Min nye frisure og hårfarve

Så fik jeg endelig tid til at få gjort noget ved mit slidte hår, der efter en lang periode var blevet lidt kedeligt og tørt at se på. Jeg er ikke blevet farvet siden april, og mit hår blev sidst klippet i juni, hvorfor det virkelig også var tiltrængt. Jeg skulle dog lige være tålmodig og vente på en tid hos Oliver fra Gun-Britt.


LÆS OGSÅ: HAR DU VÆRET FORBI GLÒ ENDNU? LÆS MIN MADANMELDELSE HER


Han er heldigvis værd at vente på og faktisk den eneste, der efterhånden får lov at røre mit hår. Han har virkelig et talent for at ændre éns look på en naturlig måde, og netop naturlighed er altafgørende for mig.

Især nu, hvor jeg ikke ved hvornår jeg kommer forbi en frisør igen. Jeg gider ikke slemme udgroninger efter tre måneder. Det dur slet ikke til mit skema med snart to børn.

Jeg havde kameraet med på farten i torsdags, da jeg synes det kan være ret svært at vise resultatet frem på billeder. Hvis I gerne vil se før/efter-resultatet, og ikke mindst mit glade ansigt, når jeg selv ser det for første gang, så husk at kigge med i den korte video ovenfor.


LÆS OGSÅ: JEG HAR SERIØST FUNDET DEN BEDSTE FRISØR I ÅRHUS. SE HVEM HER


Sig endelig også til, hvis jeg skal lave flere af den slags videoer og også meget gerne komme med ideer til, hvad det kunne være. Jeg tænker selv jeg gerne vil lave en housetour, en “se hvad vi har købt til baby indtil videre” video samt en video om min uddannelse og hvordan jeg bruger/ikke bruger den.

Som altid, og selvfølgelig kun hvis I har lyst, må I meget gerne like videoen (det kan I kun gøre, hvis I hopper ind forbi YouTube og ser videoen) og abonnere på min YouTube kanal. Det gør det altså kun sjovere, når nu jeg bruger så meget tid på det, at vide I faktisk ser med.

Hvad synes I om min lille hårtransformationsvideo? Og hvor bliver I selv klippet og farvet?


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. Virkelig fint resultat! Og hyggelig video – hvis jeg må komme med et input, så kunne det være rar at dæmpe baggrundsmusikken. Det er smag og behag sikkert, men det føles lidt som om den “brager” lidt for meget igennem.

    1. Det kan være volumen var for lav på min computer, da jeg klippede det sammen 🙈 Men jeg er glad for du ellers kunne lide det.