Delte Mavemuskler: Sådan genoptrænede jeg mine delte mavemuskler

Delte mavemuskler.. Her får DU min historie.

Delte mavemuskler

Forløbet er sponsoreret af Maven og Mig – produkterne har jeg selv købt

Jeg har allerede talt lidt om det på min Snapchat (danica_chloe). Jeg vil i det her blogindlæg komme lidt nærmere ind på mit “problem”, samt hvordan jeg har tænkt mig at overkomme det.

Læs også:
I tvivl om dine mavemuskler efter graviditet? Så læs med her
10 tegn på fødslen er ved at nærme sig
Sådan går det med mit forløb hos Maven og Mig

Lige siden jeg fødte Sylvester tilbage i november 2012, har min mave bulet ud. Altså på den irriterende måde, hvor det ligner at man stadigvæk er gravid i 4 -5 måned. Dog uden at være det, og det var jeg ærlig talt rigtig træt af.

Delte mavemuskler og mit træningsforløb

Jeg havde egentlig affundet mig med at sådan var det bare, når man har født – lige indtil jeg faldt over Maven og Mig på Facebook. Her lå der nemlig et hav af før- & efterbilleder af folk, der har trænet sig tilbage til deres flade mave. Jeg troede næsten det var for godt til at være sandt.

Alligevel bestilte jeg straks tid til en forundersøgelse, da jeg i lang tid havde haft mistanke om at jeg havde delte mavemuskler. Man kan selvfølgelig også tjekke det selv (se hvordan HER), men det kunne jeg ikke helt finde ud af. Så er det bare rarere at få en professionel til at kigge på det – og rigtigt nok havde jeg delte mavemuskler.

Nærmere bestemt hele 4 fingres afstand øverst, 4 fingre i midten og 3,5 nederst. Slet ikke så grelt, som det kan være, men nok til at det generer mig. Heldigvis kan det forbedres.

Delte mavemuskler

Straks efter konsultationen bestemte jeg mig for at gå igang med et 6 ugers forløb, hvor jeg skal genoptræne min mave, så den ikke længere buler ud.

For lige at sætte tingene i et faktuelt perspektiv, så er den rigtige betegnelse “Rectus Diastase” – også kendt som delte mavemuskler. Alle mennesker fødes faktisk med delte mavemuskler, men allerede ved 3 års alderen samler de sig.

Læs også:
Se mine før/efterbillede af min mave

Dog kan det så opstå igen, og det sker ofte efter en graviditet og fødsel, hvor mavemusklerne har været på hårdt arbejde. Mænd kan også opleve det, hvilket ofte ses ved dem, hvis mave buler unaturligt ud. Heldigvis kan delte mavemuskler både forebygges og helbredes med de rette simple øvelser, og det er sådan ligegyldigt hvor gammel man er.

Delte mavemuskler

^^ Min nye bedste ven også kaldet “Splinten”. Jeg skal bære den hver dag, 24 timer i døgnet, de næste 6 uger som minimum. Den hjælper med at formindske mine delte mavemuskler, så jeg igen kan få en relativ flad mave og en sundere holdning.

Jeg har ikke tal på hvor mange maveøvelser jeg har lavet uden nogen form for forbedring, hvilket faktisk var den første indikation på jeg havde delte mavemuskler. Højst sandsynligt har det endda været med til at forværre det, da jeg derved har presset mine organer unaturligt ud og gjort mellemrummet større.

Traditionelle maveøvelser er derfor aldrig en god ide, da det er unaturligt for kroppen og ikke træner de 3 lag af mavemuskler, som kroppen faktisk består af. Lidt teknisk, men jeg blev selv klogere efter min første privattime. Her gik vi i dybden med de forskellige former for mavemuskler og selve problemet i form af rectus diastase.

Det er nemlig sådan at kroppen består af den lige mavemuskel (den vi kender som six-pack), den skrå mavemuskel samt den indre tværgående mavemuskel. De er alle forbundet, og derfor skal vi helst operere med øvelser, der træner alle tre.

Jeg har valgt personlig træning over 3 omgange fordelt på de 6 uger. Hver træningssession varer ca. 1-2 timer, hvor vi tager billeder af processen, ser nærmere på min kropsholdning, teknik og hvad min krop kan holde til. Vi laver simple øvelser, som jeg selv skal lave derhjemme hver dag fem gange dagligt. Vi taler også lidt om hvordan man får inkorporeret gode hverdagsvaner, der styrker min krop.

