Rolige sommerdage

Aarhusdage

Århh, vi nyder vores feriedage. Vi er stadigvæk i Aarhus men drager mod København igen i morgen, hvor der venter endnu mere afslapning. Vi er allerede kommet helt ned i gear og det skyldes dels også vi ikke har valgt at rejse ud i verdenen.

Ofte når man skal flyve væk, pakke til et barn og håndtere flyskræk, er det sjældent helt vildt afslappende og det nyder jeg godt af nu. Sommer herhjemme, til trods for vejret, er lige som vi har drømt om.

Vi ankom i søndags, hvorefter vi tjekkede ind på Comwell Aarhus. Her var vi hele 3 overnatninger mens Sylvester var ved sin farmor. Vi fik derfor også nogle kærestedage, hvor vi spiste overdrevet lækker mad, drak vin, var i biografen, shoppede lidt, drak en masse kaffe.

Tilmed fik jeg helt uventet en mini polterabend tirsdag aften, hvor mine veninder kidnappede mig og kørte mig langt væk. Der var disket op med det hel store bord, vin, øl, kage, quizz og ølbowling. Det var lige i min ånd og jeg kunne ikke have drømt om noget andet.

Nu er vi hos min mormor i provinsen sammen med Sylvester. Dagens højdepunkt er gode film på TV, gåture på markerne og lækker sommermad. Jeg har allerede sovet to lure og jeg kan vitterlig ikke huske, hvornår det sidst er sket. Jeg har fanget mig i, at opfange de mindste detaljer, hvilket blot tyder på vi er det helt rigtige sted. Alt andet er bare fyld og derfor er bloggen også kun blevet opdateret, når jeg har haft lyst.

Jeg glæder mig til at dele vores Comwell ophold med jer ligesom den 3-retters vi spiste på Restaurant V i mandags. Det var uden overdrivelse én af de bedste spiseoplevelser i mit liv. Jeg vil også lave en guide til de bedste spisesteder i Aarhus, hvor der både er fokus på gode råvarer, økologi og plantebaserede alternativer.

Jeg har også flere gode guides klar ligesom jeg gerne vil dele de sidste overvejelser i forhold til brylluppet. I går var der kun 1 måned til den store dag og det kommer pludselig ualmindeligt tæt på.

Rigtig god torsdag!

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer