Night terror som voksen – Min natteangst og mareridt

Night terror voksen

Ja, det lider jeg af… Både night terror og snakken/gåen i søvne. Jeg har gjort det så længe jeg kan huske, men det er blevet værre de seneste par år. Faktisk så slemt, at det påvirker min nattesøvn og deraf hele min dag.

Læs også:
5 geniale tips til en bedre nattesøvn

Jeg ved ikke om nogle af jer kender til det? Men night terror fungerer på den måde, at jeg ser ting der ikke er der, og det er altid de første timer af min søvn. Det er uhyggelige mennesker og dyr. Jeg kan kigge på min kæreste ( jeg ved aldrig om jeg drømmer eller ej), men ser en helt anden person.

Jeg lider af voldsom night terror som voksen

Som oftest en ekstrem uhyggelig person, der skræmmer livet af mig. Jeg vågner badet i sved, mit hjerte hamrer, jeg er bange og fuldstændig forvirret. 5 ud af 7 dage! Det lyder ikke af meget, men det påvirker virkelig mit humør og energiniveau. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft en god nattesøvn. Det er få gange om året, jeg virkelig føler mig udhvilet.

For lige at sætte det i perspektiv af hvad jeg kan “komme” ud for, så lister jeg det op nedenfor. Det lyder sjovt, når man taler om det bagefter, men det er aldrig sjovt i selve situationen eller dagene efter:

Nogle af de ting jeg kan opleve, når jeg har night terror

Da jeg lige havde mødt min kæreste var vi på ferie i Rom. Jeg vågner og er meget bange for ham, idet jeg ser noget helt andet end ham. Jeg flygter over i hjørnet og kaster en fjernbetjening efter ham. Han kendte ikke til min “night terror” og blev selvfølgelig meget overrasket.

I nat tog jeg et stort billede ned fra vores væg og lagde det et andet sted.

Jeg er vågnet ved at være på vej ud af vores hoveddør.

Jeg er vågnet i andet tøj end jeg er gået i seng i.

Jeg har prøvet at vågne mentalt men hvor min krop stadigvæk sover. Det er det mest ubehagelige. Du tænker du gerne vil stå op, men din krop er lammet. 2 minutter kan føles som dage. Hvis det er rigtig slemt, ser du også uhyggelige mennesker samtidigt. Heldigvis er det sket meget få gange.

Listen fortsætter…. desværre. Jeg kan huske jeg engang downloadede en app, der skulle optage mit søvnmønster og hvad jeg sagde om natten. Måske jeg skulle gøre det igen. Problemet er, at jeg sjældent har lyst til at konfronteres med det.

Nu vil jeg smutte til pressemiddag hos Gina Tricot. Normalvis vil jeg elske at skulle afsted, men grundet de begivenhedsrige nætter, kan jeg næsten ikke overskue det.

Fordi det har stået på så længe, og ikke fører noget positivt med sig, har jeg tænkt mig at søge efter hjælp. Jeg tænker hypnose eller lignende. Nogen der lider af night terror og har fået hjælp?

Skriv en kommentar

 

38 kommentarer

  1. Hej Danica

    Puha det lyder vildt og ikke særlig rart.
    Det sidste du skriver om at vågne, men samtidig være lammet (måske med ubehagelige mennesker) det lyder dog ret genkendeligt. Jeg er en af de heldige der har narkolepsi.
    I 5-6 år har jeg nu taget den medicin jeg tager nu, men inden da prøvede jeg andre medikamenter, der ikke virkede så godt.
    Det var her jeg oplevede det hver eneste gang jeg sov (samt andre ting man også kan have med den sygdom).
    Ekstremt levende og ubehagelige drømme, samt lammelse på trods af vågen tilstand.
    http://www.dansknarkolepsiforening.dk/index.php/narkolepsi/hvad-er-narkolepsi/narkolepsi-en-almen-beskrivelse
    Hvis du scroller længere ned, står der noget om hypnagoge hallucinationer og søvnparalyser (lammelser).

    Nu håber jeg ikke du tænker det er noget du fejler, for det er det helt sikkert ikke, men synes lige jeg ville skrive da én af dine beskrivelser lød så bekendt. Det er jo ikke så tit andre kan sætte sig ind i det man oplever 😉
    Ville helt sikkert søge hjælp, i så fald bare for at vide hvorfor du drømmer som du gør.
    Håber du finder ud af det.

