Kære 20-årige mig

Kære 20-årige mig

Gid du vidste de ting, som jeg ved nu. I så fald vil jeg fortælle dig adskillige ting, som vil gøre tingene meget nemmere. Heriblandt at du..

1. Ikke skal stresse over fremtiden. Nyd nuet. Det hele skal nok gå og falde på plads.

2. Det er ikke nødvendigt at træne så ofte som du tror eller konstant spise sundt. Det nytter ikke at hamre sig selv oveni hovedet, hver gang du træder forkert. Hvad vil du huske tilbage på, når du bliver gammel? At du trænede konstant eller at du nød livet? Din krop er forresten the shit, så nyd din unge krop inden tyngdekraften sætter ind..

3. Uddannelse er ikke alt. Jeg ved godt alle forsøger at fortælle dig det, men tænk udenfor boksen. En uddannelse er klart noget du skal tage, men det er ikke livsnødvendigt med et studierelevant job fra start af. Udbyg i stedet dit netværk, afprøv sjove praktikpladser, tag et halvt år i udlandet, udsæt eksamener, hvis du ikke føler for dem lige nu. Det hele skal nok gå. Jeg lover det.

4. Værn om dine nærmeste. Har du været oppe at skændes med din mor, dine veninder eller kæreste? Fix det og fortæl dem hvad du føler. Livet er for kort til at være indebrændt.

5. Nyd din ungdom med alt hvad det indebærer af byture, vin på hverdage, spontane weekendture, flirts  og dans til langt ude på natten. Før du ved det har du et skønt barn, en mand, regninger, fuldtidsarbejde og andre forpligtelser, der fjerner noget af spontaniteten og det søde ungdomsliv.

6. Lad vær med at bekymre dig om, hvad andre synes om dig. Det er virkelig spild af tid. Tag det tøj på du gerne vil, syng højt, grin når du har lyst, sig hvad du tænker lige nu og nyd livet. Dem, der elsker dig for netop den du er, er dem du skal holde fast i.

7. Det er okay at være afhængig af is. Spis alt det du kan. Inden dit stofskifte for alvor går ned af bakke.

8. Lad vær med at bruge tid på fyre, der ikke udviser interesse for dig. Jeg lover dig, at det ingen forskel gør. Brug tid på dem, der virkelig kan lide dig.

9. Din mor har til tider ret. Selvom det er svært at tro på.

10. Tag på nogle skøre ferier med veninderne ala “Sommer i Sunny Beach”. Jeg lover dig I har nok at tale om til resten af jeres dage.

11. Vær glad for hvad du har og fokuser ikke på alt det du mangler. Se tingene fra den positive side.

12. Stop med at gå til spinning NU. Jeg lover dig, at du ALDRIG kommer til at elske det. Heller ikke selvom instruktøren siger det tager 6 måneder før man er fan.

13. Nyd singlelivet. Seriøst!

14. Tatoveringer er ikke altid en god ide.

15. Ikke alle kan lide dig og nogle kommer måske heller aldrig til det. Det er okay.


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag, samt Snapchat (danica_chloe).

Skriv en kommentar

 

41 kommentarer

  1. Du er fandeme dejlig Danica.
    Tak for at minde mig om disse ting, på en dag med alt for mange dårlige tanker og bekymringer.
    Godt nok er jeg 25, men altså du har jo så ret, uanset alder.
    Dette bliver et indlæg jeg vil læse igen og igen på de dage som er knap så gode.
    Det gav lige noget ro i mavsen 😉
    Sjældent kommenterer jeg på din blog, men fortvivl ikke jeg følger med hver dag og har gjort det siden dit første indlæg.

    Kan du have en dejlig dag 🙂

    1. Ja, det gælder uanset alder, for det kan godt være man er blevet klogere på nogle områder, men der er stadigvæk flere af tingene der er gode at huske 🙂

      Du skal slet ikke bekymre dig. Tingene falder altid på plads og hvis de ikke gør, er det fordi der venter noget andet og ofte bedre. Det er sundt at slappe af og tage tingene som det kommer, hvilket jeg personligt kan have svært ved.

      Jeg er virkelig glad for du læser med <3 Håber din tirsdag er skøn.

