Sååå.. Der er lige noget, jeg skal fortælle jer..

Ja, hvordan skal jeg lige starte det her indlæg? Jeg har jo en idé om at flere af jer måske ved det? Mest af alt fordi jeg personligt synes det stråler ud af mig. Der er nemlig en grund til jeg har været så træt og uoplagt det sidste stykke tid…

Det er nemlig sådan, at jeg er gravid og at Sylvester skal være storebror ❤️ Den havde I måske ikke set komme, eller måske havde I, men det er rigtig nok. Jeg er 10 fulde uger henne i dag og sat til april. Det har været ret så svært at holde skjult, fordi det unægteligt fylder ALT. Jeg har været (og er stadigvæk) slemt ramt af kvalme og træthed, og ærlig talt kæmpet for at holde gang i bloggen. Der har været tidspunkter, hvor selv bloggen og alt hvad der hed sociale medier, gav mig kvalme.

LÆS OGSÅ: MIN GUIDE TIL DE ALLERBEDSTE SERIER PÅ NETFLIX

Derfor tænkte jeg I lige så godt kunne få nyheden nu. På den måde er der absolut intet at skjule, og jeg kan bedre forklare jer, når overskuddet ikke lige er til den store aktivitet. Derudover, i tilfælde af tingene ikke går som de skal, er det også rart I ved det, så man ikke skal gå med det selv.

Men hvordan, hvorfor og hvad så? Først og fremmest er det planlagt. Tilbage i foråret begyndte vi for alvor at snakke om et barn til. Snakken har været der tidligere, men det var først i foråret at vi fik lyst igen. Det ændrede sig virkelig fra den ene dag til den anden. Vi har jo tidligere slet ikke haft lyst til flere børn, men pludselig ændrede det sig.

Vi blev enige om, at hvis det skete i år, vil det være skønt, og hvis ikke, var det måske bare ikke meningen vi skulle have flere. Sylvester fylder trods alt 5 år til november, så hvis det skulle være, så skulle det også være nu. Resten er historie, og nu er jeg altså snart 3 måneder henne.

Vi ved intet om kønnet endnu. Vi vil gerne vide det og gerne så snart det er muligt. Vi har ingen idé om hvad det bliver. Jeg tror mest på en dreng igen, og Rasmus tror på en pige. Ligegyldigt hvad bliver det fantastisk, og jeg er meget taknemmelig for det kunne lade sig gøre. Især i en tid, hvor mange kæmper med selvsamme.

Nu krydser vi bare fingre for alt er som det skal være til nakkefoldsscanning om nogle uger. Tiden går meget stærkt, og det hele er anderledes i forhold til første gang jeg var gravid i 2012. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte, men det kan I få i et andet indlæg.

Jeg håber selvfølgelig I fortsat vil følge med her på bloggen, der unægtelig også kommer til at handle om den kommende tid jeg går i møde. Det er så lang tid siden jeg sidst var gravid, at alle regler nærmest er lavet om. Jeg kan næsten intet huske, så alle tips modtages med glæde. Hvis I ikke læste med tilbage i 2012, kan I læse alle tidligere graviditetsindlæg her.

Er der nogle gravide, der læser med? Eller nogle, der måske overvejer børn? Hvor henne er I i livet? Hvordan har I det?


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

102 kommentarer

  1. Tillykke! Jeg er selv førstegangsgravid og er i uge 7 nu. Alt er så nyt og spændende, og samtidig er jeg ramt af kvalme og en sindssyg træthed! Vil straks læse dine gamle graviditetsindlæg 🙂

    1. Stort tillykke til dig ❤️ Den er hård den kvalme og træthed. Det bliver dog som regel meget bedre efter de tre måneder, så det håber jeg på 😍

  2. Stort tillykke Danica! Hvor er det fantastisk for jer. Jeg fødte vores søn Vagn Oskar den 2. april i år. Det er en vidunderlig årstid med en nyfødt! (Men det er alle årstider nok på hver sin måde 😉 )
    Knus

    1. Tak ❤️ Århh, det lyder super godt! Jeg er selv april barn, så jeg glæder mig til den årstid.

  3. Hej Danica.
    Stort tillykke med endnu en familieforøgelse! Jeg er selv 30 uger henne, men jeg kan sagtens huske de første mange uger med kvalme – jeg kunne kaste op af de mindste ting – puh. Jeg håber at det snart er overstået for dig 🙂
    Kh Line

