Det skotske højland og lidt om feriedrømme..

Det skotske højland

Billeder via min Pinterest profil


Århhh, hvis bare man kunne rejse væk i morgen. Vi er nemlig blevet hooked på det skotske højland. Jeg har egentlig besøgt Skotland 3-4 gange allerede, men det har altid været i forbindelse med familiebesøg, da jeg har familie i Glasgow. Jeg mindes, at jeg har været rundt omkring i højlandet, da jeg var barn, men jeg kan ikke huske stederne per navn. Ærlig talt syntes jeg det var kedeligt dengang.


Vi drømmer om at besøge det skotske højland, der er et af naturens vidunder


I dag er det noget helt andet. Vi har nemlig været igang med at se Outlander, og selvom jeg synes sæson 2 er mindre god, kan man ikke andet end at forelske sig i det skotske højland. Det emmer af rå natur, ro og det simple liv. Jeg kunne forstå på jer, at flere har været afsted på kør-selv-ferie, som også er det vi drømmer om. Sylvester taler allerede om Skotland (han har nok overhørt os snakke om ferie), så det er ikke noget problem. Han kan rejse hvorhen vi vil.

Mit frygt er bare, at skulle køre i den modsatte side af vejen. Det er ikke engang mig, der skal køre, men hvis vi skal sidde på nåle hele vejen af nervøsitet, er det ikke til at overskue. Vi er forholdsvis ligeglade med vejret, men satser da på sommeren er bedre end andre årstider. Eller er det helt forkert tænkt?

Vi tænker ca. 7 dage med start i Edinburgh, videre til Glencoe, Fort William, Portree/Isle of Skye og til sidst Edinburgh igen. Vi gider ikke køre i for mange timer i streg, eller stresse over at skulle nå noget, så det vil nok blive en endagstur til Isle of Skye. Dels pga. den lange afstand, når vi skal hjem igen, og dels fordi overnatningsmulighederne er noget dyrere.

Det er slet ikke noget vi har bestilt endnu, men det er klart en overvejelse. Vi kan gøre det for ca. 12.000-13.000 med fly, hotel og billeje. Det er okay. Jeg har dog ingen idé om, hvad det vil koste at “leve”. Hvad koster det at spise ude?

Billederne taler virkelig for sig selv, og det eneste, der holder mig tilbage lige nu, er at vi er ved at undersøge en kør-selv-ferie rundt i Florida. Problemet er bare, at flybilletterne til Florida alene er dyrere end hele rejsen til Skotland. Men vi skal gerne have taget et valg snarest, så vi har noget at glæde os til.

Som altid må I endelig dele jeres erfaringer med det skotske højland. Alt fra små tips til gode overnatningssteder, restauranter og andet man bare må se ♥


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

Skriv en kommentar

 

10 kommentarer

  1. Skotland er et fantastisk land! Virkelig smukt <3 Jeg var i Edinburgh i august måned i 2015, der havde vi virkelig godt vejr, hvor temperaturen lå omkring 20 grader alle dagene 🙂 Men man går nok ikke galt i byen med en let regnjakke i kufferten for en sikkerheds skyld.
    Det var billigt at spise ude i Edinburgh i forhold til DK, også på turistfælderne. Det var også meget billigere at handle ind end i DK.
    Ellers har Jeanett fra Miss Jeanett vist lavet en guide til Skotland, den kunne du evt. checke ud 🙂

    1. Tak for at dele dine erfaringer. Det lyder altså lækkert og Edinburgh ser bare så eventyrligt ud.

      Du har da ret. Det havde jeg helt glemt. Jeg må lige prøve at finde hendes indlæg 🙂

  2. Hej, vi er i Florida netop nu på bil-ferie. Det er virkelig skønt, men også virkelig dyrt. Overnatning er dyrt, oplevelser er dyrt og mad er meget dyrt! Selvom vi mest bor Airbnb og dermed selv kan lave mad, er det ret dyrt at handle. Vi er afsted i 2 uger og overnatning, bil og fly blev 30.000 – og vi bor altså ikke i luksus! Så kommer der nok minimum 15.000 kr til at leve for. Bare et lille indspark:-) Jeg tror dog ikke I fortryder, hvis I vælger Florida. Det er virkelig godt og børnevenligt.

