Anbefaling: Comwell Aarhus

Sidste weekend drog vi mod Aarhus. Udover det er vores hjemby, og vi begge har familie & venner bosat i byen, er det faktisk også et af vores foretrukne steder, når vi skal på miniferie. Sidste år, da vi endnu en gang tog turen over broen, bestemte vi os for at indlogere os på hotel.

Valget faldt på Comwell Aarhus og siden har vi holdt os til det. Sidste weekend var vores 3. besøg og jeg bliver ikke mindre vild med det efter jeg nærmest ser det som mit andet hjem i dag. Vi har også flere gange besøgt Comwell Kellers Park ved Vejle Fjord og jeg anser mig derfor som en Comwell ekspert i dag, haha 😉

English version; You don’t have to fly away to the end of the world in order to get that wonderful vacation feeling. Last weekend we checked in at Comwell Aarhus for a mini vacation and it was absolutely fantastic. It’s our favorite go to place when we visit Denmark’s second biggest city. First of all due to the design and interior. Second because of the great big rooms, the delicious breakfast and the free coffee station. Thirds because of the location which is right in the center of Aarhus. A big recommendation from us!

Jeg var derfor heller ikke sen til at spørge dem om jeg måtte have lov til at lave en udførlig anmeldelse af hotellet, nu hvor vi skulle besøge smilets by igen igen. Opholdet, i denne omgang, er således sponsoreret mod min anmeldelse, men alle vores andre besøg har været betalt af egen lomme.


Vi besøger Comwell Aarhus

Vi overnattede 3 nætter og jeg synes helt klart at man skal prioritere flere nætter for at få den fulde oplevelse af både by og hotel. Begge gange, da vi bookede os ind sidste år, købte vi et tilbud for to nætter til en god pris, som de ofte kører med via deres website.

Om hotellet

Hvis man bor i Aarhus, kan man ikke undgå at have set den høje majestætiske bygning midt i centrum. Hotellet strækker sig fra stuen op til 12 sal mener jeg. Alt derover er kontorer og virksomheder. Vi fik et værelse på 11 sal med udsigt udover Aarhus bugt. De andre gange boede vi på henholdsvis 6 og 8 sal med udsigt indover byen.

Man kan checke ind fra kl. 15 og ud igen kl. 12, hvilket giver anledning til faktisk at nå rundt i byen inden man smutter hjem igen. Det er ofte noget man mangler på andre hoteller, hvor man stresser efter morgenmaden. Der er i alt 240 værelser og det er både muligt at tage på romantisk ophold, familieweekend eller tøsetur. Der er værelser til alle anledninger. Udover man får morgenmad med i prisen, er der også adgang til en fin bar samt restaurant til om aftenen. Der er yderligere lounge, fitness og parkering under hotellet, hvis man tager turen derind i bil. Wifi er gratis og virker upåklageligt. Det er sådan the basics, som alle er vigtige parametre for os.

  

Morgenmad

Morgenmaden, der serveres i restauranten, er helt fantastisk, men det kommer ikke som noget chok, da jeg fornemmer det er gældende for alle Comwell hoteller. Correct me if I’m wrong. De laver en sindsyg hjemmelavet nutella, der gør sig godt på både deres hjemmebagte brød og pandekager. Eller bare rent på en ske for den sags skyld…

Morgenmaden serveres ml. 06.30 og 10 alle dage. Vi ankom torsdag aften og havde derfor 3 dage med morgenmad. I hverdagen er der ikke så mange mennesker men i weekenden kan der være helt fyldt.  Der er dog et kæmpe udvalg af morgenmad og indretningen kan man ikke sætte en finger på. Det er altså lidt sjovere at nyde sin lækre mad i pæne omgivelser. Billederne taler vidst også for sig selv.

 

Værelser & location

Værelserne er udstyret med klimaanlæg, gratis wifi og alle moderne bekvemligheder. Modsat Comwell Kellers Park er det virkelig gode senge og man sover som en sten. Det kan man aldrig vide om er tilfældet, når man sover et nyt sted. Derudover er der en god lænestol og et skrivebord med udsigt udover hele byen. Toilettet er helt nyt og så er der en seperat garderobe, der efter min mening godt kunne have været lidt større til 2 mennesker. Værelserne, og hele hotellet for den sags skyld, er udstyret med Hay interiør ligesom at man købe en masse af tingene lige ved receptionen. Det giver et strømlinet look og hotellet tager sig generelt rigtig godt ud, hvilket en ivrig amatørfotograf som jeg er rigtig glad for 🙂

Location, location, location. Selvom Aarhus er en lille by sammenlignet med København, er det altså vigtigt man bor centralt og alt er i gå afstand. Især når man drikker sig halvfuld med gode venner og skal hjem kl. 04 om natten. Prøv at tænk alle de penge man sparer på taxa? Comwell Aarhus er nok et af de mest centralt placeret hotellet i Aarhus. Hvis man ankommer med toget til hovedbanegården, har man maksimalt 5 minutter på gåben. Nu ankom vi godt nok med Rød Billet ved Musikhuset, men afstanden var alligevel kort. Det er klart et af de plusser. Jeg føler mig virkelig eksklusiv, når jeg har oset rundt i byen og derefter slentrer direkte op på hotelværelset. Det er for mig en hverdagsluksus ud over det sædvanlige og hvis det stod til mig gjorde jeg det gerne meget oftere.