    1. Stort tillykke ❤️ Ja, de er ret hårde de uger. Al mad giver nærmest kvalme. Og tak for de søde ord 😘

  4. Tillykke – syntes nok der havde været noget stille 🙂 jeg er gravid med en dreng med termin om 4 uger 🙂

    1. Haha, tænkte nok nogen havde luret den. Jeg har også kæmpet for at blogge bare nogenlunde regelmæssigt, men nu er det heldigvis ude ❤️

      Og stort tillykke til dig. Hvor bliver det spændende! 👶🏼

  5. Kæmpe stort tillykke!! Hvor er det skønt for jer og for Sylvester med en lillebror- eller søster 😁 Jeg er selv den ældste af en flok på tre, og har nydt mine yngre søskende! Og gør det selvfølgelig stadig 😉 Jeg glæder mig til at følge med!

  6. MEGA tillykke smukke! Jeg håber du får en fantastisk graviditet og glæder mig til at følge med i det du deler – husk at nyde processen 🙂

  7. Tillykke endnu engang 😉 Håber snart kvalmen forsvinder og jeg krydser alt går godt til NF 🙂

  8. Tillykke med det! Jeg havde faktisk godt tænkt tanken, om det mon var det der var årsagen til din uoplagthed. 😄

  9. Hvor er det skønt! Mange gange tilllykke – jeg håber kvalmen forsvinder lige så stille når du snart går ind i 2. trimester, så du kan nå at nyde graviditeten 🙂 Jeg glæder mig til at følge med!!
    Jeg har selv en af hvert køn, og elsker at se forskelle og ligheder mellem dem, om end der selvfølgelig også kan være kæmpestor forskel på to af samme køn, men det har jeg selvsagt ikke erfaring med 😉 Der er 4 år mellem vores børn, og mens det i starten var hårdt, fordi den store var RIGTIG god til at italesætte at mor pludselig ikke havde tid til hende mere (hej hej dårlig samvittighed), så har hun også altid været helt enormt kærlig og omsorgsfuld over for lillebror – og de falder hinanden om halsen når de ses igen efter en lang dag på hver sin stue i institutionen…. Så glæd dig til det, hjertet svømmer over 🙂 Jeg kan i hvert fald sagtens se mange fordele ved, at der er lidt længere mellem søskende!

    1. Tusind tak ❤️ Det håber jeg også.

      Det må være fantastisk med én af hvert køn, og jeg håber også den lidt større aldersforskel kan være godt selvom det også kan være hårdt, fordi den ældste er så bevidst. Jeg glæder mig i hvert fald og er oprigtig glad for vi ventede til vi følte os klar igen.

  10. Kære Danica,

    Stort tillykke🤗💕 jeg er selv gravid anden gang og sat til april (er dog kun 8 fulde uger henne) og jeg ligger med voldsomt meget kvalme og ulidelig træthed – samtidig med jeg har en pige på 9 måneder der skal passes😤 Godt vi har en god far og familie der tager meget over.
    Jeg glæder mig til at følge dig og håber på alt det bedste.

    1. Ej, hvor sjovt det er samtidigt og også anden gang 🙈 Øv med kvalmen og trætheden. Det er altså hårde sager. I min første graviditet led jeg slet ikke sådan, så det kom virkelig bag på mig, hvor hårdt og hæmmende det faktisk er. Og så har jeg dyb respekt for du klarer mens du samtidigt har én på 9 måneder. Jeg synes det er hårdt bare med en på fire. Jeg ønsker dig alt held og lykke ❤️

  11. Ejjj hvor spændende!! Kæmpe stort tillykke Danica!! <3

    Jeg er selv single, har ingen børn og er egentlig slet ikke sikker på, at jeg nogensinde vil have det, men derfor synes jeg stadig, at det er super hyggeligt at følge med i graviditets og baby indlæg 😀

    1. Tak Signe ❤️

      Jeg synes det er så fint, og jeg har så meget respekt for at folk gør hvad de vil. Børn er ikke en selvfølge eller nødvendigvis lig med meningen med livet. Det er noget man vælger til eller fra – og jeg elsker at vi lever i et samfund, hvor man kan gøre lige hvad der passer én uden man bliver kigget skævt til. Om det så er 1,2 eller 9 børn eller ingen overhovedet ❤️