    1. Ej, hvor lyder det skønt. Altså ikke det med de høje priser. Det bliver nok ikke helt realistisk i år 🙂

      Tak for at dele dine erfaringer 🙂

  3. Lige i forhold til det med at køre i modsatte side, så boede jeg i Australian for nogle år siden og jeg kastede mig bare ud i det med bilkørsel og det var overraskende nemt. Man sidder jo også i den modsatte side af bilen og derfor er det helt naturligt også at køre i modsatte side af vejen.
    Det må du ikke frygte! 🙂

    1. Det giver mening. Det er bare mig, der panikker over alt 🙈 Vi vil nemlig gerne afsted.

  4. Skotland er fantastisk, det skulle I tage og gøre – og leveomkostninger er ikke helt så dyre som i DK!!
    Brug dagene på at slentre i Edinburghs gamle bydel og tag en picnic i Princess Street Garden eller ved Arthurs Seat, hvis vejret er godt… Langt de fleste museer er faktisk gratis at komme ind på, så der er også oplevelser hvis det regner (og det gør det i Skotland) og der er masser af kultur – også i børnehøjde – som man kan benytte. The Pentlands ligger tæt på Edinburgh, det er et virkelig skønt naturområde, og det er ikke overrendt af turister – også et dejligt spot til vandreture og picnics 👍 Skal I til Glasgow vil jeg klart anbefale deres Transport Museum – virkelig flot bygning og udstilling og der er helt sikkert noget for både store og små (jeg mener endda også de har gratis adgang)! Falkirk Wheel er også en oplevelse, ikke nødvendigvis til en hel dag, men det er et fint sted at stoppe, hvis det passer med en af jeres køreture 😊 Pitlochry og Loch Lomond er også hyggelige steder at stoppe undervejs! I skal forberede jer på alt, rent vejrmæssigt, du kan komme fra det skønneste solskin til øs regnvejr i den næste dal… De siger i Skotland at man kan have 4 årstider på en dag, det er ikke en total overdrivelse 🙈 Og som der bliver skrevet i en anden kommentar, så længe I har en lokal bil, skal I ikke bekymre jer alt for meget om at køre i den modsatte side, det kommer ret naturligt 😊 Apropos kørsel – Edinburgh kan være svær at parkere i, så kan I undvære bilen ville jeg måske først leje når I skal videre ud i landet, så skal I ikke spekulere i parkering m.m. 😊
    Glæder mig til at læse hvad I ender med! Rigtig god tur uanset om det bliver Skotland, USA eller noget helt tredje.

    1. EJ, hvor du sælger det godt 🙂 Jeg har noteret alle dine gode tips og håber sådan på det går lykkes, så vi kan komme afsted.

      Det lyder som om jeg ikke skal frygte bilsituationen. Jeg havde allerede noteret, at vi skulle hente bilen i lufthavnen og helt undgå kørsel i Edinburgh.

  5. Åhh do it, do it!!! Skotland er ALT hvad man drømmer om og mere til (billedet med de lilla træer er dog photoshoppet 😉 ).

    Vi tager jo afsted her igen i maj og var afsted i oktober. Jeg ELSKER Skotland.
    Du kan se vores rute her:
    http://missjeanett.dk/2016/11/vores-road-trip-rute-i-skotland/

    Vi har givet 2600 kroner for flybilletterne (Norwegian) for os alle tre t/r denne gang (vi gav 2900 kr i oktober, men også i efterårsferien). Vi brugte cirka 8000 kroner på hoteller og så et par tusinde på billeje. Så en 12-13K for en uge for os tre. Priserne på mad er meget ala Danmark. Måske 10% billigere.

    Du må endelig bare skrive, hvis du har nogle spørgsmål! Jeg hjælper gerne 🙂

    1. Du sælger det altså godt! Hvor ser det lækkert ud 🙂

      Vi har også regnet os frem til at skulle ligge ca. en 12-13 K for en uges ferie, hvilket jeg synes er rimeligt for alt pånær mad og drikke.

      Jeg skriver nok til dig snart, når jeg ved hvad vi gør. Endnu engang tak :-*