Kan man være mere heldig?

a-derma

Jeg har vidst nævnt det et par gange, men det er altså også en ret stor ting for os herude på Islands Brygge. Især når man bor i nybyggeri, hvor der efterhånden har været byggeplads i en del år.

Det er nemlig sådan, at de kære byggeherre for nogle måneder siden blev færdige med den havnevig, jeg har drømt om siden vi flyttede ind. Vi har hele tiden vidst den skulle laves, men sådan noget tager jo tid og gerne tre år..

Det er en havnevig med sandstrand. Dvs. vores egen lille personlige strand 50 meter fra vores hoveddør. Vi har allerede brugt den de første ti gange. Hver gang solen skinner løber vi afsted, da Sylvester på ingen måder kan vente med at komme derned. Som i overhovedet ikke. Jeg forstår ham godt. Når varmen endelig slår igennem, er det eneste jeg kan tænke på nemlig også kun strandbadning.

MEN! For der er et men. Med solen kommer også bekymringerne for solskoldning. Især når man har et barn, der er alle vegne og gerne hopper op og ned af vandet 50 gange i løbet af en stranddag.

Derfor er jeg også vildt glad for mit årssamarbejde med A-Derma, som på så mange måder har vundet mit hjerte. Både når det kommer til hudpleje, men i den grad også deres nyeste serie af unikke solprodukter, A-Derma PROTECT, som sikrer en tredobelt beskyttelse til sart hud. De beskytter huden, styrker hudbarrieren og bevarer cellerne.

Jeg har faktisk brugt deres PROTECT AC Mattifying Fluid med faktor 50+ i et par måneder efterhånden, da jeg gerne går med livrem og seler, når det kommer til min hud. Jeg har oplevet på egen krop, hvor meget min hud er udsat til dagligt, og derfor påfører jeg også selvsamme creme hver morgen efter min renserutine.

Den er intet andet end GENIAL. Den fedter nemlig på ingen måde og klumper heller ikke sammen, som mange andre solcremer gør. Den er faktisk så let, at jeg nogle gange, her om sommeren, erstatter min dagcreme med den. Jeg har efterhånden prøvet en del solcremer til ansigtet, men den her indtager klart førstepladsen. Som altid kan jeg også anbefale jer at tage en hudtest her, hvis du vil kende din huds behov lidt bedre. Her opdateres der også med løbende med gode soltips.

Derudover er både deres PROTECT KIDS Spray i faktor 50+ og PROTECT AH After Sun et hit lige nu, da vi hver morgen smører Sylvester ind fra top til tå. Det er et krav fra børnehaven, hvor de jo bruger de fleste timer udenfor.

Hele husstanden er dog fan herhjemme, da de er nemme at påføre og ultra beskyttende overfor solen. Derudover skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker A-Derma for deres naturlige produkter, som alle mennesker endda kan bruge. De er både egnet til børn, voksne og i særdeleshed folk med sart hud. Har I prøvet deres nye solprodukter?

Man skal dog altid være påpasselig med solen uanset, hvor mange solprodukter man påfører, og derfor vil jeg dele lidt ud af de solråd, vi forsøger at efterleve herhjemme.


GODE SOLVANER

1. Vi forsøger at undgå solen mellem kl. 12 og 15, og det gælder både store og små. Hvis vi er på stranden er det lidt sværere, men vi forsøger at ligge skyggepauser og frokosttid i det tidsrum, for på den måde at undgå den skarpe sol.

2. Børn skal gerne have påført solcreme oftere på end voksne, da de har tendens til at være mere aktive i løbet af en dag. Sørg derfor for at påføre det ofte i løbet af dagen, og især også når man har været ude at bade.

3. Husk hatten i løbet af dagen. Hovedbunden bliver sjældent smurt ind og er ofte den, der bliver nemmest solskoldet. Jeg taler af bitter erfaring.

4. Brug minimum faktor 30 uagtet om du befinder dig i Danmark eller sydpå. Det ændrer intet i forhold til den kulør du får dig. Vi bruger altid faktor 50+, men jeg vil også hellere være godt dækket ind.

5. Anvend aftersun og erstat eventuelt din normale bodylotion med aftersun i sommerhalvåret. Det køler kroppen og dæmper forbrændingen, hvis uheldet er ude.

A-Derma udlodder snart hele deres solserie til tre heldige vinder på Instagram, så I også kan prøve det på egen krop. Hold øje her, så I kan deltage i konkurrencen. A-Derma PROTECT solserien kan desuden fåes på Apoteket eller online her.

Må I alle have en dejlig sommer og husk at passe godt på jer selv ☀️


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.

Skriv en kommentar