  12. Stort tillykke! Vi håber selv at blive forældre til næste år, men har været i gang i 10 måneder uden resultat. Vi er dog fortsat optimistiske. Det skal nok lykkes på den ene eller anden måde. Jeg glæder mig til at følge med i din graviditet 🙂

    1. Dejligt I er optimistiske ❤️ Det skal I endelig også være. Det er de færreste, der bliver gravide med det samme eller lige, når de ønsker det. Det tog også betydeligt længere tid med vores første, og selvom vi var pænt utålmodige, endte det jo som det skulle. Krydser fingre for den snart er der ❤️

  13. Kæmpe stort tillykke! Hvor er det dejligt for jer ❤️ Jeg er selv gravid i uge 21, med vores 2 barn og har lige fundet ud af at det bliver en pige 🙂 vi har krudtuglen Felix som bliver 2 år her d. 26! Så vi glæder os alle 3 til lillesøster melder ankomsten til januar ☺️

    1. Stort tillykke til jer også ❤️ Håber du har det godt, og hvor bliver det spændende med en kommende pige. Forstår godt I glæder jer helt vildt 😀

  14. Kære Danica!

    Stort tillykke. Jeg har tidligere kun kommenteret en enkelt gang, nemlig på dit indlæg om spontan abort, hvor jeg fortalte dig min historie om min spontane abort. Jeg er idag gravid igen, i 18 uge! Og det er så fantastisk! ❤️

    1. Ej, hvor skønt at høre Julie. Sikke en dejlig kommentar. Hvor er det fantastisk for jer ❤️

  15. Hurraaaa! ❤️ Jeg havde faktisk godt lagt mærke til, at du ind i mellem har skrevet noget a’la: “Hvis vi engang skal have et barn mere…” frem for: “Vi skal ikke have flere børn.” Hvor dejligt for jer! Stort tillykke! 😊
    Og selvfølgelig kommer det til at fylde herinde! Om det er barn nummer 1, 2 eller 4, så er det jo altså ret livsændrende og en kæmpestor ting. Og selvom jeg “kun” er 36, så har jeg en på 15 og en på 13, og vi skal altså ikke have flere børn (men HVIS vi nu skulle have flere…. ej, haha! 😄) – men jeg læser glad og gerne om det.
    Jeg håber, du snart får det bedre. Selvom der er noget godt i vente, så er kvalme og den nogle gange altopslugende træthed altså svære at danse med!

    1. Jeg har nok helt ubevidst afsløret mig selv 🙈 Hvilket er helt okay. Det er jo ingen hemmelighed.

      Og dejligt du stadigvæk vil læse med. Nu bliver jeg aldrig den, der blogger mest om børn eller graviditet, men det kommer nok til at fylde lidt, når man står i det ❤️

      Noget helt andet. Det må være fantastisk at have to teenagere eller er jeg helt forkert på den? Jeg tænker tit på, hvordan det må være at have store børn og de sindsyge samtaler man kan have til den tid. Jeg ved godt, der nok også er nogle kampe, men der må også være nogle fantastiske ting ved det ❤️

      1. Der er i sandhed mange fordele ved at have større børn! Men det er sådan lidt syret også, engang imellem… Når man pludselig sidder over aftensmaden (som ikke behøver at blive serveret kl. 17.30 sharp!) og diskuterer lukningen af den der offensimentum-facebookside fremfor Bamse og Kylling eller Postmand Per. Nogle gange tager jeg mig selv i at tænke over, hvor årene dog blev af?! Vi har en datter, som potentielt skal på gymnasiet til næste år?!?
        Og de der vilde teenage-udbrud har vi været ret forskånede for (om lidt rammer nemesis mig nok…). Vores datter, som er den ældste, er helt stille og fredelig. Vi har en formodning om, at vi kommer mere på overarbejde med vores søn. Han spurgte fx forleden dag: “Har du egentlig smagt vodka, mor? Smager det godt?” 😳

  16. Stort tillykke!! 🙂 Jeg glæder mig til at følge med..har selv to drenge med lidt over 5 års forskel og vil bare lige sige at det er så dejligt!! Både det at man har givet den store al den opmærksomhed han kunne få og at han nu tager imod lillebroren så godt med masser af kærlighed og overskud, og så kan man sagtens være der 100% (næsten da hehe) for dem begge to, da deres behov er så forskellige.
    Al held og lykke herfra

