Stonemuse deler: 10 ting du ikke vidste om Michelle fra Stonemuse

Stonemuse deler… Tak for bidraget, Michelle.

Michelle fra Stonemuse

Tak fordi I tog så godt imod bloggens nye hyggelige fredagsindslag. Der er jo så mange dygtige bloggere i dag, og derfor er det altid rart at lære dem lidt bedre at kende.

Tænk hvis I endda blev inspireret til at følge en blogger I ikke kendte i forvejen. Det vil da være skønt. At vi sådan kan dele inspiration på tværs af sociale kanaler.

Læs også:
Her kan du lære Mille Emilie fra Sonoma Seven bedre at kende
Lær også Emma Martiny meget bedre at kende

Hvis der er en blogger I synes I gerne vil lære bedre at kende, må I mere end gerne smide et link i kommentarfeltet.

English version; Yet another “10 things you didn?t know? about my favorite bloggers. I love that both my readers and myself get to know all these pretty awesome bloggers much better. Today I will share some funny and relatable facts about Stonemuse (visit the blog) which is one bad ass blogger.

Lær Michelle fra Stonemuse meget bedre at kende

I dag skal vi lære Michelle fra Stonemuse bedre at kende. Michelle er nok én af de mest dygtige og eftertænksomme blogger jeg kender, og jeg har fulgt hende virkelig længe. Alt hvad hun foretager sig, om det er på bloggen, Facebook, Snapchat eller Instagram, er fuldstændig gennemtænkt og utroligt professionelt.

Professionel blogger med humor

Hun får mig altid til at tænke på amerikanske standarder, da hun formår at tage sociale medier til et helt nyt niveau. Derudover er hun virkelig sød og ikke mindst sjov. Jeg ved ikke om det er en Aarhus ting, men jeg kan genkende den ironiske og ofte sorte humor i mig selv og det er skønt, at man på den ene side kan være så dygtig & professionel men samtidigt er helt vildt nede på jorden og mega cool. En anbefaling herfra.

Hermed 10 ting du (måske) ikke vidste om Stonemuse:
1. Hvis jeg skal slappe helt af, så elsker jeg at læse folks opslag på Bilka’s Facebook side. Folk der kommenterer derinde er super mærkelige og smider de underligste ting op men Bilka svarer altid sødt på alle kommentarerne. Jeg er vild med det af en eller anden årsag. Folk er sgu skøre.

2. Jeg får kuldegysninger, hvis folk tygger tyggegummi omkring mig. Det er noget nær det klammeste i hele verden og jeg tror også, at det er derfor, at jeg ikke er særligt vild med mint. Vores tandpasta smager også af aloe vera.

3. Hvis man ikke blev tyk af smør, så ville jeg spise det på alt. Jeg elsker simpelthen smagen så meget og jeg forsøger ikke at købe det. Jeg kan simpelthen ikke holde mig væk. Jeg har det faktisk også på samme måde med olivenolie – det skal simpelthen på alt!

4. Apropos smør, så er noget af det bedste ved risengrød, muligheden for at spise flydende smør uden at virke klam. Mums!

Om smør, gyserfilm, vegetarmad og dans i stuen

5. Jeg tror aldrig at jeg har spist vegetarisk en hel dag, en eneste dag i mit liv. Min krop savner simpelthen bare noget kød, hvis jeg ikke får det. Der var engang, hvor jeg fik vegetarisk til aftensmad pga. et event og jeg havde den mærkeligste hungren efter kød morgenen efter. Så mærkeligt.

6. Jeg danser næsten dagligt foran spejlet. Ved ikke hvordan jeg får tid til det men det godt løbe op på en lille time, hvis musikken er rigtig god.

7. Jeg har det altid for varmt.

8. Hvis der er noget jeg elsker, så er det at se gyserfilm men jeg har (desværre) ikke set én eneste i flere år. Psyker mig selv så meget ud, at jeg ikke kan vaske mit ansigt i håndvasken, sove mens skabsdøren er åben eller gå ned i vaskekælderen, flere uger efter at jeg har set filmen.

9. Jeg får stress hvis mine fingre bliver lidt fedtede, så jeg vasker fingre mindst 20 gange om dagen og spiser sjældent snacks i løbet af dagen, som kan gøre min fingre beskidte.

10. Jeg er er ret lykkeligt menneske for tiden.

Følger I med ovre hos Stonemuse?

 Remember to stay updated at Instagram // Facebook // Bloglovin?Ohh! and I?m also a happy Snapchatter now (danica_chloe)

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. HAHA, tak for tippet om Bilkas fb side – der er da virkelig guld imellem de kundehenvendelser :p