Kunsten at sige nej: Sådan har det gjort mit liv nemmere

Det famøse NEJ. Et simpelt ord, der alligevel kan være så svært at få sagt. “Nej, jeg har ikke lyst”, “Nej, jeg kan ikke overskue det”, “Nej, det passer faktisk rigtig dårligt ind i mine planer”. Vi er så bange for at skuffe folk omkring os, at vi ofte overbooker kalenderen med den ene aftale efter den anden + vi bliver en pleaser, så alle kan lide os. Resultatet er ofte udmattelse og stress. I hvert fald for de af os, der ikke trives i det.

Jeg var, og er til dels stadigvæk, én af dem, der kan have svært ved at sige NEJ. Man vil jo nødigt gå glip af alt det sjove. Begreber som FOMO og YOLO lever i allerbedste velgående, men er ofte mere et resultat af at være med på bølgen. Når man samtidigt lever i København (ja, jeg er misundelig på alle jer, der lever et mere roligt sted), så sker der HELE tiden et eller andet. Der er altid et nyt event, en ny restaurant, en ny happening eller en ny blomstermark, hvor billeder skal tages. Bloggen gør det kun endnu sværere. Det vrimler med invitationer til det ene og andet, som alt sammen lyder spændende, men som ofte slet ikke viser sig at være tiden værd.

Derfor bestemte jeg mig i foråret for at være mere hardcore. I bund og grund vil jeg allerhelst bruge tid med min familie og folk jeg holder af. Det er det vigtigste og her jeg for alvor er til stede i nuet samtidigt med jeg slapper af. Når jeg siger nej til mange af de begivenheder, som jeg alligevel ikke helt ved er mig, får jeg mere tid til det essentielle.

Udover at rydde ud i kalenderen, og blive mere kvalitetsbevidst om de ting man faktisk deltager i, er jeg også blevet bedre til at sige NEJ til ting, som jeg ellers følte var rigtige for et års tid siden. Senest har jeg valgt at sige min kontorplads op, selvom det på ingen måder var et nemt valg, men som det ser ud lige nu, giver det ikke længere mening. Jeg er også blevet bedre til at sige NEJ til folk, der forventer noget ekstraordinært af mig. Det kan være samarbejdspartnere, der vil have mig til at lave gratis arbejde, fordi “de virkelig godt kunne bruge hjælpen” eller de 20 velgørende organisationer, der har skrevet til mig i løbet af de sidste par måneder. Jeg vil gerne hjælpe alle, her kan det være svært at sige fra, men når jeg føler mig udnyttet eller at målet ikke er en god tjeneste, men derimod et spørgsmål om indtjening, siger jeg fra.

Jeg involverer mig heller ikke i projekter, som jeg ikke kan give mig 100 % til. Så hellere stoppe mens legen er god – også selvom idéen stadigvæk er fantastisk. Jeg har nemlig erkendt, at det ikke længere handler om at have gang i titusinde ting. Blog, sociale medier, podcast, foredrag, netværksmuligheder, presserejser etc. Det handler om at koncentrere sig om de ting, der driver mig lige nu. Jeg er samtidigt et sted, hvor jeg kan mærke, at jeg har brug for at trække mig lidt fra ræset. Jeg kender efterhånden min egen virksomhed så godt og ved godt, at jeg ikke HELE tiden behøver være tilgængelig eller synlig for at holde mine læsertal oppe.

Samarbejdspartnerne kommer som regel alligevel, hvis de kan lide det arbejde jeg laver og mit forhold til branchen er godt. Det bliver aldrig en sindsyg høj indtægtskilde for mig – det har jeg erkendt for længst, men det er nok til at jeg kan leve af det jeg elsker. Jeg vil simpelthen ikke gamet nok til at kæmpe mig til tops. Jeg gider ikke stresse over tal eller lokke nogle herind på domænet under misvisende forudsætninger – bare for at øge mine tal her og nu. M.a.o. har jeg sagt NEJ til min forestilling om hvordan jeg skulle agere og JA til at gøre det på min egen måde. Det betyder pludselig, at jeg har en ekstra rum tid til andet sjovt, fordi jeg ikke skal opdatere mine kanaler hver dag. Læserne er som oftest alligevel ligeglade, så den eneste, der betaler prisen for de forventninger man har sat op, er mig selv. NEJ TAK!