    1. Tak ❤️ Århh, det glæder mig at høre. Vi var i hvert fald slet ikke klar, da han var mindre. Ét barn fyldte rigeligt og vi elskede den tresomhed, der har været i mange år. Han har jo fået al vores opmærksomhed. Nu er han så stor, at han forstår det godt, så jeg håber vi får samme oplevelse som jer ❤️

  17. Stort tillykke Danica. Vi har ingen børn endnu og jeg ville ønske vi var bedre til bare at springe ud i det. Vi vil gerne have et barn, men venter til næste år da jeg gerne vil være helt færdig med mit deltidsstudie ved siden af mit job, Men forhelved altså – vi har fuldstændig styr på vores job, bolig, økonomi mv. så vi burde bare springe ud i det. Men så sidder man med en følelse af at man også lige skal have styr på liiige det og det, og at det nok var bedre at spare mere op osv…

    1. Den følelse kender jeg godt. Jeg kan også godt lide at have styr på ALT før jeg tager en stor beslutning, men alligevel har begge vores børn ikke været super godt planlagt i forhold til hvor vi var i livet og så alligevel ❤️ Det ender nemlig alligevel ud med at være den bedste tid. Første gang var jeg 26 år og studerende, hvilket var super rart selvom pengene var små. Her anden gang er min mand stadigvæk under uddannelse, jeg er selvstændig og vi bor i en 3-værelses. Vores økonomi er derfor ikke den bedste, men vi gør det alligevel, for man finder altid ud af det ❤️

  18. Kæmpe stort tillykke!!! Glæder mig til at følge dig i din graviditet 🙂
    Jeg har selv lige fundet ud af, at jeg er gravid med termin til maj. Jeg mistede sidste sommer og er hunderæd for det skal ske igen eller at noget er galt.. tæller dagene til nakkefold. Hvordan overlever andre det første trimester?

    1. Tak og stort tillykke til dig ❤️

      Jeg havde også en spontan abort inden vores første barn, og jeg kunne slet ikke slappe af. Det bedste vi gjorde for os var at købe os til tidlige scanninger. Allerede i uge 6, for at se hjertelyd (når man har set den er chancen nemlig allerede betydeligt minimeret) og igen i uge 9. Det gjorde vi løbende igennem graviditeten, så vi hele tiden var trygge og sikre på det gik som det skulle.

      Vi har også valgt at gøre det denne her gang, da oplevelsen fra 2011 stadigvæk sidder lidt i mig, så måske det kunne hjælpe dig? Man bliver så lettet og langt mindre bange efter en scanning. Det er så livsbekræftende ❤️

      Jeg ved heller ikke hvordan andre overlever de første tre måneder. Det er helt klart de mest utrygge og mest hæmmende, men man kommer igennem det og lige pludselig går tiden stærkt.

    1. Den havde jeg heller ikke set komme, hvis du havde spurgt mig for 6 måneder siden 🙈 Og tak ❤️

  19. Stort tillykke! Jeg glæder mig til at følge med. Jeg er selv førstegangsgravid i uge 11 🙂

  20. Ih tillykke!
    Der er så mange ting som er nemmere med nr to, det kan du glæde dig til -og Rasmus også for den sags skyld. Og Sylvester har en god alder, så I ikke kommer til at lave “mandsopdækning” af hvert sit barn hele tiden😊
    Jeg håber du har lyst og overskud til, på et tidspunkt, at fortælle om hvordan I ændrede indstilling fra ikke at ville have flere børn, end Sylvester, til at I nu venter nr 2? Jeg har nemlig selv altid haft det lige modsat, at jeg skulle minimum have to børn var skruk i +5 år, før jeg kunne mærke at jeg var kommet dertil, at jeg ikke ønskede flere børn end de to vi har

    1. Århh, det glæder mig at høre. Det kom nemlig meget bag på mig med barn nr 1. Altså hvor stor en omvæltning det var, og det er 100 % også en af grundene til jeg slet ikke havde lyst til flere børn i mange år.