  2. Rigtig fedt indlæg, der er stof til eftertanke. Jeg er 21 år, og kan helt sikker bruge det til noget, i stedet for at “lege” voksen allerede nu 🙂

    1. Ja – nyd ungdommen. Du skal nok blive voksen og så sidde og savne ungdommen. Jeg ærger mig nogle gange over jeg ikke nød det mere. Jeg var aldrig ude på længere rejser og stressede ofte lidt for meget. Det er jeg til gengæld blevet bedre til at undgå nu 🙂

  3. Åh, søde Danica. Du formår altså bare altid at få sagt tingene så de rammer plet! Jeg er fan… AF DIG 🙂

    1. Jeg er fan af dig og din kommentar <3 Det betyder meget for mig, når jeg kan sætte ord på hvad andre også har gået med. Så giver det hele mening.

    1. 27 år er en skøn alder og man kan altid blive klogere på sig selv. Om et år kan jeg sikkert allerede lave en “Kære 28-årige mig” 😉

  4. Mit tidligere jeg har heldigvis spist masser af is – chokolade is især. Så meget at jeg efter at være blevet laktose-intollerent stadig kan smage en lækker tyk chokolade is når jeg tænker på det.
    Skøn liste 🙂

  5. Af hjertet TAK! Tror jeg vil printe dine råd ud og hænge dem op på min opslagstavle.. Har alt for travlt med at ville leve op til alt for mange forventninger og planlægge alt. Hilsen en 20-årig med alt for travlt i livet

    1. Jeg er virkelig chokeret over I kan bruge det til noget 🙂 På den gode måde. Aldrig havde jeg troet at mine tanker kunne give mening for andre. Så tak for det <3 Du skal nok nå det hele – træk vejret dybt og tag tingene som de kommer. Det hele skal nok gå.

  6. Det var første indlæg jeg har læst på din blog, men du er nu tilføjet til min daglige liste. Tak for det smil, som du frembragte og for endnu en gang at sætte mit tempo ned og starte mine tanker. 🙂
    Jeg glæder mig til at følge dit univers.

  7. Elsker dette indlæg! Tusind tak for din reminder <3
    Hilsen forvirret 19-årig, der prøver sit bedste

    1. Århh, er glad for du kan bruge det. Det hele skal nok gå. Du er ung og nyd det mens det varer 🙂

  8. Kan jeg lige sige en ting? OMG WORD!!
    Er vi måske soulmates?
    Jeg bor pt. i Australien og jeg kan kun give dig ret og krydse alle sammen af – bortset fra at være afhængig is, så er mit drug chokolade..

    1. Haha, måske vi er 😀 Og hvor fedt med Australien – er det permanent? Lækkert lyder det.

      Jeg er også på chokoladen. Chokolade, is og cava – så kører det 🙂

  9. Du rammer virkelig plet! Jeg er næsten 20 og har alle de samme tanker i hovedet som dig! Manglede bare lige en til at minde mig om at alt er okay som det er 🙂 Tak!

    1. Jeg er glad for du kunne bruge det til noget. Det er helt okay at slappe af og tage tingene som det kommer. Man bliver pacet hele tiden, så jeg forstår godt det kan være svært at leve op til egne og andres forventninger. Men tingene arter sig som oftest altid – så lad os nyde nuet i stedet 🙂

  10. Tak, virkelig dejlige, gode råd som jeg vil prøve at huske på i hverdagen.
    Jeg er 23, men betegner mig selv som rimelig ung alligevel.
    Nogle af punkterne synes jeg allerede jeg følger, men virkelig skønt at læse 🙂

    1. Du er stadigvæk ung og skal nyde det. Jeg er snart 29 og betragter også stadigvæk som lidt ung, men jeg vil ønske jeg havde nydt det endnu mere da jeg var yngre i stedet for at stresse rundt. De år kommer jo aldrig tilbage.

