Mit allerførste julebord

b-241

Sponsoreret af Eva Solo


For nogle uger tilbage fik jeg muligheden for at udfordre mit kreative gen. Jeg var nemlig, sammen en håndfuld bloggere, inviteret til en stylechallenge hos Restaurant 56 grader, hvor vi hver især skulle style årets julebord ved brug af fine Eva Solo sager.

b-93

b-68

Tilbehøret, når det fine julebord skal styles ♥

Som altid, når jeg får sådan en opgave, går jeg lidt i panik. Jeg føler egentlig, at jeg er okay dygtig til at style, men når andre kigger med bliver man lige det ekstra nervøs. Heldigvis blev min nervøsitet hurtig overgået af inspiration.

Det handlede nemlig ikke om at vinde, men derimod at style et julebord i min ånd og som jeg kunne forestille mig det skulle se ud, når vi rammer den 24. december. Ikke den værste juleøvelse, vel?

b-221

b-243

Vi har desværre aldrig gjort det helt store ud af julebordet. Måske handler det også om vi aldrig har holdt jul selv, men i år holder vi, for første gang nogensinde, en stille og rolig jul hjemme hos os. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at gå all in, og jeg ender ud med noget ala mit stylede Eva Solo bord. Det skal helt klart indeholde en pastelfarvet dug, det fine Eva Trio Legio Nova stel, de elegante vinglas og den enormt fine kaffebrygger til desserten, blandt nogle af tingene.

Derudover vil jeg tilføje fint og simpelt julepynt i nordisk stil. Selvom jeg elsker jul, elsker jeg altså også det “naturlige” look, som mit julebord vidner om. Det smukke stel, glassene og andet, må gerne være i fokus – især når maden kommer på bordet, som i vores tilfælde bliver lidt alternativt. I år kan vi nemlig lave det præcis som vi vil og det inkluderer bl.a. søde kartofler, en nøddesteg, lækre salater og en cheesecake.

b-476

b-485 b-492

Jeg er spændt på at høre hvad I synes om mit julebord? Hvordan vil I style jeres julebord?

Efter stylingchallengen, og et glas champagne eller to, satte vi os alle til bords hos Restaurant 56 grader på Refshaleøen. Det var de perfekte omgivelser til en perfekt formiddag. Her er der nemlig råt, naturligt, simpelt og hyggeligt, når det er bedst.

Det gjorde også at vores juleborde virkelig kom til sin ret. Hvis ikke allerede vi var gift, vil jeg notere restauranten og omgivelserne som et potentielt bryllupssted. Hold nu op, der var smukt.

b-109

b-147

Vi endte formiddagen med en velsmagende frokost, hvedeøl, masser af snak og kaffe indenfor i varmen. Da vi skulle hjem, fik vi hver især vores stylede Eva Solo julebord med, så vi kan kopiere opsætningen herhjemme. Jeg glæder mig til at vise jer vores julebord, når vi nærmer os juledagene.

Rigtig god søndag. Her skinner solen smukt, hvilket vi vil udnytte til en gåtur, og senere har jeg selvfølgelig en omgang søndagsbekendelser klar til jer.

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Hvor er det bare fint! Falder mere og mere for de naturlige jul – ‘desværre’ har jeg arvet julepynt fra flere generationer, som altså gør det lidt svært for mig at skifte julepynten ud.. Men man kan jo altid implementere hist og her :p endnu en gang tak for fantastisk inspiration! 🙂

    1. Jeg elsker også naturlige juledekorationer, men traditionel jul kan også et eller andet 🙂 Vi har også gemt en masse fra alle de år.