      Det vil jeg meget gerne på et tidspunkt ❤️ Jeg tror virkelig, der er stor forskel på det at blive mor fra person til person. Nogle nyder det og føler sig trygge fra første øjeblik, hvor andre (ahem mig..) blev skræmt over den store omvæltning og bare var nervøs for om jeg nu gjorde det godt nok. Jeg var slet ikke afslappet. Det kom først til mig efter flere år, hvor jeg begyndte at hvile i rollen som mor. Så jeg håber det bliver anderledes anden gang og at jeg formår at være meget mere cool.

    1. Yay! Så har jeg måske ikke været så afslørende, som jeg ellers gik og troede 🙈 Tak ❤️

  21. Stort tillykke!!
    Vil helt sikkert følge med… er selv 10+2, og kæmper stadig med træthed, så genkender alt du skriver.
    Bliver sjovt at se hvad der er ens og forskelligt 🙂

    1. Ej, hvor skægt. Det er simpelthen så hyggeligt, når man finder nogen man er lige langt med. Stort tillykke til dig ❤️

  22. Hihi, eftersom jeg delte det i din gruppe, ved du jo, at du har en gravid læser lige her. Og vi er faktisk nogenlunde lige langt – jeg er 10 uger henne nu og også sat til april. Og må indrømme, at jeg havde mistanken, for når du beskrev, at du var kvalm og havde det dårligt og var uoplagt lød det MEGET lig, hvad jeg selv går igennem disse uger, hihi 😉 Stort tillykke med det. Bliver spændende at følge med samtidig med, at jeg vitterligt også følger med selv 😀 <3

    http://nouw.com/satinawandel

    1. I know! Tænkte godt at skrive det til dig. Det er jo super sjovt det er så præcist ❤️

      Det lyder som om vi gennemgår nogle af de samme ting. Glæder mig også til at følge dig!

  23. Stort stort tillykke 🇩🇰🇩🇰 Jeg er selv gravid i uge 14 og har en kommende storesøster, der ligesom din søn bliver 5 i november, som glæder sig ubeskriveligt meget. Men ventetiden er jo lang 😊 Glæder mig til at følge med herinde.

    1. Nej, hvor skægt. Det er jo nærmest præcist det samme forløb 🙈 Stort tillykke ❤️

      Ventetiden er lidt lang, men jeg oplever allerede at det går meget hurtigere anden gang. Hvor jeg første gang talte dage, flyver tiden mere afsted nu.

  24. STORT tillykke, søde Danica! 🙂 <3 Jeg venter selv en lille dreng til jul, og jeg glæder mig SÅ meget til at blive mor 🙂 God bedring 🙂

  25. Kæmpe stort tillykke. Det bliver da så dejligt for Jer alle tre. Ikke mindst for Sylvester, som nu får en at dele alle familierelaterede oplevelser med.

    Jeg troede i mange år, at jeg kun ville have et barn. Men jo ældre jeg er blevet, jo mere er jeg blevet sikker på, at jeg gerne vil have mindst 2. Jeg sætter så meget pris på, at jeg selv har en søster, som forstår mig, som ingen anden. Ikke fordi vi nødvendigvis er de tætteste søstre, men fordi jeg ved, at hun har oplevet de samme ting som jeg har. Relationen til ens forældre, kan kun forstås af søskende.

    Igen, kæmpe stort tillykke til jer alle

    1. Tusind tak ❤️

      Det vil jeg også rigtig gerne give videre til ham. Jeg er selv enebarn (på nær en halv lillebror på 9 år i Italien), og jeg vil da gerne indrømme, at jeg til tider har drømt om en bror eller søster i Danmark jeg kunne dele alt med. Så forhåbentlig får Sylvester og det kommende barn et godt forhold ❤️

      Jeg troede også længe han skulle være enebarn. Jeg kunne slet ikke se for mig, at vi skulle igennem det hele en gang til. Men tingene ændrer sig, man bliver selv ældre og kærligheden til Sylvester på fire år gjorde mig pludselig skruk. Jeg kan ikke blive skruk ved at kigge på andres babyer, selvom de er nok så kære, men mit eget barn, i den alder han er i nu, gjorde mig skruk. Det kunne jeg ikke klare tanken om ikke at gennemleve igen.

