Når man burde blive kåret som årets veninde..

Jeg har et helt særligt blogindlæg klar til jer i dag samt en ret så god nyhed. Jeg har nemlig været på rov i NEYE butikken, som jeg har teamet op med for at finde de allerbedste potentielle julegaver til en veninde du har kær.

Veninder er faktisk nogle af dem, jeg synes er sjovest at købe gaver til. Vi har samme alder og jeg har en klar idé om hvad de vil kunne lide, fordi man kender hinanden så godt. Lidt ligesom at købe en god gave til sig selv.

Derfor har jeg også fundet to perfekte gavemuligheder – én til dig, der virkelig vil forkæle en veninde med verdens flotteste ruskindsshopper samt én til dig, der gerne vil give din veninde en gave hun 100 % ikke får af andre. Noget helt nyt, smart og opfindsomt.

^ Ruskindsshopperen fra DAY finder I HER og smykkeboksen fra MARKBERG finder I HER

Jeg synes personligt jeg har fundet på to geniale gaveidéer. Problemet var imidlertid ikke at finde de rigtige ting. Det var mere en kunst at begrænse sig. NEYE butikkerne flyder nemlig over med pæne tasker, punge, makeup-tasker, lækre handsker, smykker, flotte kufferter og endda alt sammen fra de lækreste brands. Jeg nævner i flæng – Day Birget et Mikkelsen, Becksöndergaard, Depeche, DKNY, Markberg, Delsey, RAINS, Adax etc.

Jeg blev i hvert fald positivt overrasket, da jeg på forhånd ikke havde en idé om hvilket udbud de havde. De har også den fineste webshop til de af jer, der ikke lige når forbi en butik inden jul.

Jeg spottede allerede DAY shopperen to sekunder efter jeg hev Rasmus med ind i butikken. Den lå så pænt og smilte til mig.

Smykkeboksen er til gengæld noget af det smarteste jeg længe har set. Det er i hvert fald gaven til én, der gerne vil opbevare sine smykker på bedste vis. Om det er på ferien, weekendturen eller blot derhjemme, så smykkerne holder sig pæne. Den er ret stor og kan opbevare en del smykker i flere lag. Smart, ikke?

DET BEDSTE AF DET HELE? Udover I forhåbentligt er blevet inspireret til julegaveindkøbene til søde veninder (eller jeres egen ønskeliste), udlodder jeg faktisk præcis samme sæt som jeg viser frem i det her indlæg.

Ovre på min Instagram profil kan I nemlig nu på søndag vinde de to ting. Både tasken og smykkeboksen. De har en samlet værdi af over 2.000 kr. og er altså to holdbare kvalitetssager, som jeg er rimelig sikker på alle kvinder vil elske – om det er til din veninde eller dig selv. Så husk lige at følge med på min profil, så I er klar til at deltage i årets konkurrence!

Sidst men ikke mindst skal I alle have et stort tak for jeres interesse til gårsdagens indlæg samt jeres søde kommentarer. Det varmer altså simpelthen, når I tager så godt imod lidt småtanker hjemme fra sofaen. Ha’ en dejlig onsdag ❤️


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

6 kommentarer

    1. Jeg opdagede dem først i NEYE butikken, men er helt og aldeles forelsket i dem. Det er jo den perfekte julegave ❤️

  1. Hvilket kamera bruger du til at tage de flotte flotte billeder, du altid fremviser her på bloggen? 🙂 jeg er nemlig på jagt efter et nyt, så kunne godt bruge et lille tip.

      1. Mange tak for svaret! Har godt set din anmeldelse og er blevet lun på kameraet, så rart at vide at det stadig er det, du bruger.
        Det ser bare så lækkert ud, og jeg er vild med størrelsen 😍 jeg får nemlig aldrig mit spejlrefleks med mig nu.

        1. Det er det bedste kamera. Mit er dog ret slidt efterhånden, da jeg har tabt det så mange gange, så mon ikke jeg skal have den nye udgave i 2018 😍