Det jeg i bund og grund prøver at sige er, at I skal følge jeres mavefornemmelse. Hvis noget føles træls, ubehageligt, forkert eller stressende, så er det det som regel også. Jeg har gennemført mange ting i livet, fordi jeg troede min omgangskreds og samfundet forventede det, men hvor jeg egentlig ikke synes det var sjovt undervejs. Selvfølgelig kan der være øjeblikke i livet, hvor det kan give mening at holde ud. Helt klart. Især hvis du er så tæt på at gennemføre din uddannelse. Men sidder du i et studie på første år, og allerede er demotiveret og har en dårlig fornemmelse, bliver det sjældent godt. Det nytter heller ikke noget at sidde i et job, som man slet ikke er glad for. Der er nærmest ikke noget mere opslidende. Been there done that. Når jeg ser billeder fra den tid, ser jeg trist, grå og træt ud. Vores lykke bør være førsteprioritet. Især den lykke man ikke har behov for at dokumentere via sociale medier. Det er den bedste.

Det sidste år har jeg sagt NEJ til: Jul i traditionel forstand og hele juleræset, presseture til Madeira, Ystad Badehotel og Tyskland, irrelevante samarbejder, der ellers kunne give en god fortjeneste, Instagram-presset, kolleger, som har vist sig ikke at have min ryg, samarbejdspartnere, veninder og bekendte som jeg ikke er enig med eller som forsøger at pådutte mig en holdning, jeg ikke er enig i, dårlig opførsel, som man har overværet, andre forældre, som satte mit barns sikkerhed over styr, min vane om at snakke grimt om min krop + en masse andet. Til gengæld har jeg sagt JA til en masse rart, men det får I et særskilt indlæg.

Er I gode til at sige NEJ? Forsøger I også at lytte til jeres mavefornemmelse? Er I helt modsat og vil I hellere sige JA en gang for meget? 


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

15 kommentarer

  1. Jeg læser ofte denne type indlæg på blogs og har svært ved at genkende det. Jeg er studerende med få timer, et fleksibelt studiejob og fritidsinteresser. Derfor har jeg ofte masser af tid til aftaler og planer, og jeg siger tit ja, hvis der dukker noget op. Jeg fortryder oftere, at jeg ikke tog afsted, og efter jeg er begyndt at sige til mig selv, at “jeg kan altid tage hjem”, er det blevet meget nemmere for mig at komme afsted, når jeg har den sikkerhed.
    Men jeg kan godt se, at det er anderledes, når man er “rigtig voksen” og har en familie og ikke mindst et barn. Der er helt sikkert nogle prioriteter, der skal være klarere, end når man bare har sig selv at tænke på. Lige nu nyder jeg mest bare, at jeg har friheden, tiden og overskuddet til at sige ja til de ting, jeg har lyst til.
    Vil lige rose dig for at være konkret i den sidste del af dit indlæg, hvor du skriver, hvad du har sagt nej til. Som sagt er det her ikke det første indlæg, jeg har læst om vigtigheden af at sige nej, men det kommer ofte til at virke lidt abstrakt og svært at forholde sig til. Der er du god til at være lidt mere virkelighedsnær, hvis det giver mening. Sådan oplever jeg det ofte på din blog, og det er jeg rigtig glad for.

    1. Vil du ikke linke til dem? 😊 Jeg kunne vildt godt tænke mig at læse andres holdning til det.

      Jeg oplever nemlig overhovedet ikke en NEJ kultur indenfor min branche. Tværtimod vil folk selvfølgelig gerne det hele. Både for at opleve noget, men også for at styrke deres forretning, hvilket jo også giver mening. Derudover tror jeg også det handler om personlighed. Jeg kender mange, der trives bedst med en travl kalender. De dur ikke til at sidde stille eller at tage den for meget med ro. Der skal ske noget. Her er jeg bare anderledes og har aldrig været god til det – heller ikke inden børn og da jeg studerede.

      Og tak for dit kompliment. Jeg havde ingen agenda med indlægget, og kan måske godt forstå du synes det kan virke lidt uhåndgribeligt. Men sådan er det med blogindlæg nogle gange. Især når et indlæg er skrevet i nuet og udgives inden man tænker over konkret opbygning eller med tanke på, hvad læserne får ud af det. Jeg kan i hvert fald sagtens forstå hvad du mener 😊

      Nyd livet, friheden og at du lytter til dig selv og gør præcis hvad du har lyst til ❤️

  2. Tak for endnu et skønt indlæg. Jeg er fuldstændig enig med dig. Det er også noget jeg selv øver mig i og bliver bedre og bedre til.
    Fedt med de konkrete eksempler i sidste del af indlægget. Jeg ville dog gerne have taget din plads til ystad. Hahah ej spøg til side. Man har jo hver sin kalender og grunde til at takke ja og nej 🙂

    1. Haha, du måtte gerne have fået den 🙂 Jeg kan dog fortælle så meget, at Ystad efterhånden kræver så meget egenbetaling, at det slet ikke kan betale sig. Så hellere tage afsted selv uden at føle et pres over at skulle dokumentere det 🙂

  3. Tak for et vigtigt indlæg (!), som kommer præcis på en dag, hvor jeg har måtte mærke efter og sige nej, selvom det udløste skuffelse hos en anden.

