Første småkøb til vores lille babypige

Jeg ved ikke om det er det klassiske behov for redebygning, men lysten til at udvide med småting til vores kommende datter begynder så småt at snige sig ind på mig. Det er faktisk meget rart, omend jeg stadigvæk er lidt påpasselig med det lyserøde i tilfælde af de laver det om til en dreng ved 20-ugers scanningen..


LÆS OGSÅ: HER ER MINE FAVORIT PIGENAVNE TIL VORES KOMMENDE DATTER


Nu er det ikke fordi vi har købt det helt store ind, men lidt småting til garderoben er det blevet til. Faktisk er det alle ting jeg købte i uge 8 på Charlottenlund Loppemarked inden vi kendte til kønnet.

Derfor er tøjet også i neutrale farver – på nær den fine sarte lyserøde hue fra Serendipity. Den var lidt et sats, men jeg fik den også til kun 5 kr., så det var det en chance værd at tage, og godt jeg gjorde det 💜

Mit behov for at holde tingene simple, naturlige og bæredygtige er stort denne gang. Både i forhold til udvidelsen af børnegarderoben, men i den grad også når det kommer til de produkter vi bruger herhjemme.


LÆS OGSÅ: TING TIL BABY SOM VI HAR KØBT. FÅ HELE LISTEN HER


Her tænker jeg i forhold til os selv, men i den grad også de to børn vi snart er indehavere af. Det har faktisk aldrig været vigtigere.

Derfor har jeg også indgået et givende samarbejde med Neutral. Det er faktisk noget af det mest naturlige i verden, da vi de sidste fem år har været storforbruger af deres produkter. Både håndsæben, opvaskemiddel og showergel, for ikke at tale om om deres vaskemiddel.


LÆS OGSÅ: I TVIVL OM DU HAR ÆGLØSNING? LÆS MINE ERFARINGER HER


Det ser dog ud til jeg ikke er den eneste, der er svært begejstret. Neutrals flydende kulørt vask har nemlig modtaget AllergyAward 2017 i kategorien “Bedste hudvenlige produkt til husholdningen”. Det er ret godt gået og bekræfter blot vores valg i hverdagen.

Det er nemlig sådan, at 10% af Danmarks befolkning er ramt af kontakt- og hudallergi. Det er ret mange, og derfor har Neutral i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, i mere end 25 år, udviklet effektive produkter, der samtidig er rene og milde og reducerer risikoen for allergi og overfølsomhed.

Nu ved jeg ikke om nogle af jer har kontakt- eller hudallergi? Vi er heldigvis forskånet herhjemme, men derfor prøver vi stadigvæk at forebygge så godt vi kan. Man ved jo aldrig om man udvikler det over tid eller hvad barn vi får næste gang, men vi forsøger altid at sige nej til husholdningsprodukter, der indeholder parfume og unødvendige tilsætningsstoffer. Det går igen i alle vores rutiner, og selvom jeg på ingen måder er perfekt eller fanatisk, forsøger jeg at tage stilling hvor jeg kan.

Ét af de produkter, som vi personligt føler er vigtige, er netop vaskemiddel og vaskepulver, da der altid vil sidde rester i vores tøj, som jo er i kontakt med vores hud hele tiden og derved udgør en større risiko. Især, når vi taler nyfødte børn, som jo er ekstra sarte overfor parfume og tilsætningsstoffer. Er det noget I tænker over i jeres hverdag? Hvad anvender I, når I vasker tøj?

Faktisk er det blevet sådan, at hvis vi en sjælden gang får vasket tøj andetsteds i parfumeret vaskemiddel, kan jeg slet ikke holde det ud. Jeg har simpelthen vænnet mig til, at vores tøj skal dufte neutralt.

Vores kommende datter skal altså heller ikke dækkes til i mærkværdige dufte eller parfume. De dufter jo helt perfekt som de er.. Århh, jeg glæder mig endnu engang til duften af baby. Der findes vitterligt ikke noget bedre. Hvordan kan vi på nogen måder vente 5 måneder på hende….?

Skænker I jeres daglige rutiner en tanke, når det kommer til parfume og tilsætningsstoffer? Både i forhold til vaskemiddel, men også andre ting? Måske har I nogle gode tips til at forbedre de daglige hverdagsrutiner? Man kan jo altid blive bedre. 


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Vi har i lang tid også kun brugt parfumefri husholdningsprodukter 🙂 Synes dog at Neutral kan være dyrt, hvis man ikke lige finder det på tilbud, så vi er begyndt at købe Rema 1000’s eget mærke. Det er også fri for parfume og synes det ser ud til at de to mærker er ret ens 🙂
    Men ja, jeg er også blevet helt vant til, at tøjet ikke skal dufte af noget. 🙂

    1. Jeg synes altid det er på udsalg i Netto. I hvert fald i mine lokale Netto på Islands Brygge. Den er næsten sikker hver gang 😀 Bare et tip.

      Det er sjovt, hvordan tingene ændrer sig. At man går fra at mene, at rent er lig med en specifik duft til det helst slet ikke skal dufte af noget.

  2. Hejsa
    Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle gå den neutrale vej i forhold til duft inden for vaskemiddel, håndsæbe, opvaskemiddel etc. Men, da vi som danskere i USA (min mand er rejst derover og jeg selv rejser inden længe), har jeg ændret mening:-)
    Mange af de amerikanske mærker inden for ovennævnte produktkategorier, er fyldt med parfume. Så selvom vi ingen børn har, er vi på vej mod flere duftfrie produkter 🙏🏻😊 Så jeg kan sagtens forstå dine valg.
    /Jackie

    1. Det er sjovt, hvordan man kan ændre præferencer hen ad vejen. Jeg er i hvert også blevet super glad for det duftfrie vaskemiddel ❤️