      Er glad for det kunne bruges og sætte lidt tanker i gang 🙂

  11. tak for en dejlig reminder.
    kh en nogle gange lidt for forvirret, funderende og selvkritisk 20-årig 🙂

    1. Jeg kender det alt for godt og kan selv fange mig i det stadigvæk. Men så er det rart at tingene sat i perspektiv og nyde nuet 🙂

  12. Lige min alder, jeg vil helt sikkert tage de gode råd i mente.

    enverdenindenfor.wordpress.com

  13. Netop dette er endnu et bevis på at din ændring og udvikling på bloggen kun er til det bedre. Tak for et skønt indlæg, kunne ikke være mere enig. 🙂

  14. Men du gør jo stadig det samme, du slapper ikke af i nuet. Før stressede du over din fremtid, nu æver du dig over din fortid. Hvis det er friheden du savner til hverdag, så overvej om der kunne lægges om i budgettet, måske et sted med billigere husleje? Sig dit job op, og find i stedet tre vikar jobs, så der er masser af arbejde men du har mulighed for at sige nej, hvis du har lyst til at være spontan, det behøver jo ikke nødvendigvis være vin og rejser der er spontane men en formiddags tur i biffen eller på legeplads med ungerne. At føle sig fastlåst eller at glemme at nyde livet sker jo i alle aldre, og det behøver ikke nødvendigvis at være “hårdt”/fastlåst at have mand, børn og regninger, man har jo selv valgt hvor mange regninger der kommer ind af døren og kan (næsten) selv vælge hvilke du vil betale eller hvilke ting du kan frigøre dig.
    Hilsen en 20-årig livsnyder

    1. Jeg svarer lige på din ene kommentar 🙂

      Jeg tror lidt du misforstår mit blogindlæg – som egentlig er skrevet lidt i sjov og lidt i alvor. For jeg slappede ikke helt vild af da jeg var 20 og det er da ærgerligt at jeg stressede sådan. Men det er ikke noget der som sådan fylder i dag. Jeg synes bare at andre skal nyde ungdommen mens den stadigvæk er der. Jeg er virkelig glad for at høre du er en livsnyder og kan slappe af. Det er virkelig en egenskab mange kunne lære af i en stresset hverdag.

      Angående friheden, så er vi ikke begrænset økonomisk på nogen måder. Men vi har et barn, og med et barn er der andre forpligtelser end da man var 20. Jeg synes det er positive forpligtelser og jeg elsker hvert et sekund. Men jeg kan ikke pludselig tage til udlandet et halvt år i praktik eller en tur i bio. Alt skal planlægges, da han er vores fokus. Men sådan er det bare at være forældre og det er helt okay 🙂 Vi er slet ikke luksusorienteret. Frihed for os, er også en tur med sønnen på legeplads, et besøg i legeland eller tur i Fisketorvet. Det er de små ting der gør forskellen og jeg er meget mere end livsnyder i dag end jeg var for 9 år siden. Da jeg ikke stresser over fremtiden længere og virkelig hviler i mig selv. Men jeg tror det er helt almindeligt at være ung og lidt forvirret. Man vil jo gerne det hele.

      Jeg føler mig i hvert fald ikke fastlåst i dag. Tværtimod er vi blevet meget mere spontane og jagter vores drømme. Og det er med et barn. Så det kan sagtens fungere. Jeg tror det er ganske normalt at man bliver mere afslappet når man bliver ældre. Gudskelov 🙂

  15. Men du gør jo stadig det samme, du slapper ikke af i nuet. Før stressede du over din fremtid, nu æver du dig over din fortid. Hvis det er friheden du savner til hverdag, så overvej om der kunne lægges om i budgettet, måske et sted med billigere husleje? Sig dit job op, og find i stedet tre vikar jobs, så der er masser af arbejde men du har mulighed for at sige nej, hvis du har lyst til at være spontan, det behøver jo ikke nødvendigvis være vin og rejser der er spontane men en formiddags tur i biffen eller på legeplads med ungerne. At føle sig fastlåst eller at glemme at nyde livet sker jo i alle aldre, og det behøver ikke nødvendigvis at være “hårdt”/fastlåst at have mand, børn og regninger, man har jo selv valgt hvor mange regninger der kommer ind af døren og kan (næsten) selv vælge hvilke du vil betale eller hvilke ting du kan frigøre dig.
    Hilsen en 20-årig livsnyder
    — Fedt indlæg, rigtig god reminder til alle!!!