Ægløsning? 4 Tegn på DU har Ægløsning og Mine Erfaringer

Ægløsning.. Hvornår er det lige man har det og hvordan regner man det ud?

Ægløsning

Okay.. Jeg kan ikke helt finde ud af om det her indlæg er weird.. Er det det? Det er jo ikke noget vi kvinder taler så meget om. Snakken falder ofte mere på graviditet, prævention samt tiden efter fødslen, men jeg synes faktisk ægløsning er ret så spændende et emne.


I tvivl om du har ægløsning og hvad du skal holde øje med? Her er fire tegn


Ja, der skal åbenbart ikke så meget til at interessere mig nu om dage.. Og det er ikke bare spændende fordi man vil være gravid, men også som en naturlig prævention eller et tegn på balance i kroppen. I hvert fald for mig.


LÆS OGSÅ: DERFOR ER JEG IKKE FORTALER FOR P-PILLER + MIN PERSONLIGE HISTORIE


For at være helt ærligt, var jeg ret gammel før jeg helt specifikt vidste hvad ægløsning ville sige. Jeg brugte generelt mine unge år på IKKE at lytte til min krop og jeg kunne aldrig mærke, når noget var anderledes. Flere af mine veninder kunne mærke deres ægløsning, men ikke mig.

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle mærke efter. Jeg tror først jeg for alvor forstod, hvad det vil sige i midt tyverne. I dag kan jeg mærke og se, når det er ægløsningstid. Det er klart den tid på måneden, jeg har det bedst, men det fornemmer jeg er gældende for mange? Huden er pænere, energiniveauet er i top, kærligheden til min mand fylder ekstra meget og jeg er bare på toppen.


LÆS OGSÅ: TEGN PÅ FØDSEL? ER DU UTÅLMODIG? FÅ MINE 10 TEGN PÅ FØDSLEN NÆRMER SIG


Det er sejt, at kroppen helt åbenlyst kan fortælle hvor henne i cyklusen man er. Både hvis man prøver at blive gravid, men også hvis man forsøger at undgå det. For ikke at tale om vores generelle velbefindende. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl, når der er ubalance hos mig. Kroppen er nemlig så sød at fortælle mig det hver gang.

4 tegn på du har ægløsning:

1. Din kropstemperatur stiger. Det skyldes hormonet progesterone, der varmer kroppen op. Ved at tage temperaturen hver dag, kan du hurtigt finde ud af hvornår du har ægløsning.  Der er mange, der bruger denne metode som naturlig prævention, så de ikke skal fylde deres krop med p-piller, spiral eller anden prævention med stor indvirkning på helbredet.

2. Du kan mærke nogle jag i underlivet eller en form for krampe de dage, hvor det står på. Det skyldes primært, at ægget løsner sig fra livmoderen. Det er ikke alle, der mærker det. Jeg begyndte først at lægge mærke til det efter vi fik Sylvester, men nu kan jeg til gengæld mærke det hver måned. Nogle synes også de får mere ondt i ballerne, når de sidder ned. Det har jeg personligt ikke tænkt over, men mange siger det. Det samme gør sig gældende for brysterne, der kan føles mere spændte.

3. Sexlysten kan stige. Igen er det meget individuelt, hvordan man mærker det, hvis man altså bemærker det, men øget sexlyst kan være en god indikator. Generelt er det en periode, hvor mange er flyvende. Energien er i top, huden stråler og man har mere lyst til sex end normalt.

4. Nu bliver det måske lidt for detaljeret for nogle, men man kan også typisk se ægløsningen i form af ændret udflåd. Det bliver mere elastisk og helt klart. Der vil ofte også komme mere end normalt.

Man kan endda få nogle ægløsningstests, hvis man finde ud af præcist, hvornår den finder sted. Det brugte vi dengang vi ønskede det første barn, men jeg blev aldrig helt fortrolig med dem. Jeg vil langt hellere lytte til min krop. Anden gang brugte jeg app’en Natural Cycles. Den kan nemlig enten bruges som prævention, hvor man ud fra sin cyklus kan se hvilke dage man skal holde sig fra sex. Omvendt kan den fortælle, hvilke dage man skal lave masser af lagengymnastik, hvis man ønsker et barn.