    Mvh Cecilia

    1. Tusind tak for link, det vil jeg se nærmere på. Det lyder virkelig ikke sjovt det du har gennemlevet men jeg er glad for du har fundet en løsning.

      Jeg krydser virkelig stadigvæk fingre for jeg “bare” har en livlig fantasi og underbevidsthed. Men der er ingen tvivl om, at jeg skal undersøge hvad det skyldes 🙂

  2. Stakkels dig! Og Rasmus også!! Jeg kender til fænomenet fra en tidligere kollega. Hans lille søn led af Night Terror, og det var helt fra fødslen af. Han vågnede hver nat og skreg i angst. Første gang jeg hørte min kollega fortælle om det, tænkte jeg lidt “Ja,ja!” fordi det lød helt vildt, og fordi drengen var en lille baby. Nu er de flyttet til Jylland og drengen er knapt 3 år gammel, jeg ved faktisk ikke, om han stadig lider af Night Terror, men det håber jeg sandelig ikke. Det må være SÅ rædselsfuldt, både for den der har lidelsen, men også for omgivelserne. Jeg vil anbefale dig at få hjælp … hvilken form for hjælp der virker, kan være lidt svært at sige, men som du foreslår, så ville jeg umiddelbart også starte ud med hypnose, hvis det var mig selv, der havde den lidelse. Jeg håber, at du får den hjælp der skal til, så du kan leve et normalt liv. Jeg lider selv af mareridt hver nat, og jeg ved hvor opslidende det er.

    1. Det er nemlig også synd for Rasmus 🙂 Han får jo nærmest heller aldrig en god nats søvn længere pga. mig.

      Jeg har hørt om flere børn der har det, men det er vidst ikke så normalt når er man voksen. Vidst noget med under 1 %. Typisk man lige skulle ende i den gruppe 😉

      Jeg håber på en hypnose kan hjælpe mig med at afklare hvad det er.

  3. “Jeg har prøvet at vågne mentalt men hvor min krop stadigvæk sover. Det er det mest ubehagelige. Du tænker du gerne vil stå op men din krop er lammet. 2 minutter kan føles som dage. Hvis det er rigtig slemt, ser du også uhyggelige mennesker samtidigt. Heldigvis er det sket meget få gange.”

    Det oplever jeg også i perioder (og altid når jeg er syg og har feber), men har aldrig mødt andre, som har prøvet det! At være helt lammet og overbevist om, at der står en fremmed (ond) person for enden af sengen … puha … er mere udmattet, når jeg vågner, end da jeg gik i seng.

    Heldigvis får jeg langt de fleste nætter en normal nattesøvn, så jeg har aldrig tænkt på at gøre noget ved det, men håber du finder en “kur” 🙂

    1. Ja, det er så ubehageligt. Selve den del med at være lammet, har jeg kun prøvet få gange. Gudskelov. Det er primært standard night terrors jeg ellers har. Hvis jeg oplevede det andet på fast basis, vil jeg aldrig turde sove igen 😉

      Håber dit forsvinder snart, så du ikke skal gennemleve det længere.

  4. Uhhh jeg føler med dig! Oftest er det børn der oplever det – og vores søn led kraftigt af det de første 6 år af sit liv. Han vågnede og råbte og skreg….vi kunne sjældent berolige ham, men kunne tydeligt høre på ham at han slet ikke var vågen. Ved et tilfælde (en nat hvor ham var vågnet sådan mange mange gange) fandt vi ud af at skæld ud fik ham “snappet” ud af det. Straks vågnede han rigtigt og 10 sekunder senere sov han videre…..i ca 45 min, for så startede det forfra

    1. Ej, hvor hårdt for både jeres søn og jer :/

      Sådan en kugledyne lyder smart og giver god mening.

      Ja, det er altid værst når man gennemgår forandringer, men p.t. har jeg jo ikke noget i mit liv der ikke fungerer og derfor er det på fast basis. Før var det altid værst op til eksamen, når man flyttede eller havde gennemgået et skænderi.

