Mit livs største chok

.. det fik jeg i går. På den værst tænkelige måde man kan forestille sig som mor.. Jeg kan næsten ikke få mig selv til at skrive det her, men Sylvester faldt i vandet i går ved stranden. Uden sin mor eller far ved sin side..

Jeg føler mig som verdens dårligeste mor, når jeg læser den sætning, og det er ikke fordi der er nogen undskyldning, men det var et tilfælde af maaaange uheldigheder, at det overhovedet kunne lade sig gøre.

Vi havde min familie på besøg, fordi vi skulle fejre Rasmus’ kommende fødselsdag. Omkring 17 tiden hører jeg mine forældre og gudmor om de vil se den nye strand, der ligger rigtig tæt på os. Det vil de gerne. Rasmus bliver hjemme, fordi han er ved at lave mad og Sylvester er gået ind til en dreng fra børnehaven, der bor lige siden af os, for at lege. De besøger hinanden rigtig tit.

Vi går ned til stranden og fortsætter rundt for at kigge på alt det nye byggeri. Vi går rundt om og kommer hjem en anden vej end vi er gået derned. Vi er måske væk i maksimalt 15 minutter. Imellemtiden er Sylvester kommet hjem. Han spørger hvor mormor og morfar er gået hen, og Rasmus forklarer ham at de lige er nede på stranden for at se hvordan det  hele ser ud. Derefter går Sylvester igen, og Rasmus antager han går tilbage til hans kammerat, hvilket han også gør.

De to 4-årige drenge bliver dog enige om at tage ned til stranden selv. Sylvester ved godt han IKKE må gå derned uden en voksen, men fordi han vil finde mormor og morfar, tænker han det er okay. Hans kammerat må åbenbart gerne gå ned til stranden selv og tager Sylvester med.

Nu ved vi ikke præcist, hvad der så er sket, men derimod kun brudstykker vi har fået fortalt af folk, der har set det. De har i hvert fald leget langs stranden og gået på en betonkant, der er lige ned til vandet, hvor de har løbet frem og tilbage. Vandet går fra at gå dem til halsen i lang tid til at blive flere meter dybt. På et tidspunkt har han så stillet sig på tæer og fået overbalance. Han falder i vandet. Vi ved ikke hvor lang tid han ligger der eller hvor dybt det er, men selvom det i realiteten har været der, hvor han lige knap kan bunde, er han nok gået i panik og været under vandet i alt sit tøj.

HELDIGVIS og GUDSKELOV står der en mand ovre på den anden side af stranden med sine to døtre, der ser Sylvester kæmpe i vandet og han hopper i med alt sit tøj og svømmer over på den anden side. Der er måske gået 10 sekunder, 20 sekunder eller 30 sekunder? Vi ved det ikke, men manden får ham reddet op. Sylvester er selvfølgelig fuldstændig ude af den og siger han var ved at drukne. Igen – vi var der ikke, så det er kun noget, jeg har hørt fra andre.

Vi kommer imellemtiden hjem, hvorefter jeg spørger hvor Sylvester er. Rasmus siger han er inde hos sin kammerat, men at han godt nok var forbi for at spørge, hvor vi var. Lige i det sekund fik vi begge følelsen af noget var galt og jeg beder Rasmus om at løbe ned til stranden. 2 minutter efter kommer han tilbage med en gennemblødt og grædende Sylvester i armene, der grådkvalt råber “Jeg var ved at drukne, mor”.

Jeg går i chok, men vi får ham ind i bad, da han er drivvåd og kold. Vi får tøjet af ham og ind under den varme bruser, hvor vi får ham talt lidt ned. Lige indtil jeg begynder at græde helt ukontrolleret, fordi det gik op for mig hvor heldige vi var og hvor galt det faktisk kunne være gået, hvis ingen havde set det.

Det er nogle gange blot et spørgsmål om misforståelser, tilfældigheder og uheld. Derudover har vi nok haft for stor tiltro til ham. Han har ALDRIG gjort noget ligende før og vi har haft titusinde snakke om ham med vand og strand. Han ved han ikke må gå derned alene, men han er trods alt kun 4 år og kan glemme det i øjeblikket. Derfor er både Rasmus og jeg også utrolig vrede på os selv. Også selvom det i det her tilfælde var et miks af mange uheldigheder, så er der sørme ingen undskyldning.

Jeg takker bare vores skytsengel, som reddede hans liv. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke andre tanker, og det skal jeg heller ikke, når nu det gik som det gjorde.

Én ting er sikkert. Vi skal lære Sylvester at svømme så hurtigt som muligt i tilfælde af noget nogensinde sker igen – som det selvfølgelig ikke gør, fordi jeg forevigt vil rende i hælene af ham… Better safe than sorry. Derudover skal vi ud at stemme dørklokker, så vi kan finde gårsdagens helt og han skal have verdens største krammer og tak fordi han impulsivt hoppede i vandet og tog sig af vores søn

Sylvester er heldigvis ikke mærket, han blev glad igen efter 10 minutter, og har efterfølgende været nede at dyppe tæerne i vand med familien, så han ikke opbygger en vandskræk. Det er mest os, der er det, men vi er selvfølgelig også opmærksom på om der pludselig kommer en reaktion fra ham.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg deler den beretning herinde, men bloggen er en kanal for mig og en god måde at bearbejde tingene på. Det har jeg i den grad brug for i sådan et tilfælde. HELDIGVIS endte det hele godt, hvilket jo er fantastisk og Sylvester har det godt. Men det minder mig også om, at man lige skal nyde og værdsætte livet det mere, og så får Sylvester ekstra mange krammer, kys og is de her dage.