  26. Kære Danica….

    Stort stort og kæmpe tillykke….så hjalp det jo alligevel lidt at heppe på en to`er……..:0):0):0) Det varmer på alle måder at læse.
    Jeg havde selv en ret frygteligt graviditet med min lille dreng….puha ret forfærdeligt igennem næsten alle månederne. Hvis jeg må have lov til at komme med et par kvalme tips…..; saltmandler (dem kan du snildt lave selv, dansk vand og kakao lavet på havremælk….det sidste virker virkeligt beroligende på følelsen af at have lyst til at kaste op, puha. Godt man har dem forevigt……så er graviditeten det hele værd.
    Held og lykke…og kram til dig:0)

  27. Hvor er det fantastisk! Stort tillykke med det Danica. Det er jo ikke mere end et halvt år siden da jeg skrev speciale hvor du sagde at I altså ikke skulle have flere børn, det lyder dog til at I måske allerede dengang var kommet på andre tanker 😁😍

  28. Mange gange tillykke Danica! 😁 Min kæreste og jeg tog beslutningen om at starte med at prøve tilbage ved påske-tid. Desværre uden held endnu men vi fortsætter med at håbe og prøve. Alle siger at det er normalt at det tager noget tid men det er sgu svært ikke at være utålmodig når nu man har taget et aktivt tilvalg – vi er jo så klar altså! Vi håber stadigvæk på at det bliver i år 😊

    1. Du må i hvert fald ikke give op ❤️ Det tog altså også længere tid for os første gang (8-9 måneder). Men jeg husker godt utålmodigheden. Den er træls. Opdater mig endelig løbende 😊

  29. Kæmpe stort tillykke. Hvor er det bare fantastisk! Jeg glæder mig til at følge med i lidt graviditet og baby her på bloggen, jeg er nemlig næsten præcis lige så langt som du (11+0), dog med den første. Jeg har selv haft vildt meget kvalme, og kan virkelig nikke ja til at sociale medier også gav mig kvalme i en periode. Det er heldigvis ved at aftage nu, jeg håber det samme for dig! Tillykke igen til jer alle, hvor er det bare stort!

    1. Stort tillykke til dig også! Ej, hvor skægt. Så kan vi følges ❤️

      Mærkeligt at sociale medier kan give kvalme 🙈 Håber også mit aftager snart.

  30. Hold da op, det havde jeg overhovedet ikke gættet! Jeg havde en helt klar tanke om, at du ikke ville have flere børn 😀 Men STORT tillykke til jer alle tre, jeg er så glad på jeres vegne 🙂 Og jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget til at følge med!

    Jeg sender i hvert fald all the love herudefra 🙂

    1. Haha, det havde jeg heller ikke spået for et halvt år siden 🙈 Men pludselig ændrede det sig.

      Mange tak ❤️

  31. STORT STORT tillykke, hvor er det dejligt <3
    Jeg er selv i 10. uge og sat til midt april – så det bliver jo helt hyggeligt at følge med! Glæder mig til (forhåbentligt) en masse indlæg og inspiration <3

    1. Tak og stort tillykke til dig ❤️

      Skønt vi kan følges. Håber jeg kan inspirere lidt. Alt er dog ændret fra 2012, så føler lidt jeg starter forfra med at finde det rette 🙈

  32. Stort tillykke med graviditeten! Hvor er det dejligt 🙂 Jeg er lige faldet over din blog efter at Cana henviste til din anbefaling af sin bog. Jeg har nu snuset lidt rundt i de forskellige kategorier og er allerede fan! Så jeg bliver hængende. Min kæreste og jeg prøver selv at få børn. Vi har været i gang i ca. 5 måneder nu, men det lader desværre til, at det tager kroppen noget tid at finde hormonbalancen igen efter p-pille stop. Det er lidt øv. Så håber bare snart på at kunne stå med en positiv test. Glæder mig til at følge dig gennem din graviditet 🙂

    1. Tusind tak ❤️ Og velkommen til. Hvor jeg er jeg bare glad for at høre det.

      Med vores første tog det nærmest et lille år, da vi desværre mistede første gang. Der var dog ikke noget tidspunkt, hvor jeg tænkte det aldrig skete. Mirakler tager bare som oftest tid at lave, og det er hele ventetiden værd. Håber den snart er der for jer ❤️ P-piller er en bitch og min krop reagerede så dumt på det efter jeg stoppede. Det positive er, at man aldrig går tilbage.