  5. Ej hvor er det ubehageligt Danica! Jeg har lidt af det samme, men slet ikke i samme grad! Det du snakker om hvor kroppen er lammet hedder søvnparalyse, det har jeg selv prøvet et par gange 🙁 Og det med at se uhyggelige mennesker kender jeg alt for godt! Jeg ser store mørke skikkelser som står bøjet ind over mig! Det sker dog slet ikke så tit som det gør for dig. Men det hjælper på mig at høre meditations videoer når jeg ligger mig til at sove f.eks. denne: https://www.youtube.com/watch?v=8TDcGYmEgyM

    KNUS

  6. Aj hvor lyder det forfærdeligt….!
    Jeg har en enkelt gang vågnet mentalt, men hvor min krop stadig sov og der så jeg også en uhyggelig person stå ved siden af.
    Det var virkelig virkelig ubehageligt, og jeg kan slet ikke forestille mig at skulle døje med det dagligt (natligt)!

    1. Ej, men det er bare så uhyggeligt. Vildt at så mange alligevel har prøvet det.

      Heldigvis er lammelse af kroppen meget sjældent for mig, ellers havde jeg søgt hjælp meget tidligere 🙂

  7. Det lyder rigtig ubehagelig og uhyggeligt. Tænker at det må kunne gøres noget. Det der med at du ser andre – mon du har evner indenfor clairvoyance?

    1. Uhh, det håber jeg ikke…. Jeg er dødsens angst for alt overnaturligt, så man kunne ikke give mig en værre “gave” 😉 Jeg tror virkelig bare jeg har en meget livlig fantasi, som tydeligvis ikke bliver udlevet i dagstimerne og så betaler jeg prisen om natten.

  8. Hov – kun dele af mit svar kom med. Men det jeg sluttede med er at vores søn har haft kæmpe stor gavn af en kugledyne, der vejer 7 kg og dermed ligger tungt og trygt omkring kroppen…..det skaber ro for både krop og sind – og giver ham mulighed for at få den livsnødvendige tunge søvn. Håber du finder løsningen for dig – og husk at sådan noget som regel “springer op” ved store forandringer/stress/bekymringer etc.

  9. Uha det med at vågne men kroppen er lammet, det kender jeg godt. Det er rædselsfuldt. Læste engang at det var tegn på alien abduction haha Mon dog.

    Har også oplevet, at jeg “vågner” og tror jeg er spærret inde. Kan så finde mig selv henne ved døren eller på gulvet, hvor jeg famler efter lyset. HADER det. Er total rædselsslagen bagefter. Så ja, føler med dig, da det lyder til du er hårdt ramt :-/

    1. Haha, alien abduction 😀 Lyder ellers lidt mere sejt fremfor bare at have en livlig fantasi.

      Lyder virkelig også ubehageligt. Den der manglende kontrol er virkelig skræmmende.

  10. Ja jeg kender det. Dog ikke det med at gå ud af sengen.
    I lange perioder bliver jeg generet omnatten. For det meste ser jeg uhyggelige mennesker der gerne vil i kontakt med mig. Og jeg er lammet. Det forstyrrer min søvn rigtig meget og jeg er altid træt.
    Men nu har jeg fundet løsningen, ihvertfald for mig. Jeg var til et foredrag om clairvoyance og her blev der fortalt om engle og hvordan man kunne bede dem passe på en om natten og holde vagt. Jeg var skeptisk, men tænkte at jeg intet havde at tabe ved det. Så om aftenenda jeg gik i seng og havde slukket lyset, bad jeg englene passe på mig, vogte over mig og sørge for at jeg fik en rolig søvn. Og det var så den første morgen hvor jeg kunne vågne op og være udhvilet. Jeg havde sovet hele natten. Det kunne jo være et tilfælde, men nej, det har virket lige siden og jeg har nu brugt teknikken i en uges tid. Og hvor er det bare skønt at vågne om morgenen og vide at man ikke har været vågen om natten og det alt mulig uhyggeligt. Prøv det, det skader jo ikke