P.S Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

18 kommentarer

  1. Åh Danica!!! Jeg trillede en tåre, da jeg læste det. Først og fremmest må I ikke være vrede på jer selv. I havde jo på ingen måde regnet med, at det her kunne ske. Men hvor er det godt at Sylvester er hjemme i god behold. Og han er jo også kun fire, og har ikke vidst hvor galt det kunne gå. Godt at der var en far, der var opmærksom på ham ❤️

    Selvom den strand er super fed, så er den også så usikker for de mindste fordi der bliver så hurtigt dybt ❤️ Jeg var mega presset da jeg var der alene med tre børn, som du sikkert husker 🙂 mine to yngste skal også lære at svømme og det kan kun gå for langsomt.

    Kram til jer

  2. Det var da en grim oplevelse for jer allesammen! Desværre er det jo sådan noget, der kan ske, uanset hvor godt man passer på sine børn. Skønt, at hjælpen var nær – og at det endte godt!

  3. Av for Pokker en grim oplevelse. Hvor er det godt, han er okay!
    Håber I alle tre får en god weekend, og at I ikke slår jer selv for meget i hovedet over det. All’s well that ends well, og det er jo desværre sådan noget, man aldrig kan sikre sig 100% imod. Held og lykke med svømmetræningen til Sylvester, og så håber jeg, I finder helten fra i går. Hvor er det godt, han var der!

  4. Årh søde Danica, sikke dog en frygtelig oplevelse – for jer allesammen ❤️ Men det stråler ud af dig – både her når du skriver og i virkeligheden, at du er en vanvittigt god mor. Husk det. Du er en god mor og Sylvester er heldig at have lige præcis dig.

  5. Puha sikke en oplevelse! Kan godt forstå du er helt chokeret. Sådan noget kan man ikke helgardere sig imod desværre 🙁 sejt at Sylvester efterfølgende fik dyppet fødderne i ❤️

  6. Omg en forskrækkelse, godt at han er okay! Det er på ingen måder jeres skyld – sådan noget sker bare af og til og det kunne lige så godt ske for os andre. Godt han ikke kom noget til – hvor er det bare heldigt. Håber I finder manden, der fik fat i Sylvester og giver ham en god, lækker kurv med godter – det fortjener han i den grad for at handle hurtigt. Kram herfra

  7. Årh, for pokker da! Det går da lige i hjertet! Men hvor er det GODT, Sylvester er ok ❤️ Det tager nok lidt tid at komme sig over forskrækkelsen.. 😳

  8. Pyyy sidder med en klump i halsen og en følelse af at min vejrtrækning stoppede da jeg læste din post.
    Har lyst til at gå ind og vække vores søn (som netop er lagt) bare for at kramme ham. (Nøjes med at kigge lidt på ham og smile).
    Danica – Kæmpe kram til jer. Sikke et chok. Og sikke en helt, håber at i finder ham, han fortjener virkelig et kram.

    Den må være SÅ svær… for på den ene side tænker man, fyyyy det må du aldrig gøre igen. Og på den anden, han gjorde det jo netop for at finde jer. I hans lille hoved var det helt naturligt at gå ud og søge efter det han søgte. Og far fortalte jo netop hvor han skulle gå hen (ikke at han skulle gøre det men HVOR)

    Jeres hjerte må være revet i tusinde stykke og så alligevel være fyldt med kærlighed, fordi alting endte godt.

    Jeg er både glad og ked af det på jeres vegne. Ked af at i skulle det igennem, men ufattelig glad for at alle har det godt.

    Og tak for at du deler det, vi andre kan også lige stoppe op og tænke over hverdagen.

  9. Åh, sikke en historie 🙁 fik helt tårer i øjnene, det må virkelig have været et chok. Men ulykker sker, og det er ikke jeres skyld. Bare godt, at han er i god behold og ikke er blevet bange for vandet. Virtuelle kram til jer alle sammen.

  10. Føj for en oplevelse. Jeg håber at I finder jeres redningsmand og at I får en god søndag alle sammen <3

  11. Forfærdelig oplevelse for jer, men husk nu at være opmærksom på sekundær drukning. Det kan indtræde lang tid efter, få ALTID et barn undersøgt ved læge eller skadestue hvis det har slugt vand.

  12. Åh, kæreste Danica. Dér måtte jeg trille mere end én tåre. Stakkels lille Sylvester og stakkels jer. Sikke en grim oplevelse. Kram hinanden ekstra meget de næste par dage <3

  13. Puuuha, hvor ramte dette indlæg mig bare! Der trillede mange, mange tårer ned ad mine kinder, da jeg læste det. Men hvor er det bare fantastisk, at manden var der på det rigtige tidspunkt og handlede på stedet! Dejligt at Sylvester kom med hjem til jer igen <3

  14. Åh! Sikke en frygtelig forskrækkelse – jeg fik tårer i øjnene af at læse det… Men hvor er det GODT, at han er ok!

  15. Pyh fik helt tårer i øjnene! ❤️ Sikke en forfærdelig oplevelse, godt han ikke kom noget til!❤️ Sender mange varme tanker