Det er dog ikke alle, der har ægløsning. Det kan være man har trænet rigtig hårdt over en længere periode, mærker eftervirkningerne af p-piller i mange år, er stresset, er i ubalance, har en sygdom eller andet, der kan påvirke fertiliteten. Jeg ved slet ikke nok om det, men vil gerne blive klogere, så hvis du har vigtig viden du vil dele herinde, så hold dig endelig ikke tilbage. Jeg synes alt omkring kroppen er interessant.

Har I styr på jeres ægløsning? Kan I mærke det eller har I aldrig tænkt over det? 


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

8 kommentarer

  1. Jeg synes også det er super interessant hvordan kroppen fungerer ift kvindens cykkus.
    Jeg stoppede med p-piller for en del år siden, og det var først efter 1½ år at min krop fandt tilbage i sin egen cyklus igen, og nu er min krop super præcis ift ægløsning og menstruation. Det er skønt og meget fascinerede hvordan kroppen bare køre derudaf måned efter måned 🙂

    1. Det er vildt, hvordan p-piller påvirker os. Jeg har også været igennem møllen, og det tog laaaang tid før min krop var i balance igen. Derfor tør jeg heller aldrig at røre prævention i den form igen.

      Men hvor er det skønt kroppen fortæller os, når der er noget i gære ❤️

  2. Måske er jeg for meget fagnørd, men ægget frigives fra æggestokken, når de jagende smerter opleves. Derefter opfanges det af æggelederen, hvor det bliver begrugtet eller ikke befrugtet og først derefter bevæger det sig til livmoderen og sætter sig fast eller går til grunde 😃 Kvindekroppen rocks!!!! Hilsen jordemoderen

    1. Spændende! Man kan aldrig være for meget fagnørd. Ved man noget, skal man endelig dele det ❤️

      Og du har ret – kvindekroppen er fantastisk!

  3. Jeg kan mærke det med jag i underlivet, så har faktisk altid været bevidst om det – om jeg har det bedre og føler mere mere flyvende, har jeg ikke lagt mærke til. Det må jeg tænke over næste gang 😉

    God weekend herfra!

    1. Det er nok også meget individuelt. Jeg trives bare bedst den tid på måneden, men selvfølgelig ikke nu, hvor jeg er gravid. Så oplever jeg det slet ikke 🙈

      Spændende om du bemærker noget næste gang.

      God weekend ❤️

  4. Hej Danica!

    Jeg synes det er så fedt at du tager dette emne op! Det er helt klart noget, som jeg mener at unge kvinder (som jeg selv) burde vide alt om, men desværre er det ikke det, som er i fokus når man snakker om sex, prævention osv. I efteråret var jeg på et hormonyoga forløb, hvor vi udover at lave yoga snakkede om alt der har med kvinders hormoner at gøre. Dette gav mig en helt anden forståelse for min krop og ikke mindst min menstruationscyklus. Jeg valgte i maj måned at få fjernet min hormonspiral, og det første lægen spurgte om var hvilken prævention jeg så skulle på. Selvom jeg havde besluttet inden at jeg ikke ville bruge anden hormonelprævention, havde jeg svært ved at sige det til min læge, da det jo er det som er det normale i den vestlige verden. I dag bruger jeg Natural Cycles, og det fungerer upåklageligt, selvom jeg var lettere nervøs den første måneds tid 😉

    Hvis andre er interesseret i at vide mere om deres cyklus, så synes jeg man skal tjekke Laura Grubb ud, som i næste uge bl.a. afholder et webinar netop omkring dette! Hun er virkelig dygtig, og ved virkelig meget om kvinders cyklus!

    Her er linket til hendes webinar: https://lauragrubb.lpages.co/cyklus-webinar/?utm_medium=email&utm_campaign=400767-gratis-online-foredrag-derfor-skal-du&utm_source=lists%2F48791-Deltagere-paa-gratis-foredrag&simplero_object_id=su_qkSkvaZ7CGveibq19BW1z5qF

    De bedste hilsner Mia

    1. Tusind tak for dit svar Mia. Det er en stor hjælp for mange – mig selv inklusiv ❤️ Jeg kendte slet ikke Laura Grubb, men er meget interesseret nu. Mest af alt er jeg lidt skræmt over, at jeg i så mange år har ignoreret min krop og ikke forstået dens signaler. Og så vil jeg ønske flere talte om det. Jeg vidste jo nærmest ikke hvad ægløsning var, før jeg var i 20’erne 🙈

      Jeg overvejer også Natural Cycles til den tid. Det giver i hvert fald god mening ❤️