    1. Hold da op, hvor spændende. Sådanne veje har jeg aldrig tænkt i. Har du evner indenfor det ellers?

      1. Jeg kan kun sige prøv det. Jeg trode ikke rigtig på det i starten, men nu gør jeg det hver aften inden jeg ligger mig til at sove. Når du ligger dig godt til rette, lyset slukket, så tænker du bare det du vil bede englene om, du behøver ikke sige det højt. Jeg siger som regel, kære engle vil i være søde at passe på mig i nat, vogte over mig, og sørge for at jeg får en rolig søvn. Tusind tak. Og det har så virket hver nat.
        Jeg aner ikke om jeg har evner indenfor det område, det er ikke noget jeg nogensinde har søgt efter. Men jeg ved det findes i min familie

  11. Åh, hvor uhyggeligt. 🙁
    Har selv prøvet søvnlammelse – hvor jeg troede jeg var vågen, men ikke kunne bevæge mig. Vågnede rigtigt ved at, der var en mand på vej ind ad min dør (i drømmen)… shit det var uhyggeligt.

    1. Lyder da også helt vildt ubehageligt. Det er jo værre end den værste gyserfilm og føles virkelig rigtigt :/

  12. Åh det lyder da helt forfærdeligt irriterende! Nattesøvnen, den er bare så vigtig.

    Som du måske kan mærke, har jeg ikke selv prøvet at have night terrors, men både min mor og min far er hypno-terapeauter, så vil helt sikker anbefale dig at prøve!

  13. Det lyder som nogle knap så festlige nætter. Jeg har også en mand, der kan finde på lidt af hvert om natten. Det er nok mere frustrerende for ham end jeg. Jeg har lært at sove fra det. Da han var på ferie hjemme mens han var udsendt, var der endnu værre. Der kunne han både forsøge at bygge forts med dynen og talte om pansrede mandsskabsvågne, der skulle stå på badeværelset.

    Jeg lider dog af følelsen af lammelse og har gjort det siden gymnasiet. Den gang var det altid, når jeg faldt i søvn på sofaen efter skole. Jeg følte, at nogen gik rundt omkring mig og jeg var lammet, men vågen. Igen og igen forsøgte jeg at åbne mine øjne med mine hænder, men uden det kunne lade sig gøre. I en periode blev jeg så bange for det, at jeg ikke turde at sove om eftermiddagen.

    Jeg brugte så lang tid på at finde ud af, hvad det handlede om. Det jeg lider af hedder “Søvnparalyse” (http://da.wikipedia.org/wiki/Søvnparalyse), hvor rygraden vågner før resten af kroppen ved en fejl. Jeg kan stadig godt lide af det – Men jeg har fundet ud af, at det kun kommer, når jeg sover på ryggen. Derudover kan jeg efterhånden genkende det i søvnen og kan sige til mig selv, at jeg skal holde op med at gå i panik, men bare vente på, at jeg vågner helt eller forsøge at trække vejret tungt og falde i søvn igen.

    1. Ja, det lyder også som om det fylder meget for ham :/

      Den lammelse er langt mere udbredt end jeg troede. Men hvor er det skøn du har fået en diagnose. Det lyder som nogle gode ting, at huske på, så det vil jeg gøre 🙂

  14. Puha, det lyder så uhyggeligt og fandens ubehageligt. Synes helt sikkert du skal søge hjælp!
    Jeg lider selv af søvnparalyse; det er dog længe siden, jeg har haft et “tilfælde”. Men når det sker, vågner jeg mentalt og kan ikke bevæge mig, åbne øjnene eller sige noget. Jeg kan ofte bevæge bare lige en tå eller en finger, og så ligger jeg og gør det indtil jeg pludseligt kan “vække” hele min krop i et ryk. Det ender også tit i at jeg ligger og slår mit hovede fra side til side, til jeg vågner. Ad hvor er det sindssygt ubehageligt. Det er værst, når man ligger på ryggen med hovedet lænet tilbage – men jeg har hørt, at nogle spænder en bold fast på ryggen, så de kun kan ligge på siden. Det skulle hjælpe! 🙂 Igen – heldigvis har jeg ikke oplevet det længe, og jeg håber aldrig det kommer igen!

    1. Det tror jeg også jeg skal, selvom jeg helst ville være foruden 😉 Men ting forsvinder jo ikke af sig selv.

      Ej, det lyder virkelig ubehageligt. Jeg er glad for det ikke er det, der fylder mest hos mig. Den med bolden lyder dog lidt sjov 😀

      Jeg krydser fingre for det aldrig vender tilbage.