Bonusfordele

Det første der falder mig ind, er kaffestationen på 6 og 7 sal. Den første gang vi var der drak vi SÅ mange cafe lattes og cappuccinos. Det er nemlig gratis for alle hotellets gæster. Fremfor at besøge en dyr kaffebar, tager du bare din kaffe-to-go. Vildt smart og noget mange hoteller kan lære noget af. At noget så simpelt kan være så genialt. Der er også te, kakao og ja, et hav af andre gratis varme drikke.

Derudover er der 2 fitnesscentre, hvilket jeg gjorde brug af den ene dag. Det er simpelt men fungerer upåklageligt til en god omgang træning inden morgenmaden. Det er ikke min opfattelse, at så mange bruger det, hvilket betyder man har det meget for sig selv.

Sidst men ikke mindst skal deres udendørs terrasse nævnes til når vejret er med os igen samt deres business lounge på 12 etage. Den er dog udelukkende tilgængelig for dem der indlogerer sig på business værelser. Men det lyder lækkert.

Børn og familie

Hotellet er utroligt familievenligt og vi så mange familie med både helt små babyer samt større børn. Der er ingen fine fornemmelser og plads til alle, hvilket er rart. Også selv vi var på kærestetur og ikke havde Sylvester med. Det giver en afslappende stemning. Rummene er også forholdsvis store, hvilket gør det nemt at have børn med.

Aktiviteter, go-to places og sightseeing

Når nu man er i Aarhus, skal man da også rundt og se byen. Nu er det ikke fordi vi har brug for sightseeing, men der er jo en masse aktiviteter for folk der er nye i smilets by. Jeg vil personligt anbefale en tur på Aros, en masse shopping i latinerkvateret, god kaffe på byens mange kaffebarer, en gåtur i Risskov og ved Aarhus Ø samt gode spiseoplevelser på Juliette, Langhoff & Juul m.m.

Man skal dog heller ikke kimse af en aften på hotelværelset. Således blev vi hjemme hele lørdag aften, da den stod på Melodi Grand Prix. Vi bestilte den hjemmelavede burger over roomservice og den var sublim! Måske en top 3’er i mit liv. Resten af aftenen stod på TV hygge, snacks og en god nats søvn. Det føles altså som en luksus, når man normalt har en søn der står klar tidligt om morgenen.

Priser

Min umiddelbare opfattelse er, at hotellet i Aarhus er meget mere rimelig prismæssigt end tilsvarende i København. Især fordi man får den komplette oplevelse med en masse goder. Vi kom af med ca. 1.100 kr. per overnatning begge gange sidste år inklusiv morgenmad. Det er altså en rigtig fair pris for 2 mennesker og ofte har de endda pakketilbud, hvor du kommer yderligere ned i pris.

Jeg håber I kunne bruge min guide til noget om ikke andet som inspiration til at tillade sig selv lidt hverdagsluksus. Tag på staycation med dem du holder af og nyd et pusterum i hverdagen. Man behøver ikke rejse om på den anden side af jorden for at få en feriefølelse. God aften herfra ?

 Remember to stay updated at Instagram // Facebook // Bloglovin?Ohh! and I?m also a happy Snapchatter now (danica_chloe)

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Iiih jeg får helt lyst til at tage afsted, omgående nærmest 😉
    Og fedt, at man kan mærke dig i den her slags, selvom det er sponsoreret. Måske fordi du ikke slår mig som typen der siger ja til hvad som helst, men samtidig også fordi du 2 gange før selv har betalt af egen lomme.
    De 800 kr. du sagde i betalte sidst pr. overnatning var pr. mand ikke? Ellers var det sgu noget af et røverkøb (400 pr. mand) 😉

    1. Det forstår jeg godt 🙂 Intet som en mini-getaway! Og jeg er glad for du tænker det, når du læser det. Jeg har en frihed til kun at sige ja til det jeg virkelig interesserer mig for, eller i det her tilfælde et sted jeg har besøgt i flere år og som jeg selv har taget initiativ til <3

      Jo, den er god nok. Det var 800 kr. i alt per overnatning, så vi kom af med ca. 1.600 kr. for hele weekenden. Jeg ved ikke om det er en Aarhus ting, men priserne er på et helt andet niveau derovre. Det var dog et pakketilbud begge gang, så jeg tror bare man skal holde øje. Jeg plejer at få det oplyst via deres nyhedsbrev. Standardprisen er vidst normalt omkring 1.100/1.200 kr. per nat.

  2. Jeg får helt lyst til en staycation på Comwell, selvom jeg selv bor i Aarhus C – det ser SÅ skønt ud 😉

    1. Det kender jeg godt. Ofte skal man ikke mere end på en enkelt overnatning før man får en feriefornemmelse 🙂