Ting du skal vide om delte mavemuskler

Det er jo sådan, at der faktisk er rigtig mange ting, der skal gennemtænkes. Alt fra siddestillinger og løft til opspænd i maven og en god holdning. Det er virkelig svært at ændre de dårlige vaner, men idet man skal bære et mavebælte. Det kaldes også en Diastasis Rehab Splint, og via 24 timer i døgnet i minimum 6 uger, bliver man utrolig bevidst hver gang man udfører én af sine dårlige vaner.

Mens jeg sidder og skriver det her blogindlæg sidder jeg korrekt med et naturligt spænd i min mave. Det hjælper Splinten med, idet jeg med det samme kan mærke, hvis jeg falder sammen. Jeg har haft Splinten på i ca. 4 dage nu og har allerede vænnet mig til det omend det er lidt varmt for tiden.

Man skal bære det ovenpå en behagelig top – gerne i silke eller bomuld. Splintens formål er at trække de to muskelhalvdele af rectus abdominis tættere på hinanden og derved tage strækket af bindevævet. Dette fremmer helingsprocessen.

Delte mavemuskler

Selve den teknik som behandlingen er baseret på, er Tupler Technique træningsprogrammet. Via teknikken kan man lukke sin rectus diastase med simple daglige træningsøvelser.

Samtidig får man gavn af alle de sidegevinster der følger med træningen. Herunder stærkere core, stærkere bækkenbund, fladere mave, slankere talje, bedre holdning samt en sundere ryg. Højst sandsynligt vil det også have en positiv effekt på mine lændesmerter, da det højst sandsynligt hænger sammen med mine delte mavemuskler og svage core.

Derfor har jeg valgt at begynde at træne mine delte mavemuskler

Lige nu laver jeg 5 øvelser dagligt af 3 minutters varighed per gang. Det er ekstremt vigtigt man ikke misser nogle øvelser, da hver eneste “træning” tæller. Jeg glæder mig derfor helt vildt til at se hvor meget jeg har rykket mig efter de 6 uger. Jeg vil dog allerede opdatere jer efter de 3 uger og igen til slut i forløbet. Her kommer jeg også til at vise de famøse før og efterbilleder. Man skal helst gerne selv se det på billede, før man virkelig tror på det.

I kan læse mere om Maven og Mig HER, hvor man også kan bestille tid til en forundersøgelse. Undervisningen kan enten foregå med udgangspunkt i personlig træning (det jeg har valgt), via workshops eller træning på egen hånd.

Er der nogle af jer, der har delte mavemuskler eller mistanke herom? Har I været igennem et forløb og hvordan gik det? I må endelig også spørge løs, hvis I har nogle spørgsmål. 

Skriv en kommentar

 

9 kommentarer

    1. Det er i hvert fald værd at få undersøgt – så har man et udgangspunkt man kan arbejde med 🙂 Man må bare ikke tro man ikke kan gøre noget ved det, for det kan man.

  1. Jeg har haft samme problem, men følger Elin Solheims online træningsprogram. Allerede efter 14 dage havde mavemusklerne næsten lukket sig sammen igen vha nogle basale øvelser. Har fuldt programmet i et halvt års tid for også at få styrket min core, så min krop kan blive stærk igen efter graviditet og fødsel.

    1. Det er fantastisk, hvad man kan gøre via simple træningsøvelser og gode vaner. Dejligt det har virket så godt for dig 🙂

  2. Jeg kender det desværre også. Men godt at der er noget at gøre ved det 🙂
    Vil du ikke give et par eksempler på, hvilke øvelser man skal lave I løbet af dagen?
    Overvejer også et forløb hos Maven og Mig – det lyder lovende
    MH Stine

    1. Ja, det er frustrende!

      Jeg må desværre ikke dele øvelserne, da Maven og Mig har patent på dem og man kun kan få dem vist, hvis man melder sig til et forløb. Det er også vigtigt man lærer dem rigtigt mens de observerer om man gør det rigtigt, så min anbefaling vil være at melde dig til en konsultation, så du kan få lidt guiding.