Man ved man er blevet ældre, når..

..man bliver ovenud begejstret, fordi man endelig har fundet en pæn magasinholder. Eller aviskurv, som Ellos så fint kalder det. Jeg er sådan én, der normalt har magasiner flydende over det hele. Jeg kan ikke holde styr på dem, og det er ikke engang fordi jeg køber specielt mange. De fleste arver jeg af min mor og gudmor efter de har læst dem. Genbrug, når det er bedst..

Jeg er ved at optimere lejligheden herhjemme, da vi har MANGE smånips, der ikke rigtig har en plads. Og snart flytter der et nyt medlem ind i vores 3-værelses og lige nu har jeg svært ved at se, hvordan det skal kun lade sig gøre.

Første budgetvenlige investering var derfor magasinholderen. Den kan både bruges til magasiner, men også papirer, der skal holdes styr på. Jeg kommer dog også til at holde en form for ophørsudsalg herinde, så vi kan få plads til vores lille pige. Det hele bliver solgt til gode priser – heriblandt vores tæppe inde i stuen, Sylvesters tæppe fra Nepaldo, vaser, mine støvler, pyntepuder, Kitchenaid blender og meget andet.

Men så ved jeg da også, hvad resten af dagen skal med. Udover en fotoskydning herhjemme samt nogle praktiske ting, så jeg kan få min to-do-liste i bund. Der er intet bedre end at starte sin mandag med et godt overblik og følelsen af man ikke er bagud. Det skal jeg nok nå at mærke nok til, når hun ankommer ❤️

Jeg håber I har fået en god start på jeres uge? Har I fået sne? Jeg vil give min højre arm for lidt sne lige nu. Sylvester vil blive SÅ glad..


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar