaang tid!
    Man kan jo ikke se et billede på Instagram af slik uden en forklaring/undskyldning på, at der også skal være plads til det engang i mellem, osv.
    Især den modreaktion, der har været/er mod overvægt. Lige pludselig er det næsten mere “in” at have lidt ekstra på sidebenene, og de naturligt tynde piger og kvinder skal høre på “meat is for men, bones are for dogs”.
    Du rammer virkelig plet ved at beskrive det som to modpoler, der ikke kan forenes.

  5. Enig! Pisse godt skrevet, intet mindre! Der kan hurtigt gå mode i det at være “sig selv” og så står jeg ærlig talt lidt af. Det er en utrolig fin balance for naturligvis er det fedt når de sociale medier viser mere end blot et poleret billede af en tilsyneladende perfekt virkelighed, men det “realistiske” billede kan jo være ligeså manipuleret og gennemtænkt – og hvor realistisk er det så?

    Tak for at du har sat ord på nogle tanker jeg selv har gjort mig, men ikke kunne formulere… 🙂