  15. Hej Danica.
    Jeg læste ved et tilfælde din blog og dette indlæg 🙂 Jeg kunne med det samme genkende hvad du beskrev. Jeg har ca også 5 ud af 7 nætter, hvor jeg snakker og går i søvne. Jeg vågner også ofte badet i sved med hjertebanken, fordi jeg ser noget som ikke er der.Jeg går ligesom dig i søvne og gør de mest mærkelige ting. Min kæreste bliver også påvirket af det og synes til tider også at det er hårdt at jeg vækker ham. Jeg smilede da du skrev det med den app. Jeg har flere apps på min telefon, men har ALDRIG prøvet nogle af dem – jeg har simpelthen ikke lyst til at blive konfronteret med hvad jeg gør/siger om natten 🙂 Jeg har aldrig set det som en “lidelse”, men min læge tog det meget alvorligt da jeg fortalte hende om det samt hvordan jeg havde det når jeg vågnede (træt, udkørt og konfus). Hun henviste mig til en neurolog og en søvnlaboratorium, og skal nu undersøges samt indlægges i den nærmere fremtid. Ordet “night terror” var nyt for mig, men synes det beskriver det meget godt 🙂
    Held og lykke med dit videre forløb 🙂 Mvh Mette

    1. Vores “tilfælde” minder virkelig om hinandens. Jeg har heller aldrig set det som en lidelse, men det bør jeg nok frem for bare en irritation. Tak for at skubbe mig afsted. Du må endelig give en update, når du er længere i forløbet. Held og lykke til dig også 🙂

  16. Hej Danica Chloe

    Jeg kan se det er noget tid siden du har lavet denne post, så jeg vil høre dig efter, om du er kommet problemet til livs og om du fik forsøgt dig med hypnose?

    Min mor lider også af night terror og har gjort det gennem mange år, så jeg vil rigtig gerne komme med en løsning til hende, hvis altså den findes.

    VH Bettina

    1. Hej Bettina

      Nej, desværre. Jeg fik aldrig taget det seriøst nok. Synes det er lidt svært at henvende sig til en læge med en ting, der er så uhåndgribeligt og som er svært at sætte ord på. Jeg ved der findes søvneksperter, men jeg ved ikke om jeg er klar til at blive overvåget mens jeg sover eller at tage medicin for det 🙁

      Ødelægger det din mors søvn meget?

  17. Hej.
    Det lyder præcis som en beskrivelse af mine nætter. Jeg har også night terror og det er ved at drive mig til vanvid.
    Har du fået hjælp? Og hvis ja, hvordan?

    1. Det er jeg ked af at høre. Det er hårdt!

      Nej, desværre ikke 100 %. Det hjælper mig at tage magnesium hver aften. Så sover jeg tungere og mere roligt. Derudover er yoga faktisk fantastisk til at få ro på nervesystemet 🧡

        1. Jeg tager to piller hver aften. Jeg kan på stående fod ikke huske, hvad der er i, men de anbefaler selv to stk, så det tager jeg 🧡

  18. Hej! Jeg kom tilfældigvis forbi dette gamle indlæg. Jeg har nemlig også oplever Night terror 4-5 gange inde for det sidste halve år. Jeg skriger ligefrem i søvne, og er mega bange. Jeg er også gået i søvne et par gange, men det er nu ikke noget helt nyt, omend det ikke er sket så meget før. 4 af gangene er jeg vågnet af der og kunne huske drømmen, men ikke sidst da sov jeg bare videre og kunne ikke huske det dagen efter. Jeg har ringet og fået en tid ved lægen, da jeg er bange for at det godt kan skyldes ekstrem tankemylder og bekymringer og også angste tanker :/ men ligesom dig, er jeg godt nok ikke vild med diagnoser eller medicin så er spændt på det! Oplever du det stadig eller er det gået i sig selv igen?

  19. Forresten, nu skriver mange at det er typisk for børn at få. Men man ved faktisk ikke hvor hyppigt det er for voksne, fordi mange ikke kontakter sin læge om, og dermed kan der jo heller ikke dokumenteres om det. Så måske det er en god ide på baggrund af det, at henvende sig 🙂