    1. Århh, godt du kunne bruge det. Jeg tror bare på det er vigtigt at mærke efter og lytte til sig selv først ❤️

  4. Tak for et rigtig godt indlæg. Jeg kan genkende meget af det du skriver. Og jeg synes bare det er så fedt og spændende at læse om din personlige udvikling.

    Jeg har egentlig ikke så svært ved at sige nej til hverdagsting som aftale m.m.
    Det største, vigtigste og HÅRDESTE nej jeg har gjort fornyelig var at sige nej til en venindes dårlige og grænseoverskridende opførsel og derved stå op for mig selv. Det kostede venskabet og en masse sorg og hårde tider, men i dag er jo så meget bedre til at sige nej, når mine grænser bliver overskredet. Jeg gider simpelthen ikke, at folk ikke vil mig det bedste. At sige nej til hende er det sværeste jeg nogensinde har gjort, men jeg er mere tro mod mig selv end nogensinde før nu.

    1. Det er jeg glad for at høre ❤️

      Det er sjovt du siger det. Hvis det indebærer min familie, veninder eller folk jeg holder af, siger jeg sjældent nej. Det er jo det jeg elsker allermest. Det er mere begivenheder, hvor det handler om at netværke eller relateret til min branche.

      Noget helt andet. Det er mega sejt du sagde fra. Det kræver altså mod. Selvom du har gennemgået en sorg og I ikke længere er veninder, så har du gjort noget godt for dig selv. Man skal ikke tillade sig at blive behandlet dårligt bare fordi det er en veninde eller familie. Jeg har også sagt farvel til en veninde sidste år. Dog sagde jeg ikke højt NEJ, men det gled mere ud i sandet, da jeg begyndte at tage afstand fra hendes opførsel og manglende støtte. Selvom det var hårdt, mangler jeg ikke venskabet i dag, da det jo aldrig var et gensidigt af slagsen.

  5. Jeg ser også tit de her indlæg eller artikler etc. om at huske at sige nej og/eller lære at sige fra, hvor problematikken for skribenten netop er, at det har været svært at sige nej og man har ladet sig presse ud i for meget. Det er heller ikke noget, jeg kan genkende – men det er ikke, fordi jeg har masser af overskud eller noget i den stil. Jeg har simpelthen bare altid været god til at sige nej og mærke efter, hvad der føltes rigtigt for mig. Og har noget så ikke føltes rigtigt, så har jeg sagt fra – både gældende sådan noget som studie, nye bekendtskaber, festlige arrangementer etc. Faktisk har jeg nok i virkeligheden den modsatte problematik: Jeg siger nej til alt for meget. Man skal huske sin mavefornemmelse og hvad, man har overskud til, ja, men åh, hvor er jeg også faldet i fælden med at sige nej, fordi jeg ikke lige følte for det på et givent tidspunkt og så sidenhen fortrudt, fordi det faktisk godt kunne have været fedt alligevel. Uanset hvordan det stilles op, er det en balance, der virkelig er svær at opnå! Men jeg er så glad for at høre, at du er ved at have fundet din. <3

    http://nouw.com/satinawandel

  6. Hvor lyder det dejligt. Jeg er slet ikke god til at sige nej, men prøver på det. Kom til at sige JA til alt for meget arbejde hen over sommeren, og det går bare ikke. Tilgengæld gjorde det mig bedre til at sige NEJ over for familie og bekendte som jeg ikke kunne overskue. Nu siger jeg nej til mere arbejde, men ikke JA til flere personer der dræner mig.

  7. I går sagde jeg mit (studie)job op, og det har aldrig følt mere rigtigt. Jeg havde en træls chef og blev presset fra alle sider. Da jeg læste dit indlæg for et par uger siden, var jeg slet ikke i tvivl om, at NU er det nu, jeg skal sige op. Det har været i mine overvejelser det sidste års tid, så nu er det bare helt på sin plads. Jeg er allerede blevet et helt andet menneske – eller bare den person, jeg var før, jeg startede med at arbejde i det firma. Så skønt.

    1. Hvor er du sej! Godt du lyttede til dig selv. Det er den vildeste lettelse bagefter ❤️ Det lyder som om du har taget det helt rigtige valg.