Min simple aftenrutine, som jeg ikke kan leve uden

Èn ting jeg værdsætter og prioriterer hver eneste aften, er mit lille plejeritual inden jeg smutter i seng. Især efter jeg er blevet gravid og min hud skaber sig igen. Jeg tør simpelthen ikke at droppe det i frygt for jeg at slår ud dagen efter.


LÆS OGSÅ: JEG TESTER M2 SERUM TIL VIPPER OG BRYN. SE RESULTATERNE HER..


Jeg har efterhånden også samlet nogle favoritter sammen. Det er simpelt, men effektivt, og vigtigst af alt er det produkter uden kemi eller mærkelige ord, jeg ikke kan udtale.

Selvfølgelig vægtes det højere, når man har en baby i maven, men det har faktisk længe været vigtigt for mig. Hellere færre produkter af høj kvalitet end et hav af forskellige valg.

OBS: Produkterne fra Aurelia Skincare er modtaget som PR gave.

Jeg har siden foråret sværget til Aurelia Skincare, efter jeg blev introduceret til det af ejeren, der var på besøg i København. De har vundet mere end 80 priser, og man forstår godt hvorfor. Senest er jeg blevet afhængig af deres milde ansigtsrens, der efterlader huden blød og gennemfugtet, deres ansigtsolie, som er den bedste jeg har prøvet samt deres genopbyggende natcreme.

Min aftenrutiner ser ud som følgende:

Jeg tager ofte en håndmaske på (eller fodmasken fra samme serie), mens vi ser noget på computeren. Mine hænder er komplet umulige, hvis ikke jeg ikke gør det et par gange om måneden. Udover at bruge håndcreme hver dag, er det bare nødvendigt med en fugtgivende håndmaske for at holde tørre hænder væk.

Kl. 22 slukker vi for hvad end serie eller film vi er igang med. Rasmus går i seng, hvorefter jeg bruger 10 minutter på mit selvplejende hudritual.

Jeg starter altid med at fjerne dagens make-up, hvis jeg har det på, og ellers går jeg bare direkte igang med at vaske ansigt. Jeg vasker ansigt med ovenstående ansigtsvask, som jeg gerne bruger minimum 30 sekunder på at smøre ind. Når jeg har skyllet det af med bambusvaskekluden, som I også kan se på billedet, vasker jeg nogle gange mit ansigt igen med samme produkt. Jeg har læst det skulle være effektivt, når man som jeg slår ud. I Asien sværger de i hvert fald til det, og de har altid styr på, hvad der er godt og effektivt.

Når jeg har vasket mit ansigt fjerner jeg ovenskydende snavs med en vatrondel med lunkent vand. Jeg skal være sikker på ALT er fjernet, så min hud har de bedste forudsætninger for at blive plejet om natten.

Derefter påfører jeg et par dråber af min natolie. Den blødgør og trænger hurtigt ind, og sikrer mig altid, at min hud ser bedre ud dagen efter. Hellere lidt for meget end for lidt. Når den er trængt ind påfører jeg natcremen, som sikrer at min hud ikke er tør. Det er nemlig som om, at jo tørrere hud jeg har for tiden, jo mere for slår jeg ud. Andre, der kan genkende det? Jeg smører forresten også altid ekstra natcreme under øjnene.

Sidst men ikke mindst slutter jeg altid af med brynserum og vippeserum. Førstnævnte har jeg endelig lært at bruge rigtigt, så mine bryn faktisk vokser. Jeg har nemlig nogle  pletter efter for meget plukning i mine unge år, men det ser ud til endelig at virke. Vippeserumet tør jeg ikke stoppe med, da det blot betyder jeg får min gamle vipper igen.

10 minutter efter, og et fantastisk selvplejende ritual senere, er jeg klar til at gå i seng.

Hvordan ser jeres aftenrutine ud?


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

7 kommentarer

  1. Hvilken vippeserum bruger du? Jeg bruger M2 men blev oplyst at jeg ikke måtte bruge den under graviditet og heller ikke nu mens jeg ammer 🙁

    Åh Gud hvor jeg savner det !

  2. Ammehjerne… kunne jo bare have klikket på “vippeserum” 😀

    Nåh men hvis du har hørt andet end jeg må du endelig gerne dele. Jeg har ikke været fanatisk, men har droppet de ting som producenterne selv fraråder, og det her var en af dem.

  3. Ih, det lyder også bare som et skønt lille aftenritual 🙂
    Jeg har også min egen lille rutine inden jeg skal sove, med rens, mild peeling, creme og en bestemt læbepomade 🙂

    Et spørgsmål til selve rækkefølgen – jeg har nemlig læst/hørt at olie helst skal på efter creme, da cremen ellers ikke kan trænge ind. Noget med at serum ikke kan trænge igennem creme, og creme kan ikke trænge igennem olie… Nu har du jo mødt ejeren af Aurelia (ih hvor jeg også gerne vil kaste mig over den serie!) – fik du noget bestemt at vide om rækkefølgen af deres produkter?

    1. Det er så rart et ritual og meget vigtigt for mig ❤️ Dit ritual lyder også utrolig rart.

      Jeg har altid puttet olie på først og det skal man også med Aurelia produkterne. Nogle dage putter jeg kun olie på og undlader cremen. Det kan sagtens være tilstrækkeligt, fordi den er så fugtgivende og trænger godt ind.

      Men jeg ved selvfølgelig ikke om andre gør det anderledes 😊

    1. Skønt at høre ❤️ Jo mere simple tingene er, jo større sandsynlighed er